Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 85 , L 85 A , L 85 B
Offentligt
2497180_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-12-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPNKTH
Sagsnr.: 2118326
Dok. nr.: 2016953
Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 7 til L 85 om ændring af sundhedsloven, lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov
om tobaksvarer m.v. til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 7:
”Hvorfor
er friplejeboliger ikke omfattet lovforslaget, når nogle friplejeboliger hen-
vender sig til samme målgruppe som botilbud efter lov om social service, og når be-
boere på friplejebolig kan have samme behov for genoptræning, vederlagsfri fysiote-
rapi og hjemmesygepleje, som beboere med ophold på § 108-tilbud?”
Svar:
Lovforslaget er blevet til på baggrund af en konkret vurdering af, at manglende mulig-
hed for at opkræve mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser kan
udgøre en barriere for etablering og fastholdelse af specialiserede sociale botilbud
m.v. i kommunerne. Der er blandt andet vurderet på baggrund af et analysesamar-
bejde mellem KL, Finansministeriet og Sundhedsministeriet m.fl. som opfølgning på
Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2019. Lovforslaget indeholder derfor ændrin-
ger, som skal fjerne en konkret barriere for, at der fx oprettes højt specialiserede so-
ciale botilbud, som modtager borgere fra flere forskellige kommuner.
Det er således alene formålet med dette lovforslag at understøtte en velfungerende
organisering af specialiserede social botilbud m.v. ved at fjerne en identificeret barri-
ere fsva. kommunale sundhedsydelser, og det er ikke formålet med dette lovforslag
at ændre de grundlæggende strukturer for opgave- og finansieringsansvar på det
kommunale sundhedsområde.
Efter de gældende regler i sundhedsloven er det kommunen, der har ansvar for at le-
vere kommunale sundhedsydelser til borgere, der har henholdsvis bopæl eller ophold
i kommunen, samtidigt med at den enkelte kommune har ansvar for at afholde udgif-
terne til de kommunale sundhedsydelser.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Niels Thorning