L 76 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/12-21 fra Hans Jørgen Engbo, tidligere fængselsinspektør i Herstedvester Fængsel, vedrørende justering af lovforslaget, så det alene kommer til at omfatte livstidsdømte, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 76
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 76 - endeligt svar på spørgsmål 11

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

13. december 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Reenberg

Sagsnr.: 2021-0037-0138

Dok.:

2236647

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og

visse forvaringsdømtes rettigheder) (L 76) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstidsdøm-

tes og visse forvaringsdømtes rettigheder), som Folketingets Retsudvalg har

stillet til justitsministeren den 26. november 2021. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 76 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/12-21 fra Hans Jørgen Engbo, tidligere fængselsinspektør i Herstedvester Fængsel, vedrørende justering af lovforslaget, så det alene kommer til at omfatte livstidsdømte, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuld-

byrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forva-

ringsdømtes rettigheder) (L 76) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren bekræfte, at spørgsmålet om udgang til en for-

varingsdømt efter gældende regler skal tages op efter 2 års afso-

ning, og at en udskydelse af denne frist til 10 års afsoning må

forventes at medføre en væsentlig udskydelse af det samlede ud-

slusningsforløb og dermed typisk en væsentligt længere afso-

ningstid frem til prøveudskrivning?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bekræfte, at kriminal-

forsorgen efter de gældende regler første gang skal tage spørgs-

målet om udgang til besøg hos bestemte personer op til overve-

jelse, når en forvaringsdømt har været anbragt i forvaring i 2 år.

Der henvises til udgangsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.1, regulerer bestemmelsen alene, hvornår kriminalfor-

sorgen første gang skal overveje, hvorvidt en forvaringsdømt

skal meddeles tilladelse til udgang. Fristen på de 2 år i § 24, stk.

1, nr. 4, fastlægger ikke tidspunktet for, hvornår en forvarings-

dømt opnår tilladelse til udgang til besøg hos bestemte personer.

Det beror således på en konkret og individuel vurdering, hvornår

en forvaringsdømt, der har en problemfri afsoning, og hvor

fængslet har opnået godt kendskab til den pågældende, kan på-

begynde udgang. Det er en forudsætning, at der ikke skønnes at

foreligge risiko for misbrug af udgangen, og at hensynet til rets-

håndhævelsen ikke taler imod en tilladelse til udgang. Da forva-

ringsdømte afsoner straf for alvorlig personfarlig kriminalitet,

foretages der en skærpet vurdering af misbrugsrisikoen og hen-

synet til retshåndhævelsen, som typisk vil føre til, at der ikke

gives tilladelse til udgang lige på tidspunktet, hvor kriminalfor-

sorgen første gang skal overveje udgang, jf. ovenfor. Hvornår

der kan gives tilladelse til udgang er forskelligt fra sag til sag og

beror bl.a. på karakteren af og omstændighederne i forbindelse

med den idømte kriminalitet, eventuel tidligere kriminalitet og

karakteren heraf, hvor hurtigt den dømte er recidiveret efter tid-

ligere løsladelse, eventuelt tidligere udgangsmisbrug, og om den

Side 2/3

dømte er indforstået med at undergive sig relevante særvilkår

for udgang.

Selve udslusningsforløbet svarer som udgangspunkt til det ud-

slusningsforløb, der gælder for livstidsdømte og som er beskre-

vet i justitsministerens besvarelse af 24. november 2021 af

spørgsmål nr. 120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor-

til der henvises.”

Som det fremgår af den foreslåede § 49 a i lovforslagets § 1, nr. 3, kan en

indsat, der er idømt fængselsstraf på livstid eller forvaring for overtrædelse

af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, ikke opnå tilla-

delse til udgang, før der er udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på

livstid, eller indtil vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år, med-

mindre udgang sker til bestemte særlige formål eller med henblik på at vur-

dere den forvaringsdømtes farlighed.

Som det fremgår af bestemmelsen, vil udgangspunktet om, at der ikke kan

ske udgang i de første 10 år af anbringelsen i forvaring således kunne fravi-

ges, hvis det sker med henblik på at vurdere den forvaringsdømtes farlighed.

Som det fremgår af punkt 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

tager bestemmelsen højde for anklagemyndighedens opfyldelse af straffelo-

vens § 72, hvorefter det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foran-

staltning om forvaring efter straffelovens § 70 ikke opretholdes i længere tid

og i videre omfang end nødvendigt. Det kan således ikke udelukkes, at en

psykiater vil vurdere, at det er nødvendigt, at den forvaringsdømte kommer

på udgang før de 10 år for at kunne vurdere farligheden af pågældende. I så

fald indebærer bestemmelsen, at den pågældende kan meddeles tilladelse til

udgang.

Side 3/3