Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2510838_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. januar 2022
Sikkerhedskontor II
NAT
2021-187-0043
2235075
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 25. november 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: MFU spm. om domstolenes adgang til samtlige oplysninger, hvis de skal vurdere en sag om logning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Kan ministeren erklære sig enig i, at domstolene ikke kan få
adgang til samtlige oplysninger, hvis de skal vurdere en sag om
logning, og vil ministeren tage initiativer til at sikre, at domsto-
lene har fuld adgang til de oplysninger, der skal til for at kunne
dømme en sag på korrekt grundlag?”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 3.6.3.1 i det fremsatte lovforslags almindelige be-
mærkninger, forudsættes det bl.a., at de bagvedliggende klassificerede op-
lysninger, der ligger til grund for vurderingen af, om der foreligger en al-
vorlig trussel mod den nationale sikkerhed, ikke vil kunne udleveres til brug
for en retssag.
Det vil derfor navnlig være selve vurderingen af, om der foreligger en al-
vorlig trussel mod den nationale sikkerhed, og de offentliggjorte produkter,
der ligger til grund herfor, andre relevante offentliggjorte analyseprodukter
og eventuelle relevante oplysninger om offentlige straffesager om straffelo-
vens kapitel 12 og 13, og ikke de bagvedliggende klassificerede oplysninger
og analyser, der vil kunne indgå i domstolenes vurdering af, om betingel-
serne for at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af
trafikdata er opfyldt.
Det vil i sidste ende være retten, som afgør, hvilken bevismæssig vægt de
fremlagte oplysninger skal tillægges i den enkelte sag. Det følger af princip-
pet om den fri bevisbedømmelse. Retten vil altså på grundlag af det, der er
passeret under forhandlingerne, og bevisførelsen afgøre, hvilke faktiske om-
stændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse, jf. retsple-
jelovens § 344.
Jeg har – og det gælder helt generelt – fuld tiltro til, at domstolene træffer
korrekte afgørelser ud fra de oplysninger, der forelægges dem.
Side 2/2