Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53
Offentligt
2499218_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København V
Ministeren
Dato
12. december 2020
J nr.
2021-628
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. december 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 38 til L 53, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 38
Vil ministeren oplyse, om regeringens statsstøtteudvalg har vurderet andre mulige
modeller for en fortsættelse af udligningsordningen?
Svar
Regeringens statsstøtteudvalg er et embedsmandsudvalg, der rådgiver central-
administrationen i konkrete spørgsmål om statsstøtte, fx når der er tvivl om,
hvorvidt påtænkt lovgivning eller initiativer til støtteordninger indeholder stats-
støtte. Statsstøtteudvalget har i den forbindelse forholdt sig til en finanslovsfi-
nansieret videreførelse af udligningsordningen og en forlængelse af overgangs-
ordningen, men ikke andre mulige modeller for finansiering af de omkostninger
som udligningsordningen dækker. Klima-, Energi, og Forsyningsudvalget er ori-
enteret om statsstøtteudvalgets konklusion i brev til udvalget af 23. november
2021.
Jeg vil hertil fremhæve, at Energistyrelsen har foretaget en grundig statsstøtte-
retlig vurdering af muligheden for en finanslovfinansieret forsættelse af udlig-
ningsordningen og – ligesom statsstøtteudvalget – konkluderet, at der en risiko
for, at Europa-Kommissionen vil afvise at godkende ordningen. I forbindelse
med den opfølgende politiske aftale om overgangsordningen har Energistyrel-
sen i øvrigt overvejet forskellige modeller som dog af forskellige årsager ikke var
anvendelige, fx på grund af statsstøtteregler. For så vidt angår mulighederne for
at finde en ny ordning bemærkes det, at hvis Europa-Kommissionen i forbin-
delse med en statsstøttesag, f.eks. i forbindelse med anmeldelse af en ny ord-
ning, finder, at den gældende udligningsordning er uforenelig med statsstøtte-
reglerne bagudrettet, vil tidligere udbetalt støtte som udgangspunkt skulle beta-
les tilbage.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1