L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om præsentationen fra Dansk Energi, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Wind Denmark og Dansk Solkraft i forbindelse med foretræde den 25/11-21, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

3. december 2021

J nr.

2021-628

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. november 2021 stillet mig

følgende spørgsmål 20 til L 53, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 29

Ministeren bedes kommentere den præsentation, som Dansk Energi, Dansk Indu-

stri, Landbrug & Fødevarer, Wind Denmark og Dansk Solkraft anvendte i forbin-

delse med foretræde den 25. november 2021, jf. L 53 - bilag 10.

Svar

Jeg har gennemset præsentationen og har fundet anledning til at kommentere på

følgende:

1) at Dansk Energi, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Wind Denmark og

Dansk Solkraft vurderer, at der er udsigt til mangel på grøn strøm i 2030

2) branchens perspektiver ift. Energistyrelsens fremskrivning af VE-udbygnin-

gen og samspillet med producenttariffer

3) at branchen mener, at tidsplanen for implementering af producenttariffer

skulle være for optimistisk

4) forslaget om, at der skal findes en ny finanslovsfinansieret ordning, der

dækker omkostninger til nettilslutning mv. med henblik på få den godkendt

af Europa-Kommissionen

Ad 1)

Jeg er enig i, at der frem over er behov for mere grøn strøm. Præcist hvor meget

mere, der er behov for, er vanskeligt at sige. Det afhænger bl.a. af udbredelsen af

teknologier såsom power-to-X (PtX).

Udbygningen med vedvarende energi

i gang. Regeringen og et bredt flertal i Fol-

ketinget har således bl.a. allerede truffet beslutninger, der isoleret set fører til knap

en tredobling af havvindkapaciteten. Det tæller bl.a. beslutning om første fase af de

to energiøer, der indvarsler en ny epoke i udbygningen med vedvarende energi i

Danmark, som skal høste store mængder havvind i danske farvande.

Regeringen har løbende fokus på, at der bliver produceret tilstrækkelige mængder

grøn strøm, så vi kan indfri klimamålsætningerne om 70 pct. reduktion i 2030 og kli-

maneutralitet senest i 2050 med grøn strøm i kontakten. Dertil kan strømmen fra

energiøerne på sigt eksporteres til vores nabolande og dermed bidrage til den

grønne omstilling i Europa.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om præsentationen fra Dansk Energi, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Wind Denmark og Dansk Solkraft i forbindelse med foretræde den 25/11-21, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Jeg vil desuden fremhæve, at regeringen i 2022 kommer med et grønt energi- og

forsyningsudspil. Jeg hilser naturligvis alle gode input fra branchen velkomne.

Ad 2)

For så vidt angår Energistyrelsens fremskrivning af VE-udbygningen bemærker sty-

relsen, at der er en vis usikkerhed forbundet med fremskrivningerne også på kort

sigt, og at hovedfokus i Energistyrelsens fremskrivninger er tendensen i udbygnin-

gen frem mod 2030 og 2040. Det er dog fortsat Energistyrelsens vurdering, at den

planlagte implementering af producenttariffer i 2023 ikke forventes at medføre, at

den samlede udbygning bliver mindre frem mod 2030. Det forventes, at prissignaler

fra producenttarifferne vil medføre, at VE-anlæg fremadrettet i højere grad vil blive

placeret steder i nettet, der medfører de laveste samlede omkostninger ved nettil-

slutning, ved at differentiere tilslutningsbidraget geografisk. Energistyrelsen oplyser,

at de ikke vurderer, at beregningseksemplerne i præsentationen tager højde for

denne differentiering.

Ad 3)

Det er fortsat min vurdering, at tidsplanen er stram, men realistisk. Tidsplanen for-

udsætter, at branchen arbejder målrettet med at få metoderne klar og går i dialog

med Forsyningstilsynet, også inden metoderne anmeldes formelt til Forsyningstilsy-

net. Det er min forståelse, at dialogen med Forsyningstilsynet er påbegyndt. Forsy-

ningstilsynet har tilkendegivet, at de vil gøre alt, hvad de kan, for at en ny model for

producentbetaling kan træde i kraft den 1. januar 2023.

Det er Energistyrelsens vurdering, at der med offentliggørelsen af implementerings-

planen den 21. december 2020 blev skabt klarhed over, hvordan de retlige rammer

for producentbetalinger forventes at se ud fra 1. januar 2022. Udkast til lovforslag

om ændringer af elforsyningsloven blev sendt i offentlig høring den 5. juli 2021,

hvilket gav branchen yderligere indsigt i de forventede, fremtidige lovrammer for

producenttariffer.

Det er derfor ikke min vurdering, at tidsplanen for implementering af producenttarif-

fer er for optimistisk, idet tidsplanen har været kendt længe og givet branchen god

mulighed for at arbejde med udviklingen af tarifmetoder og dermed selv sikre at

skabe klarhed om rammerne.

Ad 4)

For så vidt angår forslaget om, at forlænge den etårige overgangsordning og få den

godkendt af Europa-Kommissionen vil jeg indledningsvist bemærke, at regeringen

og et bredt flertal i Folketinget (V, DF, RV, SF, KF, LA, ALT og EL) med

Klimaaftale

for energi og industri mv. af 22. juni 2020

blev enige om at afskaffe udligningsord-

ningen fra 2023 og i stedet muliggøre indførelsen af et geografisk differentieret til-

slutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter. For så vidt angår 2022, blev

Side

2/3

der af samme kreds aftalt en etårig overgangsordning for at bygge bro til 2023,

hvor de nye producenttariffer forventes at blive implementeret.

I forhold til forslaget om at finde en ny finanslovsfinansieret ordning, der dækker

omkostninger til nettilslutning mv. henholder jeg mig til, at Energistyrelsen har fore-

taget en grundig vurdering af mulighederne for at få en statsstøttegodkendelse af

Europa-Kommissionen og konkluderet, at der er risiko for, at Europa-Kommissio-

nen vil afvise at godkende en finanslovsfinansieret ordning, der dækker omkostnin-

ger til nettilslutning mv., fremadrettet. For så vidt angår mulighederne for at finde en

ny ordning bemærkes det, at hvis Kommissionen i forbindelse med en statsstøtte-

sag, f.eks. i forbindelse med anmeldelse af en ny ordning, finder, at den gældende

udligningsordning er uforenelig med statsstøttereglerne bagudrettet, vil tidligere ud-

betalt støtte som udgangspunkt skulle betales tilbage.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3