L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om kommentar til henvendelse af 22/2-22 fra LLO vedr. foretræde om L 47 (Lov om leje), til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 47
Offentligt

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22

L 47 - endeligt svar på spørgsmål 27

Offentligt

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2022 - 335

Doknr.

482405

Dato

26-01-2022

Svar på spørgsmål fra Indenrigs- og Boligudvalget stillet den 14. januar 2022.

Spørgsmål nr. 27:

”Kan

ministeren bekræfte, at hvis ministeriets synspunkt fra spørgsmål 5, bilag 1, skal

følges til dørs, så er der tale om, at udlejeren af en mindre ejendom får lov at sætte

huslejen til det samme niveau som storudlejere (det lejedes værdi), uden at leve op til

de samme krav, herunder

1. forhåndsgodkendelse af huslejenævnet, jf. §5, stk. 3,

2. spekulantstop jf. BRL § 5, stk. 5,

3. orientering til de øvrige lejere mhp. udbedring af øvrige vedligeholdelsesmangler i

ejendommen jf. §5, stk. 7,

4. udlejer har altid bevisbyrden ved tvister om lejens lovlighed, jf. § 5, stk. 8 og

5. at ´lighedsreglen´som sikrer lejerne i ejendommen lige vilkår, i § 5, stk. 11 ikke

gælder for småhuse?

Kan ministeren på den baggrund bekræfte, at hvis ministeriets afvisning af ´merleje-

teorien´er korrekt, så har småhusudlejere dermed en række fordele, herunder økono-

miske, som udlejere af større ejendomme ikke har? I bekræftende fald bedes ministe-

ren angive om han mener, at det er rimeligt, at ret og pligt ikke følges ad i dette

spørgsmål?”

Svar:

Jeg vil indledningsvist fastslå, at formålet med de særlige regler om lejefastsættelse for

lejemål i småejendomme er administrative lempelser. Det følger derfor i sagens natur,

at der ikke skal opfyldes samme krav for lejefastsættelsen i lejemål i småejendomme

som i storejendomme.

Det er således ikke et resultat af synspunktet i notatet, vedlagt som bilag 1 til BOU L 47

spm. 5, som her vedlægges som

bilag 1,

at de oplistede krav ikke finder anvendelse for

småejendomme. Det følger derimod af, at de oplistede regler særskilt er indført alene

med virkning for ejendomme omfattet af boligreguleringslovens kapitel II-IV, jf. bolig-

reguleringslovens § 4, stk. 5.

Når hele formålet med reglerne om lejefastsættelsen for lejemål i småejendomme er

administrative lempelser, kan der således ikke drages konklusioner ud fra de oplistede

punkter. Dette ses for eksempel tydeligt i det af spørgeren oplistede punkt 5, som be-

nævnes som ”lighedsreglen”. Denne regel finder også anvendelse for lejemål med en

lejefastsættelse efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1. Såfremt de oplistede punkter

var et argument for, at der ikke skulle kunne ske sammenligning med lejen i lejemål

med en leje fastsat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, med en leje reguleret efter-

følgende efter boligreguleringslovens § 7, ville det altså ligeledes være et argument for,

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om kommentar til henvendelse af 22/2-22 fra LLO vedr. foretræde om L 47 (Lov om leje), til indenrigs- og boligministeren

at der ikke skulle kunne sammenlignes med lejemål, som har en leje fastsat efter bolig-

reguleringslovens § 5, stk. 1, da reglerne for opnåelsen af den leje også er lempeligere

for lejemål i småejendomme.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at ret og pligt ikke følges ad, kan

der bl.a. på den ene side overvejes det rimelige i, at lejen for to ens lejemål

–

hvis mer-

lejesynspunktet skulle følges

–

skal være forskellig, alene fordi det ene lejemål er belig-

gende i en småejendom uden adgang til direkte at anvende boligreguleringslovens § 5,

stk. 2. På den anden side kan der overvejes det rimelige i, at der er færre krav for at

opnå den samme leje, som også er begrundet i at lejemålet er beliggende i en småejen-

dom. Begge situationer kan indeholde uhensigtsmæssige elementer, men det er, som

nævnt i notatet i

bilag 1,

ministeriets vurdering, at retsstillingen må være, at lejen kan

fastsættes på samme niveau, men med lempeligere regler, når det holdes for øje, at

hensynet bag reglerne var en administrativ lempelse for småejendommene uden et øn-

ske om at lejen skulle afvige fra lejen for lejemål i storejendomme, hverken i op- eller

nedadgående retning.

Det bør i den forbindelse endnu engang nævnes, at arbejdet med sammenskrivningen

alene er en videreføre gældende ret, så det er underordnet hvorvidt en gældende ord-

ning vurderes rimelig eller urimelig. Da sammenskrivningen således beskriver gæl-

dende ret, er hverken merlejesynspunktet eller det omvendte, som beskrevne i notatet

vedlagt som

bilag 1,

skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget, da det er ministeri-

ets vurdering, at begge dele kan indebære en risiko for materielle ændringer af gæl-

dende ret, som vil være i strid med lejelovsforliget. Der henvises til svar på BOU L 47

spm. 23 for nærmere herom. Spørgsmålet er vedlagt som

bilag 2.

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek

Bilag:

Bilag 1

–

Notat om lejefastsættelsen i småejendomme ved sammenligning med 5.2-le-

jemål

Bilag 2

–

Svar på BOU L 47 spm. 23