Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 709
Doknr.
487256
Dato
07-02-2022
Svar på spørgsmål fra Halime Oguz (SF) stillet den 3. februar 2022.
Lovforslag L 47 - spørgsmål nr. 36:
”Kan ministeren bekræfte, at Højesteret tidligere har udtalt (Højesterets dom af 2. juni
2006 i sag 204/2004 (UFR.2006.2530H)), at man ved bedømmelsen af leje efter bo-
ligreguleringslovens § 29 c skal sammenlignes
”med lejemål, der er tilsvarende med
hensyn til bl.a. beliggenhed, art og kvalitet, og hvor lejen er fastsat efter reglerne om
omkostningsbestemt leje.” Anerkender ministeren på den baggrund, at sammenlig-
ningslejemål i sager efter BRL § 29 c skal have en omkostningsbestemt fastsat (ikke
reguleret) husleje?”
Svar:
Det kan bekræftes, at der er udtalt som citeret. Det fulde afsnit, hvorfra det citerede
kommer, lyder som følgende:
”Ved
bedømmelsen af lejen for det omhandlede fritliggende enfamilieshus med have,
der er beliggende i et landdistrikt, skal der efter boligreguleringslovens § 29 c sam-
menlignes med lejemål, der er tilsvarende med hensyn til bl.a. beliggenhed, art og kva-
litet, og hvor lejen er fastsat efter reglerne om omkostningsbestemt leje. Højesteret
finder, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at der findes sådanne sammenligningsle-
jemål, herunder bebyggelser med mere end 6 fritliggende enfamilieshuse eller række-
huse.”
Det bemærkes i den anledning, at Højesteret ikke udtaler, at lejen skal være omkost-
ningsbestemt fastsat i henhold til boligreguleringslovens § 5, stk. 1. Højesteret henvi-
ser til lejefastsættelsen efter boligreguleringslovens § 29 c og nævner at sammenlig-
ningslejemål skal have en leje fastsat efter ”reglerne om omkostningsbestemt leje”.
Her forstås således kapitel II-IV i boligreguleringsloven, som også fremgår direkte af
bestemmelsens ordlyd.
Boligreguleringslovens § 29 c, 2. pkt., lyder som følgende:
”Lejen
i disse ejendomme kan dog ikke væsentligt overstige den leje, der betales for til-
svarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og ved-
ligeholdelsestilstand omfattet af reglerne i kapitel II-IV, og hvor lejen er reguleret efter
§ 7”.
For en nærmere redegørelse for, hvilke krav, der kan læses ind i dette henvises til det
udarbejdede notat om lejefastsættelsen i småejendomme ved sammenligning med 5.2-
lejemål, som vedlægges som
bilag 1.