Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53
Offentligt
2493619_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. december 2021
J nr.
2021-628
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. november 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 22 til L 53, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 22
Vil ministeren pålægge Forsyningstilsynet at anerkende omkostningsmæssige for-
skelle eksplicit i den økonomiske benchmarking, som ligger til grund for fastlæg-
gelsen af effektiviseringskrav for netselskaberne?
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at spørgsmålet ikke vurderes direkte at relatere
sig til L 53 og de forslåede ændringer til elforsyningsloven.
I forhold til spørgsmålet om at pålægge Forsyningstilsynet at anerkende omkost-
ningsmæssige forskelle i den økonomiske benchmarking, bemærkes det, at Forsy-
ningstilsynet er en uafhængig myndighed, der ikke kan søge eller modtage instruk-
tion fra andre. Jeg kan derfor som minister ikke give Forsyningstilsynet en instruks
om at anerkende omkostningsmæssige forskelle eksplicit i den økonomiske bench-
marking.
Rammerne for Forsyningstilsynets økonomiske benchmarking er beskrevet i ind-
tægtsrammebekendtgørelsen, der fastsættes af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren. Det fremgår bl.a. heraf, at Forsyningstilsynet foretager benchmarking af net-
virksomhedernes økonomiske effektivitet til brug for beregning af et individuelt ef-
fektiviseringskrav. Det er i den forbindelse Forsyningstilsynet, der udarbejder meto-
den for benckmarkingen, hvor metoden
”skal sikre, at de anvendte benchmarking-
ydelser i vidt omfang beskriver netvirksomhedernes omkostninger, og at der tages
passende hensyn til individuelle, dokumenterede og fordyrende rammevilkår.”
Det er vurderingen, at de nuværende bestemmelser er hensigtsmæssige, og at
Forsyningstilsynet allerede herigennem er pålagt at tage højde for omkostnings-
mæssige forskelle, hvis de opfylder de nævnte kriterier, og at hensynet dermed kan
begrundes fagligt.
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, at Forsyningstilsynet anerkender omkostningsmæssige forskelle i den økonomiske benchmarking bag effektiviseringskravene for netselskaberne, til klima-, energi- og forsyningsministeren
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2