L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om præsentation fra European Energy og Better Energy i forbindelse med foretræde for udvalget den 9/12-21, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

12. december 2021

J nr.

2021-628

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. december 2021 stillet mig

følgende spørgsmål 37 til L 53, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 37

Ministeren bedes kommentere den præsentation, som European Energy og Better

Energy anvendte i forbindelse med foretræde for udvalget den 9. december 2021, jf.

L 53 - bilag 14.

Svar

Jeg har gennemset præsentationen og har fundet anledning til at kommentere på

følgende:

1) at der nævnes, at der er risiko for permanent høje elpriser

2) at uvished bremser den grønne omstilling

3) bemærkningen om elnettets investeringsefterslæb og om at et stærkt elnet

kommer alle til gode

4) forslagene om hhv. ikke at nedlægge udligningsordningen, at regeringen

undersøger en finanslovsfinansieret løsning for det kollektive elnet, samt at

udsætte beslutningen i yderligere tre måneder

Ad 1)

Better Energy og European Energy viser en graf over elprisen i Østdanmark (DK2)

det seneste års tid med bemærkning om risiko for permanent høje elpriser.

Jeg vil gerne henvise til mit tidligere svar til Folketingets Europaudvalg af 8. novem-

ber 2021, hvor regeringen ligesom Europa-Kommissionen vurderer, at de høje

energipriser skyldes et sammenfald af faktorer, herunder en kold vinter 2020/2021,

øget efterspørgsel efter energi som opfølgning på COVID-19-genåbningen, lave ni-

veauer i de europæiske gaslagre samt mindre vindkraft og vind henover somme-

ren.

Som det også oplyses i svaret har Kommissionen – og andre centrale nationale

som europæiske aktører – vurderet, at energipriserne sandsynligvis vil falde igen i

første halvdel af 2022.

Regeringen tager udviklingen i energimarkedet alvorligt og følger situationen tæt.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om præsentation fra European Energy og Better Energy i forbindelse med foretræde for udvalget den 9/12-21, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad 2)

Der vil altid være en vis usikkerhed forbundet med fremskrivninger af fx VE-udbyg-

ningen – også på kort sigt. Hovedfokus i Energistyrelsens fremskrivninger er ten-

densen i udbygningen frem mod 2030 og 2040, og det vurderes i den forbindelse at

den planlagte implementering af producenttariffer i 2023 ikke forventes at medføre,

at den samlede VE-udbygning bliver mindre frem mod 2030. Det forventes, at pris-

signaler fra de geografisk differentierede indfødningstariffer og tilslutningsbidrag vil

medføre, at VE-anlæg fremadrettet i højere grad vil blive placeret steder i nettet,

der medfører de laveste samlede omkostninger ved nettilslutning.

Det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 7 til L 53, at Energistyrelsen vurderer,

at det kan være uforeneligt med elmarkedsforordningens regler for omkostnings-

ægte tariffer, at omkostninger til nettilslutning foranlediget af elproducenter over-

væltes på elforbrugerne via lokale tarifstigninger.

I forbindelse med denne vurdering blev der indhentet et bidrag til besvarelsen af

spørgsmålet fra Forsyningstilsynet, som oplyste følgende:

”Forsyningstilsynet vur-

derer, at elmarkedsforordningens krav om omkostningsægthed forudsætter et krav

om indførelse af producentbetaling. Forsyningstilsynet vurderer derfor umiddelbart

ikke, at de vil kunne godkende en tarifmetode, der overvælter omkostninger foran-

lediget af nettilslutning af elproducenter på elforbrugerne.”

Jeg vil hertil gerne fremhæve, at der ikke i praksis forventes at være anledning til

overvæltning af omkostninger på lokale elforbrugere, idet overgangsordningen ind-

føres netop med henblik på at dække de omkostninger, det drejer sig om.

Hvad angår kritikken af vurderingen af samfundsøkonomi, vil jeg henvise til min be-

svarelse af spørgsmål 36.

Ad 3)

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 36, kan muliggørelsen af geogra-

fisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer modvirke et samfunds-

økonomisk dødvægtstab i form af suboptimale netinvesteringer, idet prissignaler fra

producenttarifferne vil tilskynde til, at VE-anlæg fremadrettet i højere grad vil blive

placeret steder i nettet, der medfører de laveste samlede omkostninger ved nettil-

slutning.

Øget samplacering mellem elforbrug og elproduktion kan ligeledes medvirke til at

reducere behovet for netudbygning og potentielt indpasse mere VE i det eksiste-

rende elnet. Derfor vil regeringen fx også i slutningen af 2021 udkomme med analy-

ser om muligheden for direkte linjer og geografiske differentierede forbrugstariffer,

som kan understøtte samplacering og elektrificeringen af samfundet.

Jeg vil desuden gerne fremhæve, at den stemmeaftale om et fremtidssikret elnet,

som regeringen og et bredt flertal i Folketinget (V, DF, SF, RV, EL, KF, LA og ALT)

Side

2/4

indgik den 4. juni 2021, lægger en grundsten til, at vi i Danmark i fremtiden kan

bruge grøn strøm langt mere end i dag. Aftalen sikrer, at netvirksomhederne får

nye rammer, som understøtter, at elnettet kan håndtere det øgede forbrug, uden at

elpriserne skyder i vejret. Aftalen er således et vigtigt skridt mod at sikre, at det

danske distributionsnet for el er gearet til fremtidens øgede forbrug af grøn strøm.

Netvirksomhederne har en lovfastsat forpligtigelse til at tilslutte elproducenter og el-

forbrugere i det kollektive elforsyningsnet og sikre en tilstrækkelig og effektiv trans-

port af elektricitet og stille tilstrækkelig transportkapacitet til rådighed. Med aftalen

om et fremtidssikret elnet justeres den økonomiske regulering for at sikre, at regu-

leringen af netvirksomhederne er gearet til, at netvirksomhederne kan understøtte

elektrificeringen ved at balancere mellem rettidige og effektive investeringer og om-

kostningseffektiv drift.

Med aftalen igangsættes desuden et analysearbejde mhp. yderligere at sikre et

fremtidssikret elnettet, herunder yderligere analyser af den økonomiske regulering

og af rammerne for digitalisering i eldistributionsnettet.

Jeg har tidligere oversendt et notat om tariffer, jf. L 53 – bilag 8, med et overblik

over de initiativer, der er på vej fra branchen og Energinet, som skal bidrage til et

bedre og mere omkostningsægte tarifsystem. Det kan bl.a. medvirke til at sikre

bedre placering af VE-produktion i elnettet.

Jeg vil desuden bemærke, at elmarkedsforordningen fastsætter et grundlæggende

princip om omkostningsægthed for betalinger for brug af elnettet. Som det fremgår

af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det ikke omkostningsægte, at

producenter påfører elnettet omkostninger i forbindelse med eksempelvis tilslut-

ning, behov for forstærkning af og udbygning af det kollektive net, løbende drift og

vedligehold af nødvendige netkomponenter, uden at de samtidig skal dække disse

gennem en eller anden form for betaling.

Hvad angår spørgsmålet om ”først-over-broen”-betaling, vil jeg henvise til, at jeg

bemærkede i min besvarelse af spørgsmål 36, at elmarkedsdirektivet indebærer, at

den forsyningsregulerende myndighed – i Danmark Forsyningstilsynet – har til op-

gave at fastsætte eller godkende transmissions- eller distributionstariffer eller deres

metoder.

I Danmark er dette på distributionsniveau implementeret således, at det er Forsy-

ningstilsynet, som godkender de tarifmetoder, branchen anmelder, under hensyns-

tagen til, om prisfastsættelsen er sket efter rimelige, objektive og ikke-diskrimine-

rende kriterier for, hvilke omkostninger en given brugerkategori giver anledning til i

overensstemmelse med elmarkedsforordningen. Dette følger af Elforsyningslovens

§ 73 og § 73 a.

Side

3/4

Det er med andre ord Forsyningstilsynets kompetence at vurdere, om metoderne

for betalinger for brug af elnettet er i overensstemmelse med elmarkedsforordnin-

gen og kravet om omkostningsægthed.

Ad 4)

Hvad angår ønsket om at udskille den del af lovforslaget, som vedrører udlignings-

ordningen med henblik på at finde en finanslovsfinansieret løsning, vil jeg indled-

ningsvist bemærke, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget (V, DF, RV, SF,

KF, LA, ALT og EL) med

Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020

blev

enige om at afskaffe udligningsordningen fra 2023 og i stedet muliggøre indførel-

sen af et geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for produ-

center. For så vidt angår 2022, blev der af samme kreds – som erstatning for udlig-

ningsordningen – aftalt en etårig overgangsordning for at bygge bro til 2023, hvor

de nye producenttariffer forventes at blive implementeret.

Hertil vil jeg fremhæve, at Kammeradvokaten har vurderet, at risikoen for, at over-

gangsordningen anses for statsstøtte, som skal anmeldes til og godkendes af Kom-

missionen, øges væsentligt, hvis overgangsordningen strækkes længere end til og

med 2022. Kammeradvokatens vurdering har været forelagt regeringens statsstøt-

teudvalg, der er enige i, at en forlængelse af overgangsordningen kan udgøre

statsstøtte, og at der er en risiko for, at Kommissionen ikke vil godkende ordningen.

I forhold forslaget om en mulig finanslovsfinansieret løsning for det kollektive elnet

har Energistyrelsen oplyst mig om, at de den 2. december 2021 har holdt et møde

med en række brancheorganisationer. Brancheorganisationerne oplyste på mødet

Energistyrelsen om, at de med hjælp fra ekstern juridisk rådgivning er i gang med

at udarbejde et oplæg til en ny model for en finanslovfinansieret ordning, der skal

dække omkostninger til kollektiv el-infrastruktur, som ifølge organisationerne mulig-

vis ikke udgør statsstøtte. Når arbejdet er afsluttet, vil organisationerne oversende

vurderingen fra deres eksterne rådgiver til Energistyrelsen, som på den baggrund

vil fortsætte drøftelsen med branchen i det nye år.

Det er min vurdering, at dette arbejde ikke bør få indflydelse på processen for L 53.

Som nævnt i mit svar på spørgsmål 29 til lovforslaget har Energistyrelsen foretaget

en grundig vurdering af mulighederne for en finanslovfinansieret ordning, der dæk-

ker omkostninger til nettilslutning mv., og konkluderet, at der vil være statsstøtteret-

lige udfordringer forbundet hermed.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

4/4