Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 65
Offentligt
2491564_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 11670
Doknr.
497470
Dato
01-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 65) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 21. november 2021 fra LGBT
komiteen, jf. L 65 -
bilag 3.”
Svar:
Jeg er glad for, at LGBT komiteen er tilfredse med, hvordan regeringen har
lyttet til deres kritik af det tidligere udkast til lovforslag i relation til registrering af
faderskab til børn, der fødes i såkaldte ”regnbuefamilier”.
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at det ikke på noget tidspunkt har
været regeringens intention at ændre muligheden for, at en mand, der har
doneret sæd til et kvindeligt ægtepar, kan få sit faderskab til barnet registreret
efter § 1 a i børneloven. Blandt andet LGBT komiteens høringssvar viste dog,
at det var nødvendigt at tydeliggøre dette i lovforslaget. Det vil således fortsat
være muligt for et kvindeligt ægtepar og en for dem kendt mand at indgå en
aftale om faderskab eller medmoderskab til det barn, de får sammen.
Den nærmere håndtering af problemstillingen fremgår af pkt. 2.3.1. i
høringsnotatet til lovforslaget. Notatet vedlægges.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Høringsnotat til L 65
1