Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2499127_0001.png
10. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 62 af 6. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm., om der i forarbejdet til afgiftsmodellen er indregnet de specifikke sundhedsomkostninger relateret til den enkelte ryger som en direkte konsekvens af mersalget, til skatteministeren
2499127_0002.png
Spørgsmål
I HBS Economics’ rapport ”Sundhedsomkostninger ved brug af nikotinposer” fra sep-
tember 2021, fremgår det, at en dansk ryger koster statskassen cirka 12.200 kr. om året i
sundhedsomkostninger, mens brugere at nikotinposer anslås at koste cirka 430 kr. om
året. Ifølge ministeren vil nærværende lovforslag medføre et større salg af cigaretter som
følge af afgiftsforslaget. Har ministeren i forarbejdet til afgiftsmodellen og satsen indreg-
net de specifikke sundhedsomkostninger relateret til den enkelte ryger som en direkte
konsekvens af mersalget?
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
For så vidt angår de anvendte beregningstekniske forudsætninger ved udarbejdelsen af de
provenumæssige konsekvenser ved indførelse af afgifterne på nikotinprodukter og niko-
tinholdige væsker, hvor det beregningsteknisk er forudsat, at der i efterspørgslen kan fo-
rekomme substitution til cigaretter, henvises der til besvarelsen af SAU L 89 spørgsmål 14
(2021-22).
Der er i spørgsmålet henvist til en rapport fra HBS Economics om sundhedsomkostnin-
ger ved brug af nikotinposer. Sundhedsomkostninger er Sundhedsministeriets ressort, og
jeg har derfor indhentet bidrag fra sundhedsministeren, som jeg kan henholde mig til:
”I
forhold til den omtalte rapport er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oply-
ser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at
lave en retvisende beregning for omkostninger til sundhedsområdet relateret til brug af
nikotinposer (ikke godkendte nikotinholdige produkter), da disse har været på markedet
ganske få år, og der fortsat ikke foreligger forskning om den specifikke effekt af nikotin-
poser, herunder betydningen for brugernes sundhed ved flerårigt brug af varierende om-
fang. Som ved cigaretrygning kan det forventes, at risikoen for negative sundhedseffekter
forøges ved stigende mængder nikotin per dag, jo længere tid, man bruger produkter og
debutalder.
Det skal bemærkes, at den nævnte rapport fra HBS Economics, så vidt Sundhedsstyrelsen
kan vurdere, er betalt af Swedish Match, der producerer nikotinposer samt røgfri tobak,
hvilket gør, at kilden ikke betragtes som valid.””
Side 2 af 2