Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 66
Offentligt
2502037_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
15. december 2021
J.nr. 21/10188
2021-9097
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 66), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan sammenhængen er mellem CVR-nummer og ret til
efteruddannelse fra puljen? Kan personer med CVR-nummer også få del i puljen?”
Svar:
Retten til tilbud om uddannelse under puljen gælder for personer, der har arbejdet i
minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. ja-
nuar 2020 til og med den 22. marts 2021, og som er ledige og omfattet af en af
målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En minkavler/virksomhedsejer fra følgeerhverv, som fortsat har et CVR-nummer,
fordi personen venter på erstatning fra staten, kan anses for at være i målgruppen
selvforsørgende ledige,
hvis der ikke er nogen aktivitet knyttet til virksomhedens
CVR-nummer, men alene er i dialog med offentlige myndigheder om erstatning i
forbindelse med lukningen.
I sådanne tilfælde skal personen underskrive en tro- og loveerklæring, hvor perso-
nen erklærer, at der ikke er aktivitet i virksomheden, og at virksomheden vil blive
lukket, når erstatningssagen er afsluttet, for samtidig at kunne gøre brug af sin ret
til uddannelse gennem puljen. Tro- og loveerklæringen ligger på Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings (STAR’s) hjemmeside STAR.dk, hvor både jobcen-
tre og borgere kan hente den.
Der må ikke i øvrigt være nogen aktivitet/beskæftigelse i virksomheden, fx udlej-
ning af maskiner. Der må heller ikke være beskæftigelse i anden virksomhed/andet
CVR-nummer eller beskæftigelse som lønmodtager mv.
Selvforsørgende ledige har ret til tilbud om uddannelse gennem puljen, hvis de op-
fylder de øvrige betingelser i loven, herunder perioden hvori de skal have været be-
skæftiget i mink/følgeerhverv. Det er desuden en betingelse for at blive anset som
L 66 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan sammenhængen mellem cvr-nr. og ret til efteruddannelse fra puljen er, til beskæftigelsesministeren
selvforsøgende ledig, at personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivnin-
gen, fx dagpenge eller kontanthjælp, og ikke opfylder betingelserne for at modtage
anden offentlig hjælp til forsørgelse, fx SU efter SU-loven, og ikke kan få tilbud ef-
ter integrationsloven.
I forhold til ydelser giver retten til tilbud om uddannelse som selvforsørgende ledig
under puljen ikke ret til en forsørgelsesydelse. Retten til en forsørgelsesydelse af-
gøres efter reglerne i ydelseslovgivningen. Det samme gør sig gældende for perso-
ner, der fortsat har et CVR-nummer, fordi de afventer erstatning fra staten.
Efter dagpengereglerne (lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og tilhørende be-
kendtgørelser) gælder det, at personen skal være ledig for at have ret til dagpenge.
Derudover skal de øvrige betingelser for ret til dagpenge være opfyldt.
For at kunne anses for ledig og modtage dagpenge efter ophør af drift af selvstæn-
dig virksomhed, er det en betingelse, at virksomheden er afmeldt CVR-registeret.
Det vil dog være muligt at se bort fra kravet om at skulle have afmeldt CVR-num-
meret i CVR-registeret i følgende tilfælde:
Formueforvaltning
Personen kan omdanne sin virksomhed til en formueforvaltning. Her gælder det, at
en selvstændig virksomhed anses for at være en formueforvaltning, når personen
ikke eller i meget begrænset omfang (op til 5 timer om måneden) har personligt ar-
bejde forbundet med virksomheden. Det gælder, uanset om virksomheden er regi-
streret med et CVR-nummer.
Det er personens a-kasse, der træffer en afgørelse om, hvorvidt personen har ret til
dagpenge, selvom personen er registeret med et CVR-nummer.
Ophør på tro- og love
Personen kan på tro- og love erklære til sin a-kasse ikke længere at drive virksom-
heden, ud over hvad der anses for afvikling. Personen skal inden for seks måneder
afvikle virksomheden og afmelde sit CVR-nummer.
Personen har ikke ret til dagpenge de første to måneder efter ophøret. Hvis virk-
somheden ikke er afmeldt i CVR-registeret efter de seks måneder, ophører retten til
dagpenge.
Det er personens a-kasse, der træffer afgørelse om, hvorvidt personen har ret til
dagpenge, selvom personen er registeret med et CVR-nummer.
For de øvrige målgrupper er det kommunen, der træffer afgørelse om, de har ret til
en forsørgelsesydelse, fx kontanthjælp, selvom de fortsat er registret med et CVR-
nummer.
STAR’s hjemmeside er
der lagt spørgsmål/svar om bl.a. ovennævnte beskri-
velse af reglerne om retten til dagpenge for personer med CVR-nummer og om
selvforsørgende ledige med CVR-nummer.
2
L 66 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan sammenhængen mellem cvr-nr. og ret til efteruddannelse fra puljen er, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3