Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020 - 42090
HCE
20. december 2021
L 83
–
svar på spørgsmål 15 stillet af udvalget den 1. december
2021 til udviklingsministeren
Spørgsmål
Det er ikke klart fra lovforslaget, hvad ministeren har tænkt sig at sætte i
stedet for den nuværende ordning. Vil ministeren redegøre for, hvad der
forventes at erstatte de nuværende oplysningsaktiviteter?
Svar
Gentænkningen af oplysningsaktiviteterne betyder bl.a., at den gamle
oplysningspulje er blevet nedlagt, og at Magasinet 360 ikke længere
udgives. I stedet vil der fremover være:
Oplysnings- og Engagementspuljen,
som har til formål at oplyse om
og engagere danskerne i udviklingssamarbejdet, FN’s verdensmål og
Danmarks rolle i verden. Den nye pulje henvender sig til
civilsamfundsorganisationer, journalister, producenter, kulturinstitutioner
m.fl. Puljen forventes lanceret i foråret 2022.
GLOBUS puljen
(Globalt engagement, Bæredygtighed, Uddannelse og
Samarbejde), som har til formål at engagere danskere under uddannelse i
bæredygtig udvikling sammen med partnere i syd. Puljen er især målrettet
uddannelsessektoren, idet civilsamfundsorganisationer kan søge i
samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Puljen forventes lanceret i
foråret 2022.
Nyt medie,
som skal oplyse om og engagere danskerne i
udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål –
særligt med fokus på den del
af befolkningen, som ikke i forvejen har interesse i området. Det nye
medie forventes lanceret i løbet af første halvår 2022.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen