L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm., om ministeren vil iværksætte en ekstern høring af det ændringsforslag (nr. 57 i udkast til betænkning), som indebærer, at der opretholdes tilbudspligt for den ældre udlejningsejendom m.v., til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 47
Offentligt

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2022-287

Doknr.

481979

Dato

14-01-2022

Svar på spørgsmål 25 fra Heidi Bank (V) stillet den 13. januar 2022.

Spørgsmål nr. 25

Vil ministeren iværksætte en ekstern høring af det ændringsforslag (nr. 57 i udkast til

betænkning), som indebærer, at der opretholdes tilbudspligt for den ældre udlejnings-

ejendom, som indgår i en ejerlejlighedsopdeling, og oversende høringssvarene herover

til udvalget?

Svar:

Efter den gældende lejelovs kapitel XVI skal alle ejendomme over en vis størrelse til-

bydes lejerne til overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen kan overdrages til an-

den side. Disse regler foreslås videreført i den nye lov om leje.

I reglerne gøres en undtagelse fra tilbudspligten, når der er tale om en ejendom opdelt

i ejerlejligheder. Dette udgangspunkt ønsker jeg ikke at ændre ved.

Der er imidlertid i de gældende regler i et enkelt tilfælde gjort en undtagelse fra denne

hovedregel. Det drejer sig om ældre udlejningsejendomme, som tilføres nye tagboli-

ger. Hvis disse nye tagboliger ønskes opdelt i en eller flere ejerlejligheder, vil det være

nødvendigt at opdele hele ejendommen i ejerlejligheder, idet ejerlejlighedsopdeling

ikke kun kan ske for en del af en ejendom, men skal ske for ejendommen i sin helhed.

Samtidig er det udtrykkeligt fastsat i ejerlejlighedsloven, at bygninger, hvis opførelse

er påbegyndt den 1. juli 1966 eller tidligere, ikke kan opdeles i ejerlejligheder.

Det vil sige, at en sådan ejerlejlighedsopdeling må foretages således, at den ældre ud-

lejningsejendom skal indeholdes i én ejerlejlighed, som indeholder alle de hidtidige

beboelseslejligheder. Denne ejerlejlighed kan ikke videreopdeles. Der er som nævnt

tale om en rent teknisk ejerlejlighedsopdeling, som er nødvendiggjort af kravet i ejer-

lejlighedsloven om, at ejendomme i deres helhed skal opdeles i ejerlejligheder.

Da man i 2004 indførte mulighed for at indrette nye tagboliger som ejerlejligheder på

ældre udlejningsejendomme sikrede man på den baggrund, at tilbudspligten oprethol-

des på de ældre udlejningsejendomme, som fik tilført nye tagboliger, således at en

overdragelse af den ejerlejlighed, som indeholder de ældre beboelseslejligheder, fort-

sat indebærer, at lejerne skal have tilbudt at købe den på andelsbasis.

Med den nye ejerlejlighedslov, som trådte i kraft den 1. juli 2020, blev indført en ny

mulighed for ejerlejlighedsopdeling. Efter lovens § 16, stk. 3, er åbnet mulighed for, at

bygninger påbegyndt opført den 1. juli 1966 eller tidligere, som indeholder såvel bebo-

elseslejligheder som erhverv, kan opdeles, når alle beboelseslejlighederne efter opde-

lingen udgør én ejerlejlighed, som ikke kan videreopdeles.

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm., om ministeren vil iværksætte en ekstern høring af det ændringsforslag (nr. 57 i udkast til betænkning), som indebærer, at der opretholdes tilbudspligt for den ældre udlejningsejendom m.v., til indenrigs- og boligministeren

Med dette sidste krav om, at ”alle

beboelseslejlighederne efter opdelingen udgør én

ejerlejlighed, som ikke kan videreopdeles”,

skelede man, som det også fremgår af for-

arbejderne til den nye bestemmelse, til den model, man kender fra reglerne om etable-

ring af nye tagboliger som ejerlejligheder.

Ved en beklagelig fejl blev det imidlertid overset, at der dengang, man indførte reg-

lerne om tagboliger, blev foretaget en konsekvensændring i lejelovens tilbudspligtsreg-

ler med henblik på en sikring af, at tilbudspligten fortsat skal gælde for den ældre ud-

lejningsejendom.

Der er således tale om et utilsigtet hul i loven, som jeg finder det hensigtsmæssigt at

lukke med ikrafttrædelsen af den nye lejelov.

Jeg mener derfor ikke, at der er behov for en særskilt høring over dette forslag, da der

alene er tale om en fejl, som rettes med forslaget. Hvis udvalget er af en anden opfat-

telse, sender jeg naturligvis gerne forslaget i en kort ekstern høring.

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek