Betænkning afgivet 16-12-2021
2. behandlet/henvist til udvalg 16-12-2021
Tillægsbetænkning afgivet 16-12-2021
3. behandlet, vedtaget 21-12-2021
Ministerområde:
Sundhedsministeriet
Lovforslaget var en del af lovforslag L 84, som ved 2. behandling blev opdelt i 2 lovforslag: L 84 A og L 84 B.
Lovforslaget indeholder en ændringer i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
En patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt. Det foreslås, at den faste vagt skal udarbejde en objektiv beskrivelse af patientens aktuelle tilstand, mens patienten er tvangsfikseret med bælte.
Efter gældende lov skal der, så længe en tvangsfiksering af en patient opretholdes, foretages fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen mindst tre gange i døgnet. Med forslaget foreslås, at den første vurdering skal foretages, senest 4 timer efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet. Efterfølgende vurderinger skal foretages med højst 10 timers mellemrum.
Det foreslås, at overlægen kan beslutte, at der ud over kropsscannere også skal kunne anvendes bagagescannere ved undersøgelse af en patient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling. Overlægen kan ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen, beslutte, at en patient skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve.
Desuden foreslås det, at der sker delegation af afgørelseskompetence i farlighedsdekretssager og mulighed for tilbagekaldelse af afgørelse om tilladelse til udgang fra Sikringsafdelingen m.m.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Ved en fejl er Rasmus Helveg Petersens (RV) stemme registreret i Henrik Dam Kristensens (S) navn.