L 85 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om uddybende kommentar til høringssvaret fra Danske Fysioterapeuter, hvoraf det bl.a. fremgår, at lovforslaget kan komme til at bidrage til afspecialisering, og at når det bliver dyrere for en kommune at visitere borgere til en anden kommunes specialiserede tilbud, falder incitamentet til at gøre netop dette, og at man altså risikerer, at flere kommuner vil undlade at bruge andre kommuners specialiserede tilbud, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 85 , L 85 A , L 85 B
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 08-12-2021

Enhed: SOA

Sagsbeh.: DEPNKTH

Sagsnr.: 2115894

Dok. nr.: 2013344

Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 1 til L 85 om ændring af sundhedsloven, lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov

om tobaksvarer m.v. til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 1:

”Vil ministeren uddybende kommentere høringssvaret fra Danske Handicaporganisa-

tioner, som mener, at man bør se på mellemkommunal refusion, det kommunale ud-

ligningssystem og den økonomiske incitamentstruktur samlet og finder det problema-

tisk at tage et enkelt område ud og ændre de økonomiske incitamenter uden at se på

det samlede billede? Danske Handicaporganisationer bemærker herudover bl.a., at

det er et problem, hvad angår ydelser på det specialiserede socialområde, at kommu-

nerne økonomisk tilskyndes til at vælge tilbud inden for egne kommunegrænser, hvil-

ket langt fra altid er den fagligt bedste løsning. Hvordan vil ministeren konkret sikre

sig, at borgerne får de sundhedsydelser, som er vigtige for dem i den situation de i,

og at bopæl ikke er afgørende for, om borgerne får det rette tilbud?”

Svar:

I forhold til den første del af spørgsmålet om, at den mellemkommunal refusion for

kommunale sundhedsydelser bør ses i sammenhæng med det kommunale udlignings-

system m.v., bemærkes det, at lovforslaget er blevet til på baggrund af en konkret

vurdering af, at manglende mulighed for at opkræve mellemkommunal refusion for

kommunale sundhedsydelser kan udgøre en barriere for etablering og fastholdelse af

specialiserede sociale botilbud m.v. i kommunerne. Der er blandt andet vurderet på

baggrund af et analysesamarbejde mellem KL, Finansministeriet og Sundhedsministe-

riet m.fl. som opfølgning på Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2019. Lovforsla-

get indeholder derfor ændringer, som skal fjerne en konkret barriere for, at der fx op-

rettes højt specialiserede sociale botilbud, som modtager borgere fra flere forskellige

kommuner.

I forhold til den anden del af spørgsmålet om at sikre, at borgerne modtager de rette

sundhedsydelser ændrer lovforslaget ikke på myndighedsansvaret for at levere kom-

munale sundhedsydelser til borgeren. Forslaget har alene betydning for ansvaret for

finansiering af kommunale sundhedsydelser til borgere. Tildelingen af kommunale

sundhedsydelser vil fortsat skulle foretages på baggrund af en sundhedsfaglig vurde-

ring af borgerens behov af den kommune, som er ansvarlig for at levere ydelsen.

Danske Handicaporganisationer har i deres høringssvar til nærværende lovforslag an-

ført, at det er et generelt problem og ikke alene knyttet til lovforslaget, at kommu-

nerne inden for det specialiserede socialområde økonomisk tilskyndes til at vælge bo-

tilbud inden for egne kommunegrænser.

L 85 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om uddybende kommentar til høringssvaret fra Danske Fysioterapeuter, hvoraf det bl.a. fremgår, at lovforslaget kan komme til at bidrage til afspecialisering, og at når det bliver dyrere for en kommune at visitere borgere til en anden kommunes specialiserede tilbud, falder incitamentet til at gøre netop dette, og at man altså risikerer, at flere kommuner vil undlade at bruge andre kommuners specialiserede tilbud, til sundhedsministeren

Da den lovmæssige regulering på det specialiserede socialområde hører under social-

og ældreministerens ressort, har jeg også indhentet følgende bidrag fra Social- og Æl-

dreministeriet, som jeg kan henholde mig til:

”Det er vurderingen, at balancen mellem på den ene side, at der er incitamenter til at

etablere specialiserede sociale botilbud, og på den anden side, at der er tilskyndelse

til have en borger placeret i indsats uden for kommunen, hvis dette er det bedst eg-

nede tilbud til borgeren, bedst sikres ved, at der ikke er utilsigtede byrder ved at

etablere eller fastholde et specialiserede socialt tilbud, og at visitationskommunen

ikke vælger, udsætter, indstiller eller reducerer en indsats alene ud fra økonomiske

overvejelser.

Det er i dette lys mest hensigtsmæssigt, at de økonomiske konsekvenser for både den

kommune, hvor tilbuddet er beliggende, og den visiterende kommune i videste mulig

omfang afspejler de faktiske udgifter, der følger af en borger, som er visiteret til et

specialiseret socialt tilbud, får ny bopælskommune. Samtidig medfører lovforslaget,

at der ift. sundhedsudgifterne skabes ligestilling mellem tilbud i og uden for den visi-

terende kommune.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Niels Thorning

Side 2