Skatteudvalget 2021-22
L 8
Offentligt
2495014_0001.png
7. december 2021
J.nr. 2021 - 2191
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 8 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven (Be-
skatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke og
for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere
m.v. som medlemmer).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 6. december 2021.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 8 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om / MFU spm. om kommentar til henvendelsen af 6/12-21 fra KPMG Acor Tax om, om det nye begreb "skattefri indkomst" (til erstatning af den "ikke-erhvervsmæssige indkomst") ikke omfatter urealiserede værdireguleringer på foreningens formueaktiver, til skatteministeren
2495014_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. december 2021 fra KPMG Acor Tax,
jf. L 8 - bilag 8.
Svar
KPMG Acor Tax bemærker, at der ved L 8 foreslås en ændring af foreningsbeskatningen,
nærmere bestemt af selskabsskattelovens § 1, stk. 3.
KPMG Acor Tax
ønsker på den baggrund bekræftet, at begrebet om ”skattefri ind-
komst”, som blev sat ind i selskabsskattelovens § 3, stk. 2,
med lovændringen ved lov nr.
1179 af 8. juni 2021, ikke omfatter urealiserede værdireguleringer på foreningens formue-
aktiviteter, der består af datterselskabsaktier samt unoterede og børsnoterede portefølje-
aktier, dvs. at en skattefri indkomst fra aktier kun omfatter realiserede gevinster fra afstå-
else af aktierne samt skattefrie udbytter fra udenlandske aktier.
KPMG Acor Tax oplyser til sammenligning, at urealiserede værdireguleringer på aktier
ikke nedsætter en fonds uddelingsfradrag efter fondsbeskatningsloven.
Kommentar
Formålet med de ændringer af selskabsskatteloven § 1, stk. 3, der foreslås ved L 8, er at
muliggøre, at andelsforeninger med minkavlere m.fl. som medlemmer, kan opretholde
den særlige kooperationsbeskatning, selv om andelsforeningen ikke kan overholde kravet
om, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende må over-
stige 25 pct. af den samlede omsætning.
I henvendelsen fra KPMG Acor Tax spørges til begrebet skattefri indkomst i selskabs-
skattelovens § 3, stk. 2, som blev vedtaget ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021. Med denne lov
blev ordet
”ikke-erhvervsmæssige”
ændret til
”skattefri”
som følge af, at skattepligten
i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, blev udvidet til også at omfatte udbytter, renter
og kursgevinster på kontrolleret gæld og royalty.
KPMG Acor Tax spørger således til fortolkningen af en bestemmelse i et allerede vedta-
get lovforslag, der hverken er relevant for eller har nogen form for sammenhæng med de
ændringer af selskabsskattelovens § 1, stk. 3, som foreslås ved L 8. Jeg finder derfor ikke
anledning til i nærværende sammenhæng nærmere at kommentere det fortolkningsspørgs-
mål, der rejses i henvendelsen fra KPMG Acor Tax.
Side 2 af 2