Skatteudvalget 2021-22
L 8
Offentligt
2472591_0001.png
3. november 2021
J.nr. 2021 - 2191
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 8 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven (Be-
skatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke og
for visse erstatninger og kompensationer modtaget som følge af lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med
minkavlere m.v. som medlemmer).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 29. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 8 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorfor Skatteministeriet i høringsskemaet har påpeget, at det kan være EU-statsstøttestridigt at indarbejde en hjemmel til valgfri indtægtsførelse af udbetalingerne i 2020 eller 2021, når acontoudbetalinger og øvrige udbetalinger efter covid-19-hjælpepakkerne ikke er EU-statsstøttestridigt, til skatteministeren
2472591_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Skatteministeriet i høringsskemaet har påpeget, at det
kan være EU statsstøttestridigt at indarbejde en hjemmel til valgfri indtægtsførelse af ud-
betalingerne i henholdsvis 2020 og 2021, når acontoudbetalinger og øvrige udbetalinger
efter Covid-19 hjælpepakkerne ikke er statsstøttestridigt.
Svar
Det lægges til grund, at der med spørgsmålet sigtes til bemærkningerne i høringsskemaet
(SAU L 8
bilag 1), side 3-4, hvor det anføres, at det er vurderingen, at det ville kunne
udgøre statsstøtte i strid med EU-reglerne, såfremt der blev givet minkavlere og minkaf-
hængige følgeerhverv mulighed for at vælge at henføre beskatningen af modtagne erstat-
ninger og kompensationer til indkomståret 2020.
Der vurderes ikke at være nogen modstrid mellem dette udsagn og reglerne om behand-
lingen af udbetalinger efter covid-19-hjælpepakker.
Det bemærkes, at de danske covid-19-hjælpepakker er godkendt efter statsstøttereglerne,
herunder EU-Kommissionens Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstalt-
ninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud.
Hvis der med spørgsmålet sigtes til, om det kan være statsstøttestridigt, når der med lov-
forslaget er givet skattepligtige mulighed for at vælge at indtægtsføre foreløbige udbetalin-
ger efter en covid-19- hjælpepakke i det år, beløbene er modtaget, bemærkes, at der efter
lovforslaget gives minkavlere og minkafhængige følgeerhverv helt de samme muligheder
for valg af beskatningstidspunkt, når der er modtaget forskudsvist udbetalte beløb.
Hverken med hensyn til forskudsvist udbetalte kompensationsbeløb efter covid-19-hjæl-
pepakker eller med hensyn til forskudsvist udbetalte erstatninger og kompensationer til
minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, giver lovforslaget mulighed for at henføre
beskatningen til et tidspunkt, der ligger før udbetalingstidspunktet.
Som det er beskrevet i Skatteministeriets bemærkninger til høringsskemaet (SAU L 8 - bi-
lag 1), side 3-4, er det i øvrigt vurderingen, at det ville være i strid med gældende ret at
lade en del af de endeligt udbetalte erstatnings- og kompensationsbeløb beskatte i 2020.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at give mulighed for at fremrykke beskatningstids-
punktet til et tidligere tidspunkt end det, der efter gældende ret er det tidligst mulige be-
skatningstidspunkt.
Side 2 af 2