L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, hvor mange der årligt dør af tobaksprodukter, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt

10. december 2021

J.nr. 2020 - 9326

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige

forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af

lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-

retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-

serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-

gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 56 af 6. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Jacob Vastrup

L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, hvor mange der årligt dør af tobaksprodukter, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor mange der årligt dør af tobaksprodukter, og hvor

mange der årligt dør af nikotinprodukter, og om det foreslåede afgiftsniveau på nikotin-

produkter er proportionelt med den skadevirkning?

Svar

Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-

ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres

–

særligt i forhold til børn

og unge.

Der anmodes om en redegørelse for, hvor mange der årligt dør af tobaksprodukter, og

hvor mange der årligt dør af nikotinprodukter. Dette er Sundhedsministeriets ressort, og

jeg har derfor indhentet bidrag fra sundhedsministeren, som jeg kan henholde mig til:

”I

forhold til hvor mange, der årligt dør af tobaksprodukter og nikotinprodukter er der

indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig

til:

”Hvert år dør 13.600 danskere som følge af rygning. Sundhedsstyrelsen har ikke kend-

skab til data for hvor mange danskere, der hvert år dør af nikotinprodukter. Da nikotin-

poser er nye på markedet, er der endnu ikke megen forskning i langsigtede helbredseffek-

ter ved brugen af disse produkter. Dog kan Sundhedsstyrelsen oplyse, at nikotin er et

stærkt afhængighedsskabende stof, og at nikotin, ifølge WHO, kan virke som en tumor-

promoter, dvs. at det kan stimulere og fremme tumorer.

Nikotin fra e-cigaretter øger sandsynligvis risikoen for hjertekarsygdom hos personer, der

allerede har hjertekarsygdom i forvejen, mens forskningen endnu ikke kan sige noget om,

hvorvidt der er øget risiko hos personer uden eksisterende hjertekarsygdom. Hertil kan

nikotin påvirke hjernens udvikling og kognitive funktion. Fostre, børn og unges umodne

hjerner er særligt følsomme for nikotin, og unge bliver hurtigere nikotinafhængige end

voksne. Da den unge hjerne stadig er under udvikling, kan udsættelse for nikotin påvirke

udviklingen af nervebaner i hjernen, der kontrollerer opmærksomhed, læring og modtage-

lighed for tilvænning. I den forbindelse bemærker Sundhedsstyrelsen, at det er bekym-

rende, at stigningen i brugen nikotinprodukter, som fx nikotinposer, er størst i den yngre

del af befolkningen.

Produkter indeholdende nikotin bør ikke bruges som et forbrugsprodukt, men udeluk-

kende bruges i en kortere periode efter professionel vejledning om bl.a. mængde og ned-

trapning. Der findes forskellige typer nikotinpræparater, der kan mindske kroppens absti-

nenssymptomer. Rygestopmedicin fås både i håndkøb og ordineret via recept. Nikotin-

produkter, der købes i håndkøb såsom nikotintyggegummi, bør højst bruges i 8-12 uger,

og kun i enkelte tilfælde op til 6 mdr.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at nikotinprodukter, fx nikotinposer, nogle gange markeds-

føres og omtales som en ikke-skadelig erstatning for rygning og som et rygestopmiddel.

Side 2 af 3

L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, hvor mange der årligt dør af tobaksprodukter, til skatteministeren

At et produkt er mindre skadeligt end tobaksrygning gør det ikke nødvendigvis til et pro-

dukt, som Sundhedsstyrelsen kan anbefale. Det estimeres, at op imod halvdelen af perso-

ner, der ryger regelmæssigt, kan forvente at dø af rygerelaterede sygdomme som fx KOL,

hjertekarsygdomme og kræft. Dette betyder, at selv ved en reducering af dødeligheden el-

ler sygeligheden ved brugen af et substitutionsprodukt, vil der ud fra et folkesundheds-

perspektiv være en ikke-acceptabel risiko forbundet med brugen af det.

Det bemærkes, at det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at tale om dødelighed. Sygelig-

hed som følge af rygning og nikotinprodukter er også relevant. Det bemærkes i denne

sammenhæng, at der i Danmark hvert år er 150.000 ekstra somatiske indlæggelser blandt

eksrygere og rygere i forhold til aldrig-rygere.””

For så vidt angår om det foreslåede afgiftsniveau på nikotinprodukter er proportionel

med skadevirkningen, henvises der til besvarelsen af SAU L 89 spørgsmål 12 (2021-22).

Side 3 af 3