L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om en oversigt, der redegør for – og sammenligner – en eventuelt øget risiko for sygdomme som følge af brug af henholdsvis nikotintyggegummi, nikotinposer og snus, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt

10. december 2021

J.nr. 2020 - 9326

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige

forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af

lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-

retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-

serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-

gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 30. november 2021. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Morten Bødskov

/ Jeanette Rose Hansen

L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om en oversigt, der redegør for – og sammenligner – en eventuelt øget risiko for sygdomme som følge af brug af henholdsvis nikotintyggegummi, nikotinposer og snus, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren fremsende en oversigt, der redegør for

–

og sammenligner

–

en eventuelt

øget risiko for sygdomme som følge af brug af henholdsvis nikotintyggegummi, nikotin-

poser og snus (nordisk)? Der bedes om, at disse oplysninger indhentes fra vore nordiske

nabolande.

Svar

Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-

ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres

–

særligt i forhold til børn

og unge.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at snus til oral brug ikke er lovligt at markeds-

føre og sælge i Danmark grundet et EU-forbud. Norge er ikke medlem af EU og er der-

for ikke underlagt dette forbud.

Herudover bemærkes, at det foreslås at afgiftsfritage nikotinprodukter, der er godkendt

ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller i medfør af EU-retlige regler

om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemid-

ler. Det omfatter bl.a. godkendte lægemidler til rygestop som nikotintyggegummi.

Der anmodes om en oversigt, der redegør for

–

og sammenligner

–

en eventuel øget ri-

siko for sygdomme som følge af brugen af henholdsvis nikotintyggegummi, nikotinposer

og snus. Dette er Sundhedsministeriets ressort, og jeg har derfor indhentet bidrag fra

sundhedsministeren, som jeg kan henholde mig til:

”I forhold til nikotintyggegummi henvises til Lægemiddelstyrelsens bidrag til svar på SAU

L 89

–

spørgsmål 37.

I forhold til den øvrige del af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at det ikke har været muligt at indhente bidrag fra de andre

nordiske lande inden for svarfristen. Styrelsen har ligeledes vurderet, at det ikke vil være

muligt for Statens Institut for Folkesundhed at bidrage til besvarelsen inden for svarfri-

sten.

Herudover oplyser Sundhedsstyrelsen følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Sygdomme

og snus

Det er muligt, at brug af snus øger risikoen for kræft i spiserøret, mavesæk, endetarm og

bugspytkirtlen. Brugen af snus øger muligvis dødeligheden efter en kræft-diagnose, uanset

kræfttype. Der er evidens for, at slimhinden i munden, som snusen har kontakt med, kan

få skader, hvoraf nogle skader kan være uoprettelige. I forhold til hjerte-kar-sygdomme,

så øger brugen af snus muligvis risikoen for forhøjet blodtryk. Risikoen for at dø i forlø-

bet efter en blodprop i hjertet eller efter et slagtilfælde øges muligvis ved brug af snus.

Dertil er det muligt, at risikoen for at dø efter en blodprop i hjertet halveres, hvis man

holder op med at bruge snus efter blodprop i hjertet. Det er muligt, at brugen af snus

Side 2 af 3

øger risikoen for ikke-affektiv psykose, vægtøgning og svær overvægt. Derudover er det

sandsynligt, at et højt forbrug øger risikoen for type 2-diabetes og metabolisk syndrom.

Brug af snus under graviditeten øger muligvis risikoen for dødfødsel, kejsersnit, og at den

nyfødte har nedsat fødselsvægt, er lille for gestationsalder, får kortvarig apnø, har læbe-

/ganespalte og øget nedbrydningsprodukter af nikotin i urinen. Ligeledes øger brug af

snus under graviditeten muligvis risikoen for tidlig fødsel.

Sygdomme og nikotin

Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst, at nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof,

og at nikotin ifølge WHO kan virke som en tumorpromoter, som er et stof, der stimule-

rer og fremmer tumorer. Hertil kan nikotin påvirke hjernens udvikling og kognitive funk-

tion. Fostre, børn og unges umodne hjerner er særligt følsomme for nikotin, og unge bli-

ver hurtigere nikotinafhængige end voksne. Da den unge hjerne stadig er under udvikling,

kan udsættelse for nikotin påvirke udviklingen af nervebaner i hjernen, der kontrollerer

opmærksomhed, læring og modtagelighed for tilvænning.

Generelt om nikotinpræparater

Ovenstående er medvirkende årsag til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at borgere udeluk-

kende bruger nikotinpræparater ifm. behandling for nikotinafhængighed. Produkter inde-

holdende nikotin bør ikke bruges som et forbrugsprodukt, men udelukkende bruges i en

kortere periode efter professionel vejledning om bl.a. mængde og nedtrapning. Der findes

forskellige typer nikotinpræparater, der kan mindske kroppens abstinenssymptomer. Ry-

gestopmedicin fås både i håndkøb og ordineret via recept. Nikotinprodukter, der købes i

håndkøb såsom nikotintyggegummi, bør højst bruges i 8-12 uger, og kun i enkelte tilfælde

op til 6 mdr.

Herudover bør borgere udelukkende benytte rygestopmidler, der er godkendte af Læge-

middelstyrelsen til formålet, da det er den bedste garanti for, at produkter lever op til kra-

vene til kvalitet, sikkerhed og effekt for lægemidler. Det er kun, hvis der er tilstrækkelig

dokumentation for medicinens kvalitet, virkning, bivirkninger og sikkerhed fra store, vi-

denskabelige forsøg, at den kan godkendes og komme ud til borgerne. Der er således

stærk dokumentation for de lægemidler, der er godkendt til rygeafvænning.””

Side 3 af 3