Retsudvalget 2021-22
L 77
Offentligt
2501023_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
14. december 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2021-0037-0137
Dok.:
2246242
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølgning på
initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fan-
geflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for
personer anbragt i hospital eller institution ved dom) (L 77) fra Folke-
tingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølg-
ning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med
fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for
personer anbragt i hospital eller institution ved dom) (L 77), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 77 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ministeren vil redegøre for tidligere sager, hvor det kunne have været relevant at anvende indskrænkningen i retten til fysisk at være til stede ved egen retssag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-
ven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i
handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og
delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer an-
bragt i hospital eller institution ved dom) (L 77) fra Folketingets Rets-
udvalg:
”Vil ministeren redegøre for tidligere sager, hvor det kunne have
været relevant at anvende indskrænkningen i retten til fysisk at
være til stede ved egen retssag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Indledningsvis kan Rigspolitiet henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 22. november 2021 af spørgsmål nr. 112 fra Fol-
ketingets Retsudvalg.
I forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. 112 fra Folketin-
gets Retsudvalg havde Københavns Politi og Københavns Vest-
egns Politi ud fra de kriterier, der er oplistet i bidraget, oplyst,
at Københavns Politi havde tre undvigelser og Københavns
Vestegns Politi havde seks undvigelser. Sidstnævnte tal er efter-
følgende berigtiget til fem.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen kunnet nå at indhente en
udtalelse fra Københavns Vestegns Politi og Københavns Politi.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at tre af de fem sager
vedrørte varetægtsarrestanter, der undveg i forbindelse med ind-
læggelse eller undersøgelse på hospital.
Københavns Vestegns Politi har derudover oplyst, at ud af de
øvrige to sager vedrører den ene undvigelse i forbindelse med
overværelse af en efterfølgende domsforhandling i en anden sag
mod en medsigtet, og den anden vedrører undvigelse forud for
fremstilling i grundlovsforhør på vej hen mod retsbygningen.
Københavns Vestegns Politi vurderer, at det kunne have været
relevant at anvende en indskrænkning i retten til fysisk at være
til stede ved egen retssag/retsmøder ved den første undvigelse
nævnt i afsnittet umiddelbart ovenfor.
Side 2/3
L 77 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ministeren vil redegøre for tidligere sager, hvor det kunne have været relevant at anvende indskrænkningen i retten til fysisk at være til stede ved egen retssag, til justitsministeren
Københavns Politi har oplyst, at to ud af de tre sager om undvi-
gelser skete i forbindelse med fremstilling i grundlovsforhør.
Den tredje sag omhandlede undvigelse fra et detentionsrum,
hvorfra den pågældende flygtede gennem en ulåst detentions-
dør.
Det bemærkes endvidere, at i den første sag var den anholdte i
sikkerhedsvurderingen, der foretages i forbindelse med fremstil-
linger i grundlovsforhør, vurderet som ’meget undvigelsestruet’
og en bemærkning om, at han tidligere var undløbet fra politiet.
I sag nr. 2 var den anholdte vurderet som ’ikke undvigelses-
truet’.
Københavns Politi bemærker, at de foreslåede regler om frem-
stilling af sigtede/tiltalte i lovforslag nr. L 77 ikke finder anven-
delse ved grundlovsforhør.
Det bemærkes, at kriminalforsorgen også transporterer indsatte til og fra
retsmøder. Det har dog under hensyn til svarfristen ikke været muligt at ind-
hente bidrag herom. De foreslåede regler i lovforslag nr. L 77 om øgede
muligheder for sigtedes og tiltaltes deltagelse i retsmøder ved anvendelse af
telekommunikation med billede vil dog også kunne finde anvendelse i for-
bindelse med kriminalforsorgens transporter til og fra retsmøder. Der hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 6, samt bemærkningerne hertil.
Side 3/3