L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om ændringsforslag stillet af ministeren uden for betænkning har været sendt i offentlig høring eller som minimum hos telebranchen, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 93 - Bilag 14

Offentligt

13. januar 2022

Retsudvalgets høring vedrørende logning

Indlæg ved Jakob Willer

Tak for invitationen til at fremlægge telebranchens synspunkter ved

denne høring.

Vi har i telebranchen forståelse for, at man politisk ønsker at sikre

politiet redskaber til at kunne forebygge, bekæmpe og retsforfølge

grov kriminalitet og trusler mod statens sikkerhed.

Men teleselskaberne er ikke sat i verden for at overvåge og registrere

sine kunder. Vores opgave er at bygge bredbåndsnet og mobilnet og

udbyde bredbånd og teletjenester.

Vi har ingen økonomiske eller kommercielle interesser i at foretage

logningen og gemme data i længere tid, end vi selv har brug for dem

til at drive vores net og tjenester.

Det er derfor forkert, når det i lovforslaget anføres, at reguleringen er

erhvervsmæssig agil og understøtter mulige nye forretningsmodeller.

Det gør den ikke.

Den foreslåede lovgivning skal alene løse statens ønske om på meget

kort tid at få teleselskaberne til at etablere et meget avanceret it-

system til logning – og målretning af logning – vel at mærke uden, at

staten selv skal betale for det.

Hvis man politisk ønsker et sådant system, så bør man også være

villig til at betale for det og sikre, at teleselskaberne får dækket deres

omkostninger, som af JM vurderes at være over 200 mio. kr. blot til

implementering. Det reelle beløb er væsentlig højere – da flere

elementer ikke er blevet byrdeestimeret i processen.

Når det drejer sig om selve indretningen af logningen, har vi tre

ønsker til de nye regler:

1) Det skal være

lovligt

2) Det skal være

praktisk muligt

med rimelige og

realistiske frister

3) Det skal kunne implementeres

uden store omkostninger

Teleindustrien – Axeltorv 6, 3. sal - DK-1609 København V –

www.teleindu.dk

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om ændringsforslag stillet af ministeren uden for betænkning har været sendt i offentlig høring eller som minimum hos telebranchen, til justitsministeren

Ad 1) Det skal være lovligt.

Der er en risiko for, at forslaget til nye danske logningsregler er i strid

med EU-retten. Det ved vi fra Justitsministeriet – som har været

meget klare om, det de kalder ”en væsentlig procesrisiko”. [Og vi har

hørt bekymringen udtrykt meget klart fra flere indlægsholdere her i

dag]. Det er et stort problem. Vi skal have sikkerhed for, at reglerne

er i overensstemmelse med EU-retten og ikke skal ændres og

implementeres i flere omgange – med endnu flere omkostninger til

følge.

Ad 2)

Det andet punkt handler om, at det skal være praktisk muligt

at efterleve - med

rimelige og realistiske frister til

implementering

Generelt er de foreslåede regler meget komplekse, og teleselskaberne

vil skulle bruge 12-15 måneder til at etablere de nødvendige

systemer til at kunne håndtere geografisk og personmålrettet logning.

Træder loven i kraft 1. marts 2022, vil der gå i hvert fald et år, hvor

teleselskabernes it-systemer ikke kan understøtte målrettet logning.

I den overgangsperiode forudsætter lovforslaget, at teleselskaberne

skal kunne iværksætte en manuel løsning for målrettet logning. De

detaljerede krav til den manuelle løsning skal fastsættes i en

bekendtgørelse – som vi endnu ikke kender indholdet af.

Jeg vil dog her gerne understrege, at der ikke er nogen hurtige eller

nemme manuelle løsninger til målrettet logning i overgangsperioden.

Det kræver udvikling af helt nye it-systemer - og det er helt

afgørende at tage hensyn til, så der ikke udstedes regler om logning i

overgangsperioden, som vil være umulige for teleselskaberne at

efterleve i praksis.

Det betyder ikke, at politiet vil være på bar bund, hvis der sker en

forbrydelse.

Selv i en situation, hvor der ikke sker generel og udifferentieret

logning, vil politiet ved brug af

hastesikring

kunne sikre, at der

gemmes både lokationsoplysninger og trafikdata.

Teleselskaberne gemmer til deres eget brug både

lokationsoplysninger og trafikdata i kort tid (typisk omkring 2 uger),

og vi gemmer også kaldsoplysninger i vores faktureringssystemer.

Disse data kan gemmes i længere tid ved brug af hastesikring i

efterforskning af sager om grov kriminalitet (strafferamme over 3 år).

Men med lovforslaget er der lagt op til, at politiet kan iværksætte

hastesikring

uden kendelse.

Det er problematisk – og efter vores

vurdering i strid med EU-retten.

Hastesikring kan i praksis sidestilles med målrettet logning.

Det er derfor vores klare opfattelse, at også hastesikring af data

kræver en forudgående dommerkendelse.

Ad 3) Det tredje vigtige punkt er, at

logningen skal kunne

implementeres uden store omkostninger.

Og det

muligt at reducere og forenkle kravene og derved også

nedbringe omkostningerne - uden at gå på kompromis med

retssikkerheden og politiets efterforskningsmuligheder.

Vi har her

tre konkrete forslag

til, hvordan reglerne kan forenkles

og samlet reducere implementeringsomkostningerne med mere end

100 mio. kr. Vi har tidligere indsendt et bilag til retsudvalget med

vores tre konkrete forslag.

1. Det første forslag vedrører

kravet om cpr-indberetning til 118-

databasen, som er unødvendigt og unødvendigt dyrt for

selskaberne.

Teleselskaberne kan kvalitetssikre og validere

abonnentoplysninger, der indberettes til 118 databasen – så

politiet har et mere sikkert grundlag at iværksætte målrettet

logning på baggrund af.

Men kravet om, at selskaberne skal indberette cpr-nummeret er

ikke nødvendigt. I stedet for at næsten 100 teleselskaber skal

udvikle nye funktioner i it-systemer til at indberette cpr-nummeret

til 118-databasen – så kan politiet med en allerede eksisterende

standardfunktion i cpr-databasen selv koble abonnenten med cpr-

nummeret i deres systemer.

Så kravet om indberetning af cpr kan og bør fjernes ved at lade

lovforslagets § 2, nr. 2 udgå.

Vores forslag indebærer derved også, at kravet om indberetning af

brugerdata udgår. Selskaberne har ingen muligheder for at

validere, at brugeroplysningerne er korrekte – og derved er

oplysningerne ubrugelige til at foretage målrettet logning.

2. For det andet bør man undgå at lade

geografisk målrettet

logning omfatte fastnettelefoni.

Der findes ikke i dag systemer, der kan identificere abonnementer

på fastnet og IP-telefoni i geografiske områder.

Brugen af fastnettelefoni er begrænset og fortsat faldende, og

politiet har selv vurderet, at logning af fastnettelefoni kan have

begrænset efterforskningsmæssig værdi. I fx Sverige har man helt

afgrænset sig fra logning af fastnet.

Og så findes der et alternativ. Skulle det være nødvendigt i nogle

tilfælde at logge bestemte fastnetforbindelser, så vil politiet på

baggrund af adresseregistreringerne i 118-databasen kunne oplyse

teleselskaberne om de fastnetnumre, som ønskes omfattet af

logningspligten.

3. Det sidste forslag er, at

kriminalitetskravet for udlevering af

trafikdata bør fastsættes ens for alle typer trafikdata.

Lovforslaget medfører, at de oplysninger, som vi er forpligtede til

at logge kun skal udleveres til brug i sager om grov kriminalitet

(en strafferamme på minimum 3 år), mens de ikke-

logningspligtige data skal udleveres i alle sager – uden krav om

strafferamme på minimum 3 år.

Det betyder, at fx er lokaliseringsdata fra en person der bruger

apps eller går på internettet fra sin mobiltelefon skal udleveres i

alle sager – uden kriminalitetskrav – mens lokaliseringsdata fra

sms’er eller samtaler ikke kan udleveres i alle sager – men kræver

strafferamme på minimum 3 år.

I praksis er logningspligtige og ikke-logningspligtige data lige

indgribende og følsomme, og vi mener derfor, at der bør

fastsættes samme kriminalitetskrav for begge typer data.

Så øger man [lovligheden – og løser den bekymring Henrik Ø gav

udtryk for under sit punkt 5], man øger retssikkerheden, undgår

dyre filtreringssystemer og fjerner en stor risiko for fejl.

Og så forringer det ikke politiets muligheder for at bekæmpe grov

kriminalitet. Det sikres blot, at data ikke anvendes til andet end

bekæmpelse af grov kriminalitet.

Vi håber meget, at udvalget vil overveje vores konkrete forsag.

Tak for ordet.