Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2495043_0001.png
7. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 48 af 30. november 2021.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om kommentar til henvendelsen modtaget den 30/11-21 fra Nikotinbranchen og Philip Morris ApS om stempelmærkeordning på nikotinprodukter, til skatteministeren
2495043_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen modtaget den 30. november 2021 fra Niko-
tinbranchen og Philip Morris ApS, jf. L 89 - bilag 6.
Svar
Brancheforeningen Nikotinbranchen og virksomheden Philip Morris ApS redegør i deres
henvendelse til Skatteudvalget for deres konkrete udfordringer vedr. ikrafttrædelsesdatoen
i L 89. Det drejer sig primært om konsekvenserne af ikrafttrædelsestidspunktet for den
foreslåede stempelmærkeordning.
Nikotinbranchen og Philip Morris anfører, at den foreslåede stempelmærkeordning med-
fører, at der skal udformes stempelmærker, som kan anvendes til de forskellige emballa-
getyper, og designes med oplysninger, som passer til en bred vifte af produktvarianter for
at kunne tjene sit kontrolformål. Derudover skal mærkerne trykkes, bestilles og distribue-
res, og materiel til påsætning af mærkerne skal anskaffes og integreres i de eksisterende
produktionslinjer.
Herudover bemærker Nikotinbranchen og Philip Morris, at perioden på 3 måneder, som
virksomhederne får til at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, få godkendt lokaler
og bestille stempelmærker, ikke er lang nok.
Nikotinbranchen og Philip Morris anfører, at hvis den nuværende ikrafttrædelsesdato
fastholdes, kan det betyde, at udbuddet af produkterne vil være utilstrækkeligt, hvilket kan
medføre mistet omsætning i detailhandlen (og dermed mistede afgifter til staten) samt øge
grænsehandlen og den illegale handel.
Derfor anmoder Nikotinbranchen og Philip Morris om, at ikrafttrædelsesdatoen for
stempelmærkeordningen udskydes, så den træder i kraft minimum 12 måneder fra lovens
vedtagelse, hvis stempelmærkeordningen vedtages som foreslået.
Hertil bemærkes
Ikrafttrædelsestidspunktet for indførelse af afgift på nikotinprodukter og stempelmærke-
ordning er dels fastsat under hensyn til, at regeringen ønsker, at afgiften på nikotinpro-
dukter skal slå igennem hurtigst muligt hos forbrugerne, således at den ønskede forbrugs-
reducerende effekt opnås
særligt i forhold til børn og unge, dels under hensyn til produ-
center og forhandleres mulighed for at tilrettelægge deres produktion.
Virksomhederne har
hvis lovforslaget vedtages efter planen
ca. 6 måneder fra lov-
forslaget er vedtaget, indtil den nye afgift og stempelmærkeordningen træder i kraft. Det
bemærkes i den forbindelse, at detailsalgsvirksomheder, dvs. virksomheder, der ikke er re-
gistrerede oplagshavere, vil kunne sælge nikotinprodukter uden stempelmærke i op til ca.
9 måneder efter lovforslagets vedtagelse. Det skyldes, at forbuddet mod salg af
nikotinprodukter uden stempelmærker først træder i kraft, når der er forløbet 3 måneder,
fra kravet om stempelmærke er trådt i kraft den 1. juli 2022.
Side 2 af 3
L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om kommentar til henvendelsen modtaget den 30/11-21 fra Nikotinbranchen og Philip Morris ApS om stempelmærkeordning på nikotinprodukter, til skatteministeren
2495043_0003.png
Det er vurderingen, at producenter og forhandlere samlet set har tilstrækkelig tid til at til-
passe deres produktion til de nye regler og krav.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af SAU L 89
spørgsmål 5 (2021-22) for så vidt an-
går konsekvenserne af at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for stempelmærkeordningen
uafhængig af indførelsen af afgiften og sammenlægningen af afgiftssatserne.
Endelig bemærkes, at Skattestyrelsen har behov for interessenternes input til udformning
og størrelse på stempelmærkerne. Derfor opfordres interessenterne til at gå i dialog med
Skattestyrelsen om udformning og størrelse snarest muligt efter lovforslagets vedtagelse.
Side 3 af 3