Retsudvalget 2021-22
L 77
Offentligt
2515344_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
18. januar 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2021-0037-0137
Dok.:
2289028
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølgning på
initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fan-
geflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for
personer anbragt i hospital eller institution ved dom) (L 77) fra Folke-
tingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølg-
ning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med
fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for
personer anbragt i hospital eller institution ved dom) (L 77), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Patrick Kofod Holm Schack
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 77 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om det kun er via indsigt i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED), at banderegistrerede og deres eventuelle advokater kan få oplyst begrundelsen for en banderegistrering, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-
ven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i
handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og
delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer an-
bragt i hospital eller institution ved dom) (L 77) fra Folketingets Rets-
udvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgs-
mål 139, jf. L 77 – bilag 3, redegøre for, om det kun er via ind-
sigt i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED), man kan
sikre, at banderegistrerede og deres eventuelle advokater kan få
oplyst begrundelsen for en banderegistrering eller er der andre
måder og i givet fald hvilke, hvorpå banderegistrerede og deres
eventuelle advokater kan få oplyst begrundelsen for en bande-
registrering?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at grundlaget for den politifaglige vur-
dering af, om en person er bandemedlem beror på alle tilgænge-
lige oplysninger, som politiet er i besiddelse af, herunder oplys-
ninger indhentet via politiets systematiske politimæssige moni-
tering af kriminelle grupper og netværk, faktuelle oplysninger,
kildeoplysninger og oplysninger fra efterforskninger mv.
Den politifaglige vurdering af banderegistreringen vil imidlertid
kun være registreret i Politiets Efterforskningsstøttedatabase
(PED), og oplysning om politiets vurdering vil derfor alene
kunne ske ved at få indsigt i PED. Rigspolitiet bemærker, at ind-
sigt i politiets vurdering af, om en person er bandemedlem, vil
kunne kompromittere politiets arbejde med at efterforske og op-
klare bandekriminalitet. Der henvises i den forbindelse til
Justitsministerens besvarelse af 25. november 2021 af spørgs-
mål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”
Side 2/2