Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2493594_0001.png
3. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 34 af 30. november 2021. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvorfor Skatteministeriet ikke afventer den kommende proces med revision af tobaksbeskatningsdirektivet, til skatteministeren
2493594_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at en revision af tobaksbeskatningsdirektivet kan resultere i et
andet beskatningsgrundlag end den af ministeren foreslåede afgift, hvorved den danske
stat risikerer at skulle ændre og tilpasse afgiftssystemet, således at det stemmer overens
med direktivet?
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at afgiften på nikotinprodukter skal slå igennem hurtigst muligt
hos forbrugerne, således at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
Regeringen ønsker derfor ikke at afvente den kommende revision af tobaksbeskatningsdi-
rektivet. EU-processen kan som bekendt være meget lang, hvorfor en eventuel regulering
af nikotinprodukter på EU-niveau kan have lange udsigter. Når forslaget om ændring af
tobaksbeskatningsdirektivet bliver fremsat, vil regeringen arbejde for, at afgifterne i EU
på bl.a. nikotinprodukter bliver indrettet i overensstemmelse med den danske model, her-
under at afgiftsniveauet på tværs af EU kommer så tæt på det danske niveau som muligt.
Hvis revisionen af tobaksbeskatningsdirektivet skulle ende med en anden model end den,
der foreslås i L 89, kan det medføre, at den danske afgiftsmodel vil skulle tilpasses direkti-
vet. Det er dog min opfattelse, at den foreslåede afgiftsmodel i L 89 er den bedst mulige
måde at indrette afgiften på.
Side 2 af 2