L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om fortilfælde, hvor regeringen har valgt at ændre lovgivningen umiddelbart inden hovedforhandling i Højesteret frem for at afvente Højesterets afgørelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. marts 2022

Sikkerhedskontor II

TRRA

2022-187-0048

2349483

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 116 vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet

og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplys-

ninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg

har stillet til justitsministeren den 1. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Eva Flyvholm (EL) og Samira

Nawa (RV).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om fortilfælde, hvor regeringen har valgt at ændre lovgivningen umiddelbart inden hovedforhandling i Højesteret frem for at afvente Højesterets afgørelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 116 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikati-

onsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbeva-

ring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Vil

ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 90 redegøre

for fortilfælde, hvor regeringen har valgt at ændre lovgivningen

umiddelbart inden hovedforhandling i Højesteret, frem for at af-

vente Højesterets afgørelse af om den gældende lovgivning er

ugyldig og hvilke dele af lovgivningen, der i givet fald skal brin-

ges til ophør?

Svar:

Som jeg ganske kort var inde på under samrådet om lovforslaget den 1.

marts 2022 (samrådsspørgsmål B-F), er der fortilfælde, hvor Folketinget in-

den afgørelse i en retssag om gældende reglers gyldighed har ændret disse

regler.

Hvis det bliver klart for lovgiver, at dansk lovgivning er i strid med EU-

retten og derfor skal ændres, vil det sædvanlige være, at lovgiver ikke af-

venter udfaldet af en eventuel retssag om samme lovgivning, men i stedet

arbejder på hurtigst muligt at bringe den danske lovgivning i overensstem-

melse med EU-retten.

Som konkret eksempel på en sag, hvor Folketinget ikke afventede afgørelse

i en konkret retssag om en lovs gyldighed, kan jeg fremhæve en sag fra 2015

om ændring af godskørselsloven. I sagen blev et lovforslag om ændring af

godskørselslovens § 6, stk. 3, vedtaget, inden hovedforhandlingen i en rets-

sag, der handlede om den bestemmelse.

Retssagen verserede ved Østre Landsret mod Transportministeriet og hand-

lede bl.a. om gyldigheden af den dagældende godskørselslovs § 6, stk. 3.

Inden sagen blev afgjort, afsagde Højesteret dom i en anden sag, der hand-

lede om parallelle bestemmelser i taxiloven og buskørselsloven. Højesteret

slog i dommen fast, at myndighedernes hidtidige fortolkning af taxiloven og

buskørselsloven ikke kunne opretholdes.

Dommen fra Højesteret betød, at Transportministeriet påbegyndte arbejdet

med at udarbejde et lovudkast, der bl.a. skulle ændre § 6, stk. 3, i den

Side 2/3

dagældende godskørselslov, og lovforslaget endte med at blive vedtaget in-

den hovedforhandling i landsretten.

Det bemærkes, at den verserende sag ved Højesteret vedrører spørgsmålet

om de gældende logningsreglers gyldighed mv. og om, hvorvidt pligten til

hurtigst muligt at bringe de danske logningsregler i overensstemmelse med

EU-retten er iagttaget. Sagen omhandler således ikke lovforslagets overens-

stemmelse med EU-retten.

Med lovforslaget foreslås det bl.a., at der fremover vil skulle gælde en todelt

ordning for registrering og opbevaring af trafikdata. For det første en ord-

ning med generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata,

der vil kunne iværksættes, når der foreligger en alvorlig trussel mod den

nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsi-

gelig, og hvis Justitsministeriet vurderer, at reglerne ikke vil være af syste-

matisk karakter. For det andet en ordning med målrettet registrering og op-

bevaring af trafikdata vedrørende bestemte områder og personer med for-

bindelse til grov kriminalitet.

Der lægges desuden op til, at oplysninger, der er omfattet af de foreslåede

§§ 781 a og 804 a i retsplejeloven i lovforslaget som optrykt efter andenbe-

handlingen, ikke vil kunne udleveres med henblik på bekæmpelse af al kri-

minalitet, men kun til sager om trusler mod den nationale sikkerhed og grov

kriminalitet.

Side 3/3