Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 335
Doknr.
482405
Dato
26-01-2022
Svar på spørgsmål fra Indenrigs- og Boligudvalget stillet den 14. januar 2022.
Spørgsmål nr. 27:
”Kan
ministeren bekræfte, at hvis ministeriets synspunkt fra spørgsmål 5, bilag 1, skal
følges til dørs, så er der tale om, at udlejeren af en mindre ejendom får lov at sætte
huslejen til det samme niveau som storudlejere (det lejedes værdi), uden at leve op til
de samme krav, herunder
1. forhåndsgodkendelse af huslejenævnet, jf. §5, stk. 3,
2. spekulantstop jf. BRL § 5, stk. 5,
3. orientering til de øvrige lejere mhp. udbedring af øvrige vedligeholdelsesmangler i
ejendommen jf. §5, stk. 7,
4. udlejer har altid bevisbyrden ved tvister om lejens lovlighed, jf. § 5, stk. 8 og
5. at ´lighedsreglen´som sikrer lejerne i ejendommen lige vilkår, i § 5, stk. 11 ikke
gælder for småhuse?
Kan ministeren på den baggrund bekræfte, at hvis ministeriets afvisning af ´merleje-
teorien´er korrekt, så har småhusudlejere dermed en række fordele, herunder økono-
miske, som udlejere af større ejendomme ikke har? I bekræftende fald bedes ministe-
ren angive om han mener, at det er rimeligt, at ret og pligt ikke følges ad i dette
spørgsmål?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist fastslå, at formålet med de særlige regler om lejefastsættelse for
lejemål i småejendomme er administrative lempelser. Det følger derfor i sagens natur,
at der ikke skal opfyldes samme krav for lejefastsættelsen i lejemål i småejendomme
som i storejendomme.
Det er således ikke et resultat af synspunktet i notatet, vedlagt som bilag 1 til BOU L 47
spm. 5, som her vedlægges som
bilag 1,
at de oplistede krav ikke finder anvendelse for
småejendomme. Det følger derimod af, at de oplistede regler særskilt er indført alene
med virkning for ejendomme omfattet af boligreguleringslovens kapitel II-IV, jf. bolig-
reguleringslovens § 4, stk. 5.
Når hele formålet med reglerne om lejefastsættelsen for lejemål i småejendomme er
administrative lempelser, kan der således ikke drages konklusioner ud fra de oplistede
punkter. Dette ses for eksempel tydeligt i det af spørgeren oplistede punkt 5, som be-
nævnes som ”lighedsreglen”. Denne regel finder også anvendelse for lejemål med en
lejefastsættelse efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1. Såfremt de oplistede punkter
var et argument for, at der ikke skulle kunne ske sammenligning med lejen i lejemål
med en leje fastsat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, med en leje reguleret efter-
følgende efter boligreguleringslovens § 7, ville det altså ligeledes være et argument for,