Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 65
Offentligt
2491565_0001.png
Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 65 - Bilag 1
Offentligt
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Marie Bisgaard
Nielsen
Sagsnr.
2020 - 11670
Doknr.
442154
Dato
10-11-2021
Kommenteret høringsnotat over forslag til ændring af
børneloven, navneloven og forskellige andre love
(Smidiggørelse af registrering af medmoderskab,
fastsættelse af transpersoners forældreskab og
navneændring for transpersoner m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2021 til den 18. august
2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Advokatrådet, Amnesty International, byretterne, Danmarks Kordegneforening,
Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Den
Danske Dommerforening, Departementet for Børn, Unge og Familier
(Grønland), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Familieretshuset, Foreningen af
Advokater og Advokatfuldmægtige, HK Landsklubben Danmarks Domstole,
Institut for Menneskerettigheder, KL, LGBT+ Danmark, LGBT komiteen,
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Provsteforeningen,
Præsteforeningen, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland,
Socialministeriet (Færøerne), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Vestre
Landsret og Østre Landsret.
Social- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Departementet for Børn, Unge og Familier (Grønland), Familieretshuset,
Institut for Menneskerettigheder, KL, LGBT+ Danmark og LGBT komiteen.
Social- og Ældreministeriet har desuden modtaget høringssvar fra Børnerådet,
Dansk Ligestilling og TiD – Transpersoner i Danmark, som ikke er opført på
høringslisten.
I det følgende gengives og kommenteres de væsentligste punkter i de
modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger
Departementet for Børn, Unge og Familier, Familieretshuset
og
KL
har
ingen bemærkninger til lovudkastet.
Byretterne, Vestre Landsret
og
Østre Landsret
har ikke ønsket at udtale sig
om lovudkastet.
LGBT+ Danmark
bifalder initiativerne i lovudkastet.
1
 L 65 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 21/11-21 fra LGBT komiteen, til social- og ældreministeren
2491565_0002.png
LGBT komiteen
bemærker generelt, at komiteen er tilfreds med de LGBTI-
initiativer, regeringen præsenterede i august 2020, herunder på det
familieretlige område, navnlig fordi mange af intentionerne med lovudkastet vil
forbedre retsstillingen for regnbuefamilier m.v.
Børnerådet
tilslutter sig regeringens overordnede målsætning om at forbedre
regnbuefamiliernes muligheder og rettigheder, hvis det ikke sker på bekostning
af det enkelte barns rettigheder. Børnerådet anbefaler dog, at der foretages en
omfattende analyse af lovudkastets konsekvenser for børns rettigheder samt
en fornyet høringsrunde i en bredere kreds, herunder hos flere
børneorganisationer, inden lovudkastet fremsættes.
Institut for Menneskerettigheder
finder det særdeles positivt, at ministeriet
med lovudkastet gennemfører en række af de initiativer, som regeringen
offentliggjorde i august 2020 i publikationen
Frihed til forskellighed – styrkede
rettigheder og muligheder for LGBTI-personer.
Dansk Ligestilling
finder, at mænds og fædres rettigheder overses, og at
lovudkastet er ensidigt kønsekskluderende.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Med hensyn til Børnerådets anbefaling om at iværksætte en analyse af
lovudkastets konsekvenser for børns rettigheder bemærkes, at udkastet alene
har til formål at smidiggøre registeringen af medmoderskab. Da der således
ikke er tale om grundlæggende ændringer af reglerne om faderskab og
medmoderskab, giver udkastet ikke anledning til at iværksætte en analyse af
udkastets konsekvenser for børns rettigheder. Der henvises dog til punkt 2.3.3.
Ministeriet finder derudover ikke grundlag for at efterkomme Børnerådets
anbefaling om at udsende lovudkastet til en bredere høringskreds. Der
henvises til, at lovudkastet har været offentliggjort på Høringsportalen, og at
der ikke er noget til hinder for, at andre end høringsparterne fremsender
bemærkninger til lovudkastet i forbindelse med den offentlige høring. Sådanne
høringssvar behandles på samme måde som høringssvar fra parter, der har
indgået i den offentlige høring.
I forhold til bemærkningen fra Dansk Ligestilling om, at mænds og fædres
rettigheder overses, og at lovudkastet er ensidigt kønsekskluderende,
bemærkes det, at formålet med lovudkastet er at smidiggøre reglerne om
registrering af medmoderskab, sikre at transpersoner bliver forældre i
overensstemmelse med deres juridiske kønsskifte, og at transpersoner kan få
et navn, der passer til deres kønsidentitet. På den baggrund er ministeriet ikke
enigt i, at lovudkastet overser mænds og fædres rettigheder, eller at det er
kønsekskluderende.
2.2. Kønsneutrale regler
LGBT+ Danmark
mener, at børneloven bør gøres kønsneutral.
Dansk
Ligestilling
foreslår i den forbindelse, at der i stedet for ”moderskab” og
”faderskab” anvendes ”forældreskab”, eller eventuelt ”medforældre”.
LGBT komiteen
finder det utilfredsstillende, at lovudkastet både viderefører
børnelovens kønsbestemte bestemmelser og tilføjer nye kønsbestemte
bestemmelser. Komiteen foreslår, at børneloven forenkles gennem
harmonisering af behandlingen af forskellige typer af familier og anvendelse af
inkluderende sprogbrug, der tager højde for initiativerne i lovudkastet om
transpersoners forældreskab og hjemmeinsemination som grundlag for
medmoderskab.
2
 L 65 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 21/11-21 fra LGBT komiteen, til social- og ældreministeren
2491565_0003.png
Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at lovudkastet
kønsneutraliserer en række regler i retsplejeloven og anbefaler, at ministeriet
kønsneutraliserer relevante regler i den øvrige del af lovudkastet.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
For så vidt angår ønsket om en kønsneutral børnelov kan det oplyses, at det er
ønsket at tilpasse lovgivningen, så transpersoner kan blive forældre i
overensstemmelse med deres juridisk kønsskifte. Dette bør dog ske på den
mindst indgribende måde, hvorfor det foreslås at indsætte et nyt kapitel 6 a i
børneloven, der generelt regulerer transpersoners forældreskab. Der er
således ikke behov for at gøre børneloven kønsneutral.
2.3. Smidiggørelse af registrering af medmoderskab
2.3.1. Registrering af medmoderskab
LGBT+ Danmark
kvitterer for, at lovudkastet ligestiller lesbiske par med
heteroseksuelle par ved registrering af forældreskab inden for et ægteskab, og
at lovudkastet giver mulighed for fleksibilitet i forhold til at aftale med
sæddonor, hvorvidt morens kvindelige partner eller sæddonor skal være far
eller medmor til barnet. LGBT+ Danmark påpeger dog, at det er uklart, hvorvidt
erklæringen om, at sæddonor skal være far til barnet, ved indsendelse af
blanket til Familieretshuset inden barnets fødsel anses for indledning af
faderskabssag i overensstemmelse med børnelovens § 4.
LGBT komiteen
finder forslaget om, at en kvindelig ægtefælle eller registreret
partner til en kvinde, der føder et barn, automatisk anses for og registreres som
medmor til barnet, uacceptabelt. Det skyldes navnlig, at forslaget vil gøre det
lettere for kvinder og sværere for mænd at beskytte deres juridiske
forældreskab, da forslaget vil være til hinder for, at et kvindeligt ægtepar aftaler
med en sæddonor, at han skal være far til barnet.
Institut for
Menneskerettigheder
bemærker ligeledes, at der kan opstå udfordringer, når
en mand og et kvindeligt ægtepar foretager hjemmeinsemination, da det
juridiske forældreskab til barnet ifølge lovudkastet automatisk vil gå til morens
ægtefælle.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker indledningsvist, at indsendelse af en blanket med
erklæring om forældreskab ikke vil blive anset som indledning af en
faderskabssag.
Ministeriet har på baggrund af høringssvarene fra LGBT komiteen og Institut
for Menneskerettigheder ændret lovudkastet således, at en sæddonors
faderskab efter lovens § 1 a fremover vil kunne registreres af
personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel, hvis
parterne fremlægger dokumentation for faderskabet. Med denne ændring vil
sæddonor kunne registreres som far til barnet, selvom barnet fødes af en
kvinde, der er gift med en kvinde, der efter lovens § 3 a ellers vil blive anset
som barnets medmor. Det er derudover præciseret i lovens § 3 a, stk. 2, og § 3
b, stk. 3, jf. lovudkastets § 1, nr. 6 og 10, at registrering af medmoderskab ikke
kan ske, hvis moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller
insemineret, og betingelserne for at anse sæddonor som barnets far er opfyldt.
2.3.2. Insemination som grundlag for medmoderskab og faderskab
Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at lovudkastet vil sikre, at
både medmoderskab og faderskab vil kunne registreres ved assisteret
reproduktion og insemination uden deltagelse af en sundhedsperson. Instituttet
bemærker dog, at lovudkastet ikke tager højde for mandlige soloforældre,
familier, der består af mandlige homoseksuelle par, og familier bestående af
flere end to sociale forældre, og anbefaler derfor, at ministeriet iværksætter en
3
 L 65 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 21/11-21 fra LGBT komiteen, til social- og ældreministeren
2491565_0004.png
analyse af, hvilke udfordringer disse grupper står over for, når de vil etablere
familie.
LGBT komiteen
finder det tilfredsstillende, at insemination uden deltagelse af
en sundhedsperson indføres som grundlag for etablering af medmoderskab,
men kan ikke støtte den foreslåede løsning. Det skyldes, at forslaget om
insemination som grundlag for faderskab eller medmoderskab hænger
sammen med forslaget om, at morens kvindelige ægtefælle eller registrerede
partner automatisk anses som medmor til barnet, som komiteen ikke støtter, jf.
komiteens bemærkning i punkt 2.3.1. Komiteen støtter dog forslaget om, at en
kvindelig partner til en kvinde, der er blevet behandlet med assisteret
reproduktion, ikke længere skal give samtykke til behandlingen.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
I relation til spørgsmålet fra Institut for Menneskerettigheder om enlige mænds
og mandlige pars muligheder for at blive forældre kan det oplyses, at en enlig
mand gennem sæddonation eller adoption kan blive retlig far til et barn, og at et
mandligt homoseksuelt par sammen kun kan blive retlige forældre til et barn
gennem adoption. Et mandligt homoseksuelt par kan ikke sammen blive retlige
forældre til et barn gennem en surrogataftale, da sådanne aftaler ikke har
retsvirkninger i Danmark. Den mand, der er sæddonor til et surrogatbarn,
anses dog som retlig far til barnet, og den anden mand kan herefter
stedbarnsadoptere barnet, dog som udgangspunkt ikke hvis der er tale om en
kommerciel surrogataftale. Med hensyn til familier bestående af flere end to
sociale forældre kan det oplyses, at det er et grundlæggende princip i den
familieretlige lovgivning, at et barn ikke kan have flere end to retlige forældre.
Lovudkastet har ikke til hensigt at ændre disse muligheder og principper for
forældreskab.
Med hensyn til LGBT komiteens bemærkning til forslaget om, at insemination
uden deltagelse af en sundhedsperson kan danne grundlag for etablering af
medmoderskab, henvises til ministeriets bemærkninger under punkt 3.2.1. om
registrering af en sæddonors faderskab.
2.3.3. Barnets ret til at kende sit ophav
Børnerådet
bemærker, at børn efter FN’s konvention om barnets rettigheder
(Børnekonvention) har ret til at kende deres ophav. Denne ret forringes, hvis
flere kvindelige ægtepar vælger at benytte sig af hjemmeinsemination, hvor
oplysninger om sæddonor ikke bliver registreret. Det er Børnerådets opfattelse,
at det følger af Børnekonventionen, at staten ikke må lægge unødige
hindringer i vejen for barnets muligheder for at få oplysning om sit genetiske
ophav. Rådet henviser til, at FN's Børnekomité i sine afsluttende
bemærkninger til Danmarks første periodiske konventionsrapport fra 1996
bemærkede, at sæddonorers anonymitet muligvis er i strid med artikel 7 i
Børnekonventionen. Rådet henviser også til, at det er en international
anerkendt menneskeret at få mulighed for at kende sit ophav.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Børnekonventionen fastlægger børns rettigheder på alle samfundsområder.
Det fremgår af konventionens artikel 7, at barnet skal registreres umiddelbart
efter fødslen og fra fødslen skal have ret til et navn og, så vidt muligt, ret til at
kende sine forældre. Endvidere skal deltagerstaterne sikre gennemførelsen af
disse rettigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres
forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumenter på dette område,
især hvis barnet ellers ville blive statsløs.
Barnet har således efter bestemmelsen ikke en absolut ret til at kende sine
forældre, herunder få oplysninger om deres identitet. Det bemærkes hertil, at
FN's Børnekomité i 1995 i sine bemærkninger til Danmarks første rapport om
4
 L 65 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 21/11-21 fra LGBT komiteen, til social- og ældreministeren
2491565_0005.png
Børnekonventionen bemærkede, at sæddonorers anonymitet muligvis er i strid
med artikel 7.
Det følger af artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK), at enhver har ret til respekt for bl.a. sit privatliv, herunder ret til
oplysninger om sit ophav. Beskyttelsen efter artikel 8, stk. 1, er imidlertid ikke
absolut. Der kan således efter bestemmelsens stk. 2 gøres indgreb i retten til
privatliv, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk
samfund til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål,
herunder at beskytte andres rettigheder og friheder.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har udtalt, at artikel
8 kræver, at de nationale myndigheder skal finde en rimelig balance mellem på
den ene side et barns ret til oplysninger om sit ophav og på den anden side
staternes mulighed for at indrette lovgivningen sådan, at oplysninger om
barnets ophav i visse tilfælde ikke videregives til barnet. Efter Domstolens
praksis har staterne en bred skønsmargin ved vægtning af disse hensyn over
for hinanden, jf. Domstolens dom af 7. juli 1989 i sagen
Gaskin mod
Storbritannien
(sagsnr. 10454/83), præmis 49, og Domstolens dom af 13.
februar 2003 i sagen
Odièvre mod Frankrig
(sagsnr. 42326/98), præmis 49.
Forslaget om, at insemination foretaget uden deltagelse af en sundhedsperson
kan danne grundlag for medmoderskab, er begrundet i hensynet til at ligestille
registrering af medmoderskab og faderskab. I situationer, hvor der ikke er
sundhedsmæssige grunde til behandling med assisteret reproduktion, bør
medmoderskab således kunne fastslås på grundlag af en insemination, som
parret selv har foretaget uden deltagelse af en sundhedsperson. Forslaget
varetager derfor anerkendelsesværdige hensyn efter EMRK artikel 8, stk. 2.
Forslaget vil imidlertid betyde, at der for børn, der bliver til ved en sådan
insemination, ikke i offentligt regi registreres oplysning om sæddonors identitet.
Dette kan indebære indgreb i barnets ret til privatliv, idet barnet afskæres fra at
kunne få oplysninger om sæddonor. Det bemærkes dog, at efter de foreslåede
bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 4, jf. stk. 5, i børneloven har et kvindeligt par
og sæddonor mulighed for at registrere deres aftale om faderskab eller
medmoderskab hos Familieretshuset, og at der i disse situationer i offentligt
regi registreres oplysninger om sæddonor.
Benytter parterne sig ikke af denne mulighed, vil morens partner efter de
foreslåede ændringer af §§ 3 a og 3 b i børneloven kunne registreres som
medmor til barnet i forbindelse registreringen af barnets fødsel. I disse
situationer registreres der ikke oplysninger om sæddonors identitet.
Dette skal ses i lyset af, at der ved registrering af faderskab efter §§ 1 og 2 i
børneloven på grundlag ægteskab eller omsorgs- og ansvarserklæring ikke
foretages undersøgelser af, hvem der er genetisk far til barnet, heller ikke
selvom graviditeten er gennemført ved insemination foretaget uden deltagelse
af en sundhedsperson. Børneloven bygger således på det princip, at en social
forælder kan blive retlig forælder til et barn, og at forældreskabet kun
undersøges, hvis en part anfægter det. Med lovforslaget udvides denne
ordning til også at gælde for etablering af medmoderskab.
På den baggrund er det Social- og Ældreministeriets opfattelse, at den
foreslåede ordning vil sikre en rimelig balance mellem de modsatrettede
hensyn, og at det indgreb i barnets ret til privatliv, som ordningen indebærer,
ikke vil gå videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål, hvorfor
ordningen kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8. Endvidere
vil ordningen være i overensstemmelse med artikel 7 i Børnekonventionen.
5
 L 65 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 21/11-21 fra LGBT komiteen, til social- og ældreministeren
2491565_0006.png
2.4. Transpersoner, der bliver forældre
LGBT+ Danmark
vurderer, at lovudkastet imødekommer et vigtigt behov for
transkønnede forældre for at blive forældre i overensstemmelse med deres
kønsidentitet uden at fratage forældrene rettigheder knyttet til barselsorlov,
forældreorlov m.v. LGBT+ Danmark kvitterer derudover for, at forældrefelterne
til registrering af slægtskab i CPR ændres til "mor/far" og "far/medmor".
Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at ministeriet vil
anerkende transpersoners ændring af juridisk køn i relation til forældreskabet,
men gør samtidig opmærksom på, at det er vanskeligt at få et fuldt overblik
over transpersoners rettigheder og pligter. Instituttet anbefaler derfor, at
ministeriet udarbejder vejledningsmateriale, der indeholder gennemgang af de
love og regler, som giver transpersoner rettigheder og pligter efter henholdsvis
det juridiske køn og det ved fødslen tildelte køn. Instituttet bemærker
derudover, at det bør overvejes, om det ikke anses for mere retvisende at lade
den ikke-fødende far blive anset som barnets medfar i de tilfælde, hvor barnet
allerede har en far, der har født barnet, og om det ikke anses for mere
retvisende at ændre forældre-felterne i CPR til ”mor/medfar” og ”far/medmor” i
stedet for ”mor/far” og ”far/medmor”.
LGBT komiteen
kan ikke tilslutte sig forslaget om transpersoners
forældreskab, da komiteen finder forslaget for uklart og utilfredsstillende.
TiD –
Transpersoner i Danmark
er tilfreds med intentionen om, at transpersoner,
der bliver forældre, omtales i det rigtige køn, men finder ikke, at det med
forslaget sker på en tilfredsstillende måde og tilslutter sig i øvrigt LGBT
komiteens bemærkninger til forslaget.
LGBT komiteen
påpeger endvidere, at den foreslåede bestemmelse i § 31 b i
børneloven om transpersoners forældreskab i relation til lovens § 27 a, stk. 1,
ikke omfatter et par bestående af to kvinder, hvoraf den ene har gennemført
juridisk kønsskifte fra mand til kvinde. Børnelovens § 27 a, stk. 1, vedrører ”en
kvinde, der er gift med en kvinde”, men det følger af den foreslåede § 31 b, at
en person, der har gennemført et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde, har
rettigheder og pligter som en mand, hvorfor parret ikke vil være omfattet af § 27
a.
I relation til beskrivelsen af juridisk kønsskifte foreslår
Institut for
Menneskerettigheder
og
LGBT komiteen,
at terminologien ”gennemført
juridisk kønsskifte” ændres.
LGBT komiteen
og
TiD – Transpersoner i Danmark
finder det
tilfredsstillende, at retsplejelovens referencer til ”moderen” ændres til ”den, der
har født barnet”.
Dansk Ligestilling
bemærker omvendt, at de foreslåede
ændringer af retsplejeloven giver anledning til sproglig forvirring.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
For så vidt angår bemærkningerne vedrørende forældrefelterne i CPR
bemærkes det, at det er en konsekvens af det foreslåede kapitel 6 a i
børneloven om forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets
fødsel, at der vil kunne være situationer, hvor begge forældre anses som far til
deres fælles barn. Det skyldes, at en kvinde, der har gennemført juridisk
kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil blive anset som far til
barnet. Samtidig følger det af de gældende regler, at denne mands mandlige
partner også vil blive anset som barnets far, uanset om han er genetisk far til
barnet, eller han anses som far til barnet gennem ægteskab eller anerkendelse
af faderskabet. I overensstemmelse hermed vil forældrefelterne i CPR blive
ændret således, at det bliver muligt at registrere begge forældre som far til
deres fælles barn.
Til de generelle bemærkninger fra LGBT komiteen og TiD – Transpersoner i
Danmark om udformningen af forslaget om transpersoner, der bliver forældre,
6
 L 65 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 21/11-21 fra LGBT komiteen, til social- og ældreministeren
2491565_0007.png
og Institut for Menneskerettigheders efterspørgsel af vejledningsmateriale kan
det oplyses, at lovudkastet i de almindelige bemærkninger under punkt 2.2.3.
indeholder en gennemgang af retsvirkningerne af forslaget, herunder i relation
til retten til barselsorlov og en række andre relevante offentlige ydelser.
Lovudkastet indeholder ikke en udtømmende opregning af retsvirkningerne af
forslaget, men eksempler på hvilken betydning forslaget vil have for en række
bestemmelser, der er af særlig betydning i relation til forældreskab.
Bestemmelser, der ikke er beskrevet i lovudkastet, vil skulle fortolkes på
samme måde som de beskrevne bestemmelser. Det er således ministeriets
vurdering, at der ikke er behov for en udtømmende gennemgang af
retsvirkningerne af forslaget. Hertil kommer, at det er vurderingen, at det ikke
er realistisk at identificere alle relevante bestemmelser.
Ministeriet vurderer i øvrigt ikke, at de foreslåede ændringer af retsplejeloven
er sprogligt forvirrende.
Med hensyn til forslagene om ændring af terminologien ”gennemført juridisk
kønsskifte” bemærkes det, at terminologien stemmer overens med den
terminologi, der anvendes i relation til reglerne om juridisk kønsskifte i CPR-
loven.
2.5. Navneændring for transpersoner
LGBT komiteen
og
TiD – Transpersoner i Danmark
finder det meget
tilfredsstillende, at navnelovens bestemmelser om transpersoners adgang til
navneskift foreslås ændret, men bemærker, at § 1, stk. 2, i navneloven bør
konsekvensændres sådan, at ”moderens” ændres til ”den fødendes”.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
I relation til bemærkningen fra LGBT komiteen og TiD – Transpersoner i
Danmark vedrørende § 1 i navneloven kan det oplyses, at det fremgår af punkt
2.2.3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovudkastet, at den foreslåede
bestemmelse i § 31 b i børneloven vil medføre, at en kvinde, der har
gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være
omfattet af bestemmelsen i § 1 i navneloven.
2.6. Moderskab
LGBT komiteen
vil hverken tilslutte eller modsætte sig forslaget om, at
bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven præciseres sådan, at det
fremgår eksplicit af bestemmelsen, at den kvinde, der føder et barn, anses for
mor til barnet, navnlig fordi komiteen går ind for indførelse af adgang til
altruistisk svangerskabsdonation i Danmark.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet bemærker, at der med forslaget alene vil være tale
om en lovfæstelse af det grundlæggende princip i dansk ret om, at den kvinde,
der føder et barn, anses for mor til barnet, uanset hvordan barnet er blevet til.
Spørgsmål om ”svangerskabsdonation” falder uden for rammerne af
nærværende lovudkast.
7