Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 81
Offentligt
2501296_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 14. december 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 12 vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (Forlæn-
gelse af det midlertidige forbud mod hold af mink) (L 81), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 10. december 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål nr. 12 til L81 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Ministeren har i svar på spørgsmål 1 oplyst, at Sundhedsministeriet i juni 2021 på embedsmandsniveau
bad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om, at der i først omgang blev udarbejdet en risiko-
vurdering med fokus på human sundhed, og på samråd den 10. december henvise ministeren til sund-
hedsmyndighederne. Vil ministeren oplyse, hvem ”Sundhedsministeriet” og ”Sundhedsmyndighe-
derne” dækker over? Er det departementet og/eller konkrete styrelser (hvilke)?”
Svar
Jeg kan henvise til min besvarelse af 1. december 2021 af spørgsmål nr. 1 til lovforslag nr. L 81 til Folke-
tingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvoraf det fremgår, at Sundhedsministeriet – dvs. departementet –
på embedsmandsniveau bad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om, at der i første omgang
blev udarbejdet en risikovurdering med fokus på human sundhed.
Rasmus Prehn
/
Signe Skibstrup Blach
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk