Skatteudvalget 2021-22
L 73
Offentligt
2489963_0001.png
30. november 2021
J.nr. 2021 - 627
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 73 - Forslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteind-
beretningsloven og skattekontrolloven (Registersamkøring med henblik på systemudvik-
ling og myndighedsudøvelse samt udvidet adgang til eSkatData-ordning).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 17. november 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Per Hvas
L 73 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at uddybe med eksempler, hvordan kontrollen kan blive anderledes fra i dag med den nye hjemmel, til skatteministeren
2489963_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren uddybe med eksempler, hvordan kontrollen kan blive anderledes fra i dag
med den nye hjemmel?
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet følgende bidrag fra Udvikling- og
Forenklingsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:
”Gennem de senere år har en række initiativer været igangsat med henblik på at styrke
Skatteforvaltningens mulighed for at udføre mere intelligent skattekontrol, fx
”Stærkere
skattekontrol, styrket vejledning”.
Samkøring af personoplysninger anvendes typisk til kontrolformål, fx med henblik på at
finde frem til borgere, hvor der kan være anledning til at foretage kontrol af, om skattean-
sættelsen er korrekt. Machine learning kan betragtes som datadrevet samkøring eller intel-
ligent kontrol.
Kontrollen forventes ikke at blive væsentligt anderledes med den nye hjemmel, idet Skat-
teforvaltningen allerede i dag i et vist omfang benytter sig af muligheden for at samkøre
data til brug for Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse. Men med lovforslaget vil der
være bedre mulighed for løbende at udvikle machine learning mv., som vil føre til en hø-
jere træfprocent og mere effektiv ressourceanvendelse ved udvælgelse af borgere og virk-
somheder til en efterfølgende kontrol.
Ud fra overordnede samfunds- og retssikkerhedsmæssige overvejelser vurderes det dog,
at det vil være hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes en særskilt, klar og entydig hjemmel
til, at Skatteforvaltningen kan udvikle machine learning modeller og analytiske modeller
mv., når det er nødvendigt af hensyn til at kunne varetage væsentlige samfundsinteresser.
Dette vil bl.a. omfatte udvikling af it-systemer, der kan sikre en mere effektiv og målrettet
kontrol på Skatteministeriets området.”
Side 2 af 2