L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm., om Rigspolitiet/Rigsadvokaten har haft ikkefaglige indvendinger eller andre bemærkninger til de ændringsforslag, ministeren har stillet uden for betænkning, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 93 - endeligt svar på spørgsmål 96

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. februar 2022

Sikkerhedskontor II

DASI

2020-187-0036

2335289

Notat der afspejler den tekniske gennemgang af justitsministerens

ændringsforslag til lovforslag nr. L 93 om lov om ændring af rets-

plejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjene-

ster (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplys-

ninger om teletrafik (logning) mv.)

Formålet med justitsministerens ændringsforslag af 14. februar 2022

til lovforslag nr. L 93 er overordnet at sikre det bedst mulige funda-

ment for politiets og anklagemyndighedens mulighed for at benytte

loggede oplysninger med blik for, at man ikke derved pålægger tele-

udbyderne unødige byrder.

Ændringsforslagene indebærer overordnet set tre byrdereducerende

tiltag udformet med udgangspunkt i Teleindustriens tre centrale for-

slag.

Ændringsforslagene er udformet i meget tæt samarbejde med myndig-

hederne, og hverken Rigspolitiet eller Rigsadvokaten har faglige ind-

vendinger herimod. I den forbindelse har Rigspolitiet navnlig lagt

vægt på mulighederne for at anvende loggede oplysninger til efter-

forskning af grov kriminalitet.

Nummereringen i det følgende følger nummeringen i de ændringsfor-

slag, som Justitsministeriet har oversendt til Retsudvalget den 14. fe-

bruar 2022.

Side 1/5

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm., om Rigspolitiet/Rigsadvokaten har haft ikkefaglige indvendinger eller andre bemærkninger til de ændringsforslag, ministeren har stillet uden for betænkning, til justitsministeren

Samme kriminalitetskrav ved udlevering af logningspligtige og ikke-

logningspligtige oplysninger (ændringsforslag nr. 1, 5 og 6)

For det første indebærer ændringsforslagene, at der skal gælde samme

kriminalitetskrav ved udlevering af logningspligtige og ikke-lognings-

pligtige oplysninger.

I det fremsatte lovforslag lægges der op til, at logningspligtige oplys-

ninger alene kan udleveres til sager om grov kriminalitet, mens ikke-

logningspligtige oplysninger kan udleveres til alle typer af kriminali-

tet. Det forudsættes således, at udbyderne kan filtrere de logningsplig-

tige fra de ikke-logningspligtige oplysninger i forbindelse med udle-

vering til politi og anklagemyndighed.

Med ændringsforslagene indføres samme kriminalitetskrav ved udle-

veringen af logningspligtige og ikke-logningspligtige oplysninger.

Ændringsforslaget vil have den konsekvens, at de ikke logningsplig-

tige oplysninger ikke vil kunne udleveres til bekæmpelse af krimina-

litet, der ikke kan kategoriseres som grov i henhold til lovforslagets

bestemmelser.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har ikke faglige indvendinger mod æn-

dringsforslaget. Politiet og anklagemyndigheden vil også efter æn-

dringsforslagene kunne anvende ikke-logningspligtige oplysninger i

sager om grov kriminalitet som f.eks. drab og drabsforsøg, våben og

eksplosivstoffer, røverier samt narkotikakriminalitet. Som det fremgår

af justitsministerens besvarelse af 12. januar 2022 af spørgsmål nr. 25

til lovforslaget, har Rigspolitiet på baggrund af tal for 2020 oplyst, at

det er sager om drab og drabsforsøg, våben og eksplosivstoffer, røve-

rier samt narkotikakriminalitet, hvor loggede oplysninger er et særligt

efterspurgt efterforskningsredskab.

På den baggrund foreslås det med ændringsforslag nr. 1 og 5, at der

skal gælde samme kriminalitetskrav ved udlevering af ikke-lognings-

pligtige og logningspligtige oplysninger. Ændringsforslag nr. 6 er en

konsekvens af ændringsforslag nr. 1 og 5.

Side 2/5

Alternativ model for entydig identifikation af slutbrugere/brugere

(ændringsforslag nr. 4, 7 og 9)

For det andet foreslås en alternativ model for den entydige identifika-

tion af slutbrugere/brugere i forbindelse med den målrettede person-

bestemte registrering og opbevaring. I det fremsatte lovforslag er der

lagt op til, at teleudbyderne skal registrere og verificere oplysninger

om unikt ID, dvs. f.eks. et personnummer, og eventuelle oplysninger

om en bruger. Endvidere lægges der i det fremsatte lovforslag op til,

at udbydere efterfølgende skal indberette bl.a. personnumrene til den

såkaldte 118-database (nummeroplysningen), som politiet har adgang

til. Kravet om verificering og indberetning i det fremsatte lovforslag

har til formål at sikre, at der kan bygges en it-understøttet løsning til

brug for målrettet personbestemt logning, og at der i videst muligt om-

fang kan ske en entydig identifikation af slutbrugeren/brugeren af et

abonnement. Dette er særligt vigtigt ved den målrettede personbe-

stemte logning. Dels for i videst muligt omfang at undgå, at der sker

logning af forkerte personer. Dels for at sikre, at der logges på alle de

relevante personer samt alle de telefonnumre, der er registreret til disse

personer.

Ændringsforslagene indebærer en model, hvor teleudbyderne fortsat

registrerer unikt ID og på baggrund heraf validerer oplysninger om

navn og adresse på deres kunder, hvorefter det i stedet vil være de

validerede navne- og adresseoplysninger, som teleudbyderne skal ind-

berette til 118-databasen, dvs. ikke oplysninger om unikt ID på slut-

brugerne.

Udbyderne indberetter allerede i dag navn og adresse til 118-databa-

sen. Med ændringsforslaget vil udbyderne, hvor det er muligt, være

forpligtet til at validere oplysningerne om slutbrugere op mod CPR-

registeret med henblik på at bidrage til en bedre datakvalitet i 118-

databasen.

Med ændringsforslag nr. 4 lægges der desuden op til at udvide den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i retsplejelovens § 786 h,

Side 3/5

hvorefter der administrativt vil kunne fastsættes de nødvendige regler

til brug for denne nye model. Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet

til at fastsætte krav om verificeringsmetode med henblik på at sikre,

at udbyderne validerer navne- og adresseoplysninger op mod CPR-

registeret samt krav om hurtig indberetning af disse validerede oplys-

ninger, så der i videst muligt omfang er samtidighed mellem de oplys-

ninger, som udbyderne skal registrere, og de oplysninger, som politiet

modtager. Endelig vil udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen give

mulighed for i relevant omfang at fastsætte regler om tilsyn og oplys-

ningspligt. De nærmere regler vil blive udformet i dialog mellem myn-

dighederne og branchen, så det i videst muligt omfang sikres, at syste-

merne kan ”tale sammen”.

Rigspolitiet har oplyst, at denne nye model forudsætter mere manuel

understøttelse fra politiet side, og at modellen forudsætter udvikling

af it-understøttelse hos politiet.

Ændringsforslag nr. 9 er en konsekvens af ændringsforslag nr. 7.

Undtagelse af fastnettelefoni fra målrettet geografisk logning (æn-

dringsforslag nr. 2 og 3)

For det tredje foreslås det med ændringsforslag nr. 2 og 3 at undtage

trafikdata vedrørende fastnettelefoni fra målrettet geografisk logning,

dvs. al trafikdata vedrørende fastnettelefoni, som ikke registreres på

master. Det bemærkes hertil, at myndighederne kun i begrænset om-

fang anvender loggede oplysninger om fastnetkunder i forbindelse

med efterforskning mv.

Ændringsforslag om ikrafttræden (ændringsforslag nr. 8)

I det fremsatte lovforslag foreslås det, at loven skal træde i kraft den

1. januar 2022. Med ændringsforslag nr. 8 lægges i stedet op til, at

loven skal træde i kraft den 3. marts 2022. Ændringsforslaget skal ses

i sammenhæng med, at lovforslaget er berammet til 3. behandling den

24. februar 2022.

Side 4/5

Økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene

Teleindustrien har peget på, at deres tre byrdereducerende forslag

samlet ses forventes at reducere udbydernes omkostninger ved lov-

forslaget i en størrelsesorden 100 mio. kr. Det vil indebære, at de sam-

lede omstillingsomkostninger ved lovforslaget for udbyderne vil blive

reduceret fra ca. 191 mio. kr. til ca. 91 mio. kr.

De løbende administrative byrder for Teleindustrien er i lovforslaget

estimeret til ca. 107 mio. kr. årligt. Med ændringsforslagene skønnes

de løbende administrative byrder at kunne nedbringes med 5-7 mio.

kr. årligt, dvs. fra 107 mio. kr. årligt til ca. 101 mio. kr. årligt.

Hvad angår økonomiske konsekvenser for det offentlige skønnes det,

at ændringsforslag nr. 4 i sammenhæng med ændringsforslag nr. 7

(dvs. ændringsforslagene vedrørende en alternativ model for entydig

identifikation af slutbrugere/brugere) vil kunne medføre økonomiske

konsekvenser for politiet som følge af bl.a. øget ressourcebehov til

udvikling og drift af it-løsningen for politiet. Justitsministeriet skøn-

ner på et foreløbigt grundlag, at merudgifterne vil udgøre i omegnen

5-10 mio. kr. En nærmere afklaring heraf vil skulle indgå i den sam-

lede konsolidering af udgifterne forbundet med lovforslaget. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det fremgår af det fremsatte lovforslag,

at udgiftsskønnene i lovforslaget generelt skal konsolideres nærmere

med henblik på, at udgifterne forventes håndteret i forbindelsen med

finansloven for 2023.

Side 5/5