Skatteudvalget 2021-22
L 75
Offentligt
2488949_0001.png
26. november 2021
J.nr. 2021 - 2032
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 75 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsaf-
kastbeskatningsloven og forskellige andre love. (Korrektion af fejlindbetalinger til pensi-
onsordninger, flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut og justerin-
ger af bl.a. pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 19. november 2021.
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 75 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/11-21 fra Søren Jensen, Odder, om negative renter, aldersopsparing og pensionsbeskatningsloven, til skatteministeren
2488949_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. november 2021 fra Søren Jensen,
Odder, jf. L 75 - bilag 2.
Svar
I sin henvendelse beskriver Søren Jensen et hændelsesforløb, hvor hans invalidepension
er ophørt og afløst af udbetalinger fra en livrente. Det har medført, at han efter gældende
regler ikke kan foretage større indbetalinger til aldersopsparing uden at skulle betale en af-
gift på 40 pct.
Efter skatteforvaltningsloven har jeg ikke lov til at gå ind i konkrete sager, men om de
gældende regler og lovforslaget kan jeg oplyse følgende:
Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, en pensionsordning med lø-
bende udbetalinger eller en indeksordning, betales der af indbetalinger til aldersopsparing
omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 54.200 kr. (2022-niveau), som sker i ef-
terfølgende indkomstår, efter gældende regler en afgift på 40 pct. af den del af det indbe-
talte beløb, der overstiger 5.500 kr. (2022-niveau). De nævnte udbetalinger benævnes dis-
kvalificerende pensionsudbetalinger.
Reglerne skal forhindre, at eksisterende pensionsopsparing i form af ratepensioner og liv-
renter m.v. flyttes til aldersopsparing. Hvis det uden konsekvenser for mulighederne for
indskud på aldersopsparing er muligt at påbegynde udbetaling af en ratepension eller liv-
rente, vil det være muligt at nedbringe eksisterende pensionsopsparing, som til sin tid kan
føre til aftrapning af offentlige ydelser, og lade udbetalingerne finansiere indskud på al-
dersopsparing, der ikke medfører aftrapning.
Udbetaling af invalidepension anses dog ikke som diskvalificerende. Det samme gælder
generelt pensionsudbetalinger, der er påbegyndt før den 1. april 2018.
Når en borger, der modtager en invalidepension, opnår folkepensionsalderen, ophører in-
validepensionen typisk, hvorefter der ofte påbegyndes udbetaling af en livrente eller af en
ratepension. Udbetalingen af livrenten eller ratepensionen vil imidlertid blive anset som
en diskvalificerende pensionsudbetaling, ligesom alle andre livrenter og ratepensioner.
Derfor foreslås det med lovforslaget, at livrente og ratepension, der påbegyndes udbetalt
efter sidste udbetaling af en invalidepension, dog senest 70 dage efter den sidste udbeta-
ling, ikke skal anses som en diskvalificerende udbetaling. Det bemærkes, at fristen i hø-
ringsudgaven af lovforslaget var fastsat til 30 dage, men i det fremsatte forslag blev udvi-
det til 70 dage. Dermed tages højde for situationer, hvor invalidepensionen betales må-
nedligt forud, mens ratepensionen eller livrenten udbetales månedligt bagud, og hvor der
dermed vil kunne gå ca. 2 måneder mellem sidste udbetaling af invalidepensionen og før-
ste udbetaling af ratepensionen eller livrenten. De 70 dage afgrænser reglens anvendelse
til situationer, hvor der er en vis tidsmæssig kontinuitet mellem ophøret af invalidepensio-
nen og påbegyndelsen af livrenten eller ratepensionen.
Side 2 af 3
L 75 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/11-21 fra Søren Jensen, Odder, om negative renter, aldersopsparing og pensionsbeskatningsloven, til skatteministeren
2488949_0003.png
Ændringen foreslås tillagt virkning for udbetalinger af ratepensioner og livrenter, der er
sket den 1. april 2018 eller senere, dvs. at ændringen har tilbagevirkende kraft. Personer,
der tidligere er blevet diskvalificeret på grund af udbetalinger af pension, der er udbetalt i
fortsættelse af en invalidepension, vil således efter forslaget alligevel ikke være diskvalifi-
ceret på grund af disse udbetalinger.
Side 3 af 3