Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64
Offentligt
2497750_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020-12084
Doknr.
498028
Dato
09-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 56 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 56:
”Vil
ministeren tage initiativ til at kompensere private og selvejende sociale
tilbud for de forholdsmæssigt højere administrative byrder, de pålægges med
lovforslaget ifht. offentlige tilbud, således at de økonomiske incitamenter bag
kommunernes visitation ikke forskubbes som følge af lovforslaget?”
Svar:
Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at kompensere de private tilbud, da de
administrative byrder, som private virksomheder, der driver tilbud på
socialområdet, pålægges som følge af lovforslaget, vil kunne overføres til
tilbuddenes takster, hvorfor virksomhedernes merudgifter dækkes af
kommunerne, som kompenseres herfor. Dette fremgår også på s. 44 i
lovforslaget.
Det er derfor min vurdering, at private virksomheder, som driver tilbud på
socialområdet, ikke pålægges et økonomisk tab eller ufinansieret merarbejde
som følge af lovændringen.
Derudover er jeg ikke enig i præmissen om, at takststigningerne på de private
tilbud vil få betydning for den kommunale visitation til private, herunder
selvejende, sociale tilbud.
Af mit svar på spm. 54 til L 64 fremgår det, at de skønnede takststigninger på
private tilbud varigt vil udgøre 6,2 mio. kr årligt. I betragtning af at der er ca.
15.000 pladser på private tilbud, som hører under socialtilsynet, taler vi om en
samlet takststigning på ca. 1 kr. pr. plads i døgnet, hvilket næppe vil kunne
have betydning for kommunens valg af tilbud.
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at kommunernes afgørelser skal
baseres på den enkeltes konkrete, individuelle støttebehov. Kommunerne må
derfor aldrig vælge, udsætte, indstille eller reducere en indsats alene ud fra
økonomiske overvejelser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1