Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 65
Offentligt
2510111_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
07-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 1. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 65) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren overveje betydningen af, hvor fremskreden graviditeten er og
tage stilling til, om dette burde have indvirkning på, om erklæring om
medmoderskab er endelig eller kan fortrydes?”
Svar:
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 3 (L 65), er der
hverken efter gældende regler eller de foreslåede regler mulighed for at
fortryde en erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret
reproduktion, der foretages af en sundhedsperson eller under en
sundhedspersons ansvar, eller insemination, der foretages uden deltagelse af
en sundhedsperson. Det gælder og vil gælde, uanset om den pågældende
fortryder medmoderskabet under graviditeten eller efter barnets fødsel.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1