Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 13. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 11 til
L 56 efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11 til L 56:
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 5 oversende en oversigt
over ansøgere optaget på lovforslaget, som har gæld til det offentlige, med angi-
velse ud fra hver ansøger af, hvilken slags gæld der er tale om og hvor meget gæld?
Oversigten bedes udformet som den fortroligt oversendte oversigt over ansøgeres
strafbare forhold, jf. L 56 – bilag 6.
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af 9. november 2021 af spørgsmål nr. 5 til L 56
fra Folketingets Indfødsretsudvalg samt min besvarelse af 24. september 2021 af
spørgsmål nr. 175 (alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg (Folketingssamlin-
gen 2020-21), hvoraf det bl.a. fremgår, at ansøgere med forfalden gæld omfattet af
§ 22 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation ikke vil kunne optages på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse. Det fremgår endvidere bl.a., at ministeriet som ud-
gangspunkt ikke har kendskab til ansøgerens eventuelle gæld til det offentlige, som
ikke er omfattet af cirkulæreskrivelsens § 22. Dette skyldes, at oplysninger om
eventuel anden gæld til det offentlige ikke er nødvendige for at behandle ansøg-
ningerne om indfødsret efter cirkulæreskrivelsen.
Jeg kan på den baggrund fortsat ikke imødekomme spørgerens anmodning.
15. december 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 21181
1848614
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
1/1