Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2499134_0001.png
10. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 55 af 6. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm., om producenter de sidste 12 år har haft mellem 10 og 13 måneder til at omstille produktionen, når der i tobakslovgivningen har været foretaget tilpasning af pakkedesign, til skatteministeren
2499134_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at producenter de sidste 12 år har haft mellem 10-13 måneder til at
omstille produktionen, når der i tobakslovgivningen har været foretaget tilpasning af pak-
kedesign, herunder indførelsen af stempelmærker, og at producenterne med dette lov-
forslag maksimalt får 6 måneder og højst sandsynligt en del mindre, da Skatteministeriet
først skal have bekendtgørelsen med de konkrete specifikationer i høring efter vedtagel-
sen af lovforslaget?
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
Ved tilpasning af pakkedesign i tobakslovgivningen er der i løbet af de seneste 12 år ek-
sempler på, at producenterne i nogle tilfælde har haft de omtalte 10-13 måneder fra lo-
vens ikrafttrædelse til at omstille produktion, men der er også tilfælde, hvor der har været
kortere tid. Der har ikke været lovgivning, som indfører stempelmærkekrav i afgiftsmæs-
sig henseende de seneste 12 år. Ved den seneste forhøjelse af tobaksafgifterne skete for-
højelserne ad to omgange, første gang i april 2020 og anden gang i 2022. I den forbin-
delse var der under 10-13 måneder fra lovens ikrafttrædelse til den første afgiftsforhø-
jelse, mens der var over 10-13 måneder til den anden afgiftsforhøjelse, som træder i kraft
den 1. januar 2022.
I relation til det konkrete lovforslag bemærkes det, at det er korrekt, at producenterne
hvis lovforslaget vedtages efter planen
får ca. 6 måneder fra vedtagelsen til den nye af-
gift og stempelmærkeordningen træder i kraft. Det bemærkes i den forbindelse, at detail-
salgsvirksomheder, dvs. virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, vil kunne
sælge nikotinprodukter uden stempelmærke i op til ca. 9 måneder efter lovforslagets ved-
tagelse. Det skyldes, at forbuddet mod salg af nikotinprodukter uden stempelmærker først
træder i kraft, når der er forløbet 3 måneder fra, at kravet om stempelmærke er trådt i
kraft den 1. juli 2022.
For så vidt angår udstedelse af bekendtgørelsen henvises der til besvarelsen af SAU L 89
spørgsmål 54 (2021-22).
Side 2 af 2