Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64
Offentligt
2494212_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020-12084
Doknr.
498028
Dato
06-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 30. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 44 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Thorholm (RV).
Spørgsmål nr. 44:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken præcisering der er for socialtilsynenes
vurdering/godkendelse af vedligeholdelsesudgifter og forbedringer i private
tilbud, med henblik på at der skabes en ensartet praksis på tværs af de 5
socialtilsyn?”
Svar:
Jeg går ud fra, at der med spørgsmålet menes, hvilke præciseringer, der er
foretaget af lovforslaget på baggrund af de eksterne høringssvar.
For det første er selv forslaget blevet ændret på baggrund af høringssvarene,
så det nu fremgår, at det er større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af
tilbuddets fysiske rammer, der skal godkendes af socialtilsynet inden
iværksættelse og ikke, som det var udgangspunktet, større reparationer og
vedligehold. Lovforslagets bemærkninger er tilsvarende præciseret og udfoldet.
Forbedringer er relateret til at forøge et eksisterende aktivs værdi og eller
aktivets levetid (forbrugstid), og det samme kan gøre sig gældende for større
vedligeholdelsesarbejder, hvor imod almindeligt vedligehold og reparationer
alene opretholder aktivets værdi/levetid.
Der er desuden præciseret i bemærkningerne, at der er ikke tale om, at
socialtilsynet skal foretage en byggesagkyndig vurdering af arbejdet.
Socialtilsynet vil på baggrund af forelæggelsen fra det private tilbud skulle
foretage en konkret vurdering af formålet med vedligeholdelses- eller
forbedringsopgaven, og om den reelt vil komme brugerne og borgerne i det
enkelte tilbud til gavn.
Det fremgik allerede af bemærkningerne i det udkast til lovforslag, der blev
sendt i ekstern høring, at vurderingen af om vedligeholdelses- eller
forbedringsopgaver må anses for ”større”, vil
indebære en konkret vurdering af
opgavens omfang og omkostninger forbundet hermed holdt op i mod tilbuddets
økonomi. I vurderingen kan også indgå, om opgaven medfører grundlæggende
eller større ændringer af tilbuddets inden- og udendørs indretning og faciliteter,
f.eks. i form af større ombygninger af eksisterende fysiske rammer, nye/større
tekniske installationen i eksisterende bade-, køkken- og opholdsrum m.v.,
etablering af særlige faciliteter for fritids- og sportsaktiviteter m.v.
1
L 64 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om en ensartet praksis i socialtilsynenes godkendelse af vedligeholdelsesudgifter og forbedringer i private tilbud, til social- og ældreministeren
2494212_0002.png
Det fremgår desuden, at socialtilsynet også vil skulle se på, om opgavens
omfang og omkostninger har en substantiel størrelse i forhold til tilbuddets
økonomi, eller om det f.eks. vil medføre, at tilbuddet ikke længere vil være
økonomisk bæredygtigt.
Herudover er det skrevet ind lovforslagets bemærkninger, at socialtilsynenes
anvendelse af bestemmelsen i praksis og udviklingen heraf vil blive løbende
understøttet og fulgt af Socialstyrelsens auditfunktion for at sikre en ensartet
tilgang til anvendelse af bestemmelsen på tværs af de fem socialtilsyn.
Ministeriet kan desuden oplyse, at der som opfølgning på lovforslagets
vedtagelse vil blive udarbejdet vejledende materiale til dette punkt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2