Kulturudvalget 2021-22
L 86
Offentligt
2494064_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
6. december 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 25. november 2021 stillet mig følgende spørgsmål 3
ad L nr. 86, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 24. november 2021 fra DI, Grakom,
Consumer Electronics og IT-Branchen vedrørende udskydelse af
ikrafttrædelsesdato mv., jf. L 86 - bilag 4?
Svar:
Henvendelsen fra DI, Grakom, Consumer Electronics og IT-Branchen (herefter benævnt
industrien) til Kulturudvalget svarer i store træk til industriens (og Dansk Erhvervs)
fælles høringssvar i forbindelse med den offentlige høring over forslag til lov om
ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen), som Kulturministeriet
har kommenteret ved kommenteret høringsnotat af 17. november 2021.
I forhold til industriens anbefaling om at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for loven
til den 1. juli 2022 bemærkes jeg, at det følger af
Aftale om en ny, moderniseret
blankmedieordning
af 10. februar 2021, som lovforslaget har til formål at udmønte, at
den reviderede vederlagsordning skal have virkning fra den 1. januar 2022.
Af lovforslagets § 2 fremgår det således, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.
Jeg bemærker, at lovforslaget i forhold til den administrative indretning af
vederlagsordningen grundlæggende viderefører den eksisterende ordning, herunder den
eksisterende producent/importør-model. Jeg bemærker samtidig, at en forestående
revision af vederlagsordningen, herunder en udvidelse af ordningen til bl.a. at omfatte
smartphones, computere og tablets, har været industrien bekendt i hvert fald siden
indgåelsen af
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
, og industrien synes
således at have haft god tid til at forberede sig på en lovændring med virkning fra den
1. januar 2022.
I forhold til industriens anbefaling om ikke at inddrage arbejdsgiverbetalt udstyr i
vederlagsordningen bemærker jeg, at det fremgår af tillægsaftale af 7. september 2021
til
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
, som lovforslaget også har til
Dok. nr. 15395
L 86 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til den præsentation, der blev vist ved foretræde onsdag den 1. december 2021 med DI, Grakom, Consumer Electronics og IT-Branchen, vedrørende udskydelse af ikrafttrædelsesdato, til kulturministeren
formål at udmønte, at aftaleparterne er enige om, at inddragelsen af arbejdsgiverbetalt
udstyr i ordningen udskydes, og at der foretages en undersøgelse af mulighederne
herfor i 2022, således at resultatet af undersøgelsen kan danne baggrund for et
lovforslag om inddragelse af arbejdsgiverbetalt udstyr i ordningen, der kan fremsættes i
efteråret 2022 mhp. ikrafttrædelse den 1. januar 2023.
Udbredelsen af arbejdsgiverbetalt udstyr (de af ordningen foreslåede omfattede
lagringsmedier, der som led i ansættelsesforhold stilles helt eller delvist til rådighed til
privat brug for medarbejdere), privatkopieringsadfærden på sådanne lagringsmedier
samt muligheden for at inddrage lagringsmedierne i vederlagsordningen på en
administrativ håndtérbar måde vil således blive undersøgt i 2022.
I forhold til industriens bemærkninger om kompensationsniveauet bemærker jeg, at det
fremgår af
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
, at aftaleparterne er enige
om, at taksterne for de af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes således, at de
ville give et provenu på 93 mio. kr. baseret på et gennemsnit af salgstallene for
lagringsmedierne i 2018, 2019 og 2020. Det løbende provenu opstår herefter ved, at de
fastsatte takster pålægges det løbende salg i det pågældende år (første gang i 2022).
Det følger af EU-retten, at EU’s medlemsstater har en bred skønsmargin i forhold til at
fastsætte de forskellige elementer i medlemsstaternes kompensationsordninger for
privatkopiering, og det påhviler således medlemsstaterne at afgøre hvilke personer, der
skal betale den rimelige kompensation, hvilken form den skal have, hvilke nærmere
bestemmelser der skal gælde for den og hvilket omfang, den skal have.
Jeg kan konstatere, at medlemsstaternes kompensationsordninger er meget forskellige,
herunder i forhold til omfattede lagringsmedier, vederlagene herpå og selve
ordningernes indretning. Der kan være flere grunde til disse forskelle, bl.a. forskelle i
medlemsstaternes teknologiske udvikling og markedet for lagringsmedier, forskellige
privatkopieringsregler og forskellig privatkopieringsadfærd. Der findes således ikke én
rigtig vederlagsordning eller ét rigtigt vederlagsniveau.
I forhold til industriens anbefaling om at definere minimal skade i ophavsretsloven er
det min opfattelse, at det ikke er muligt at opsætte faste kriterier for, hvornår
kompensationsberettigende privatkopiering på de af ordningen foreslåede omfattede
lagringsmedier er så begrænset, at lagringsmedierne bør undtages ordningen, eller
hvornår kompensationsberettigende privatkopiering generelt er så begrænset, at
vederlagsordningen bør afskaffes.
I forhold til industriens anbefaling om at forenkle modellen og minimere kravene til
dokumentation bemærker jeg, som også nævnt ovenfor, at lovforslaget i forhold til
indretningen af vederlagsordningen grundlæggende viderefører den eksisterende
ordning, herunder den eksisterende producent/importør-model, som i forskellige afarter
også anvendes i andre EU-medlemsstater.
Side 2
L 86 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til den præsentation, der blev vist ved foretræde onsdag den 1. december 2021 med DI, Grakom, Consumer Electronics og IT-Branchen, vedrørende udskydelse af ikrafttrædelsesdato, til kulturministeren
De nærmere bestemmelser om den praktiske håndtering af vederlagsordningen,
herunder bestemmelser om opgørelse, fradrag og tilbagebetaling af vederlag, regnskab,
fakturering m.v., er fastsat i bekendtgørelse om vederlagsordningen for uindspillede
bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven, der revideres i forbindelse med lovforslaget.
Kulturministeriet er i tæt dialog med de berørte interessenter i forhold til håndteringen
af ordningen.
Jeg kan herudover henholde mig til Kulturministeriets kommentarer i det
kommenterede høringsnotat af 17. november 2021.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 3