L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 47
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon 7221 8800

Fax 7262 6790

[email protected]

tbst.dk

Notat

BO0200-00119

01-11-2018

Huslejenævnsafgørelser og kommunalt styre

Ultimo juli bragte DR en historie om, at partifarven i kommunerne har

betydning for huslejenævnenes afgørelser.

DR skriver i artikler på deres hjemmeside, at kommuner med social-

demokratisk styre oftere giver lejere medhold, mens kommuner med

konservativt styre oftere giver udlejere medhold. I artiklerne videre-

bringes desuden det synspunkt, at ”det er sværere at få ret som lejer”

i konservativt ledede kommuner. De vigtigste artikler er vedlagt.

Artiklerne beskriver, hvordan nævnenes medlemmer vælges.

Idet kommunalbestyrelsens indstilling af nævnsformanden er eneste

beslutning, hvorigennem kommunalbestyrelsen potentielt kan øve po-

litisk indflydelse på nævnenes afgørelser, må man

forstå DR’s artikler

sådan, at der implicit stilles spørgsmålstegn ved, om nævnsformæn-

dene er neutrale i deres afgørelser.

DR’s

historie baserer sig på

data for huslejenævnenes afgørelser i pe-

rioden 2014-2017. Datamaterialet er udleveret af TBST.

I dette notat undersøges, om der er belæg for at konkludere, at

kommunens partifarve har betydning for huslejenævnenes afgørelser.

Notatet konkluderer, at der ikke er et sådant belæg.

Notatet består dels af en statistisk analyse, dels af en analyse af, om

der kan findes belæg for, at kommunalbestyrelserne søger at påvirke

udfaldene af huslejenævnenes afgørelser.

Herudover findes en beskrivelse af huslejenævnenes sager og en

række mulige årsager til, at der vil være kommunale forskelle på,

hvor mange lejere og udlejere der får medhold.

Ideelt set burde analysen afdække, om behandlingen af ”den samme

sag” falder forskelligt ud i for eksempel konservativt og socialdemo

kratisk ledede kommuner. Det lader sig imidlertid ikke gøre, idet der

ikke findes denne type ”identiske sager” i nævnene.

Side 1 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Huslejenævnene træffer afgørelser i sager vedrørende lejelovgivnin-

gen, og minder om domstolene på den måde, at det er en saglig juri-

disk vurdering, der skal ligge til grund for afgørelserne. Dog er der

den afgørende forskel, at huslejenævnene selv sørger for at oplyse

sagen.

Sager afgøres af en repræsentant for hhv. lejersiden og udlejersiden

samt en formand. Repræsentanterne, som skal sikre at sagen belyses

fra både lejers og udlejers side, vælges af kommunalbestyrelsen efter

indstilling fra hhv. de større lejer- og udlejerforeninger i kommunen.

Nævnsformanden skal være jurist og uvildig, og vedkommende vil

være udslagsgivende i tilfælde af, at der er uenighed om en sags juri-

diske fortolkning og udfald. Nævnsformanden beskikkes af Statsfor-

valtningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.

Datagrundlag

Huslejenævnsdatabasen indeholder udfaldet af omkring 21.700 afgø-

relser truffet i landets 81 huslejenævn i perioden 2014 til 2017.

Både udlejere og lejere kan indbringe sager for huslejenævnene.

Udfaldet af en sag kan være

”afsluttet

uden afgørelse”,

”helt

medhold

til lejer”,

”helt

medhold til udlejer” eller

”delt”

mellem lejer og udlejer.

De delte afgørelser vedrører sager, som omfatter flere forhold, hvor

lejer og udlejer får medhold i mindst ét forhold hver, eller et enkelt

forhold, hvor ingen af parterne får fuldstændigt medhold.

I databasen er det registreret, hvilken paragraf i lejeloven eller bolig-

reguleringsloven sagen og afgørelsen vedrører. Men det er f.eks. ikke

muligt med udgangspunkt i materialet at afgøre, om identiske sager

falder forskelligt ud i kommuner med forskelligt politisk flertal.

Med hensyn til de delte afgørelser er det ikke registreret, hvor mange

forskellige forhold sagerne vedrører, og hvilke forhold der falder ud til

hvilken side.

De fleste sager

–

ca. 45 pct. af samtlige

–

indbringes for huslejenæv-

nene i storbyerne

–

dvs. i København, Aarhus, Aalborg, Odense og

Frederiksberg (kommuner). Her var der i perioden 2014-2017 social-

demokratisk styre, når bortses fra på Frederiksberg, hvor der var kon-

servativt styre.

I perioden har der været et stigende pres på lejeboligmarkedet i de

pågældende storbykommuner.

Lejeboligmarkederne i de største byer, som også repræsenterer langt

de fleste sager i huslejenævnene, afviger herudover på væsentlige

punkter (mængden af etageboligbyggeri, antal boliger per udlejer,

Side 2 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

osv.) fra lejeboligmarkederne i resten af landet. Det har givetvis en

stor betydning for sagstyperne og udfaldene, jf. senere.

I alt er der som nævnt 81 huslejenævn. 32 kommuner (dvs. omkring

en tredjedel af alle kommuner) har fælles huslejenævn

–

det gælder

blandt andet Hørsholm (C) og Fredensborg (S) samt Allerød (C) og

Rudersdal (V). Af de 32 kommuner, der har fælles huslejenævn (16

nævn), var der i perioden 2014-2017 7 nævn, hvor begge kommuner

havde samme borgmesterfarve. I 9 nævn havde kommunerne forskel-

lig partifarve.

Nedenstående tabel viser antallet af kommuner, der indgår i analyser-

ne i dette notat, og borgmestrenes partifarve. Desuden fremgår hvor

mange sager, der er registreret i huslejenævnsdatabasen i perioden

2014-2017 afhængig af om disse kommuner har socialdemokratisk,

venstre- eller konservativ borgmester (flertal). En række kommuner

er udeladt, idet der ikke er data for alle år eller meget få sager.

Styrelsen er blevet bekendt med, at ikke alle huslejenævnssager er

indberettet i Huslejenævn.dk. I alt drejer det sig om knap 15 pct. af

afgørelserne der mangler. Styrelsen skal derfor tage forbehold for den

fejlkilde, der ligger i, at datamængden i databasen ikke er komplet.

Bilag 1 viser antallet af sager og deres udfald for alle huslejenævn,

der indgår i analysen. Af bilag 2 fremgår, hvilke kommuner der har

fælles huslejenævn. Det fremgår heraf, at kommuner med forskelligt

politisk flertal har fælles huslejenævn.

Side 3 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Tabel 1: Antal sager registreret i huslejenævnsdatabasen i perioden 2014-2017 og som

indgår i analysen. Sagerne er fordelt på kommuner med konservativt, venstre- og soci-

aldemokratisk flertal

2014-2017

Antal nævn (inkl. fæl-

les huslejenævn ml

kommuner med sam-

me politisk flertal)

Antal borgmestre med

fælles huslejenævn ml

kommuner med for-

skelligt flertal*

Antal sager i undersø-

gelsen

Note: I antallet af sager er kommuner med færre end 40 sager udeladt. Derudover er kommuner,

hvor der kun eksisterer data for 2 eller færre år udeladt. Følgende kommuner er udeladt: Brøndby,

Brønderslev, Dragør, Hedensted, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lemvig, Tårnby, Vallensbæk, Vesthimmer-

land og Ærø. Ærø stiftede fælles huslejenævn med Langeland og Svendborg den 1. maj 2016 og er

ikke medtaget som fælles. I Guldborgssund og Rebild Kommune er borgmesteren valgt på en lokalli-

ste, jf. bilag 1. *Der er to fælleskommunale nævn, hvor den ene af borgmestrene (Læsø og Lejre)

kommer fra en lokalliste.

Kilde: Huslejenævnsdatabasen, Statsforvaltningens oversigt over formænd i huslejenævnene og

”Danske borgmestre 1970-2018” af Ulrik Kjær og Niels Opstrup, SDU, Kommunalpolitiske Studier

Nr. 33/2018.

3238

5835

12101

I undersøgelsen af en eventuel sammenhæng mellem udfaldet af sa-

ger i huslejenævnene og kommunens politiske ledelse, er valget af

formændene vigtigt. Det er kommunalbestyrelsen, der indstiller for-

mændene for nævnene til statsforvaltningerne, som har ansvaret for

udpegningen.

Kommunernes indstilling af nævnsformænd

Som nævnt i indledningen træffer huslejenævnene afgørelser i sager

vedrørende lejelovgivningen, og minder om domstolene på den måde,

at det er en saglig juridisk vurdering, der ligger til grund for afgørel-

serne. Dog med den afgørende forskel, at huslejenævnene selv sørger

for at oplyse sagen.

Side 4 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Repræsentanter for udlejer- og lejerside indstiller hver et medlem til

nævnet.

Nævnsformanden skal være jurist og uvildig, og vedkommende vil

være udslagsgivende i tilfælde af, at der er uenighed om en sags juri-

diske fortolkning og udfald. Nævnsformanden udpeges af kommunal-

bestyrelsen og skal godkendes af Statsforvaltningen.

Det er nævnsformandens pligt at sikre, at sagen bliver oplyst, så der

er et korrekt juridisk grundlag at træffe afgørelse på.

Det ligger implicit i nævnets konstruktion, at parterne sikrer forman-

dens upartiskhed, idet man må formode, at repræsentanterne for hhv.

lejer- og udlejerside har et skarpt fokus på formandens juridiske vur-

dering af sagerne, og de skøn formanden udøver.

En påstand om sammenhæng mellem huslejenævnenes afgørelser og

det politiske flertal i en kommune må være en påstand om, at nævns-

formanden ikke er uvildig.

Det er samtidig en påstand om, at kommunalbestyrelsen udpeger

nævnsformændene på en måde, så der fremkommer en systematisk

og politisk skævhed i afgørelserne.

Det fremgår af bilag 2, at omkring en tredjedel (32) af alle kommuner

har fælles huslejenævn med en anden kommune. De fleste af disse

kommuner samarbejder med kommuner, der har (eller på et tids-

punkt i samarbejdet har haft) et andet politisk flertal.

I bilag 3 findes en statistik over formænd i huslejenævnene: Statistik-

ken viser, hvor mange der er blevet skiftet ud i forbindelse med en ny

udpegning efter kommunalvalg, og hvor mange nævnsformænd der

sidder i flere nævn.

Af bilag 3 fremgår, at relativt få nævnsformænd skiftes ud i forbindel-

se med udpegning for en ny periode. Det almindelige er, at samme

nævnsformand genudpeges, selv om det kommunale flertal skifter.

Det fremgår også, at relativt mange nævnsformænd sidder i flere

nævn. Partifarven på borgmesteren er ofte forskellig.

Der ses således

ikke

en sammenhæng mellem skift i kommunalt fler-

tal (dvs. borgmesterposten) og udskiftning af nævnsformænd.

Hvis man inddrager formændenes stedfortrædere i analysen, frem-

kommer et lignende billede, idet det også er relativt få af disse, der

skiftes ud. Herudover kan formænd i ét huslejenævn være stedfor-

træder i et andet, hvilket øger den samlede ”kontinuitet” med hensyn

til personer. Der ses ikke nogen systematik mht. skift i kommunens

partifarve og skift i valg af stedfortræder.

Side 5 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

At nogle formænd er formænd i flere nævn, og at nogle optræder som

stedfortrædere i andre, må man formode bidrager til en ensartet afgø-

relsespraksis.

Kommunerne vælger i høj grad embedsmænd, dommere og universi-

tetsansatte som nævnsformænd. Disse skal i deres almindelige job

belyse sager sagligt og være upartiske.

Ovenstående anfægter forudsætningerne for DR’s konklusioner.

Ud fra ovenstående er det vanskeligt at konkludere andet, end at

kommunerne i deres udpegning af formænd for huslejenævnene tager

hensyn til faglig indsigt og tyngde, kontinuitet trods skift i politisk fler-

tal og erfaring fra andre nævn (og dermed erfaring fra et større antal

sager, end det kommunens huslejenævn giver).

DR’s statistik

DR’s konklusioner baserer sig i det væsentlige på to opgørelser, jf.

tabel 2 og 3.

Tabel 2 viser huslejenævnenes afgørelser i perioden 2014-2017 til le-

jer- eller udlejerside opgjort efter kommunernes politiske ledelse i

samme periode.

Tabel 2 viser, at en større andel udlejere har fået medhold i konserva-

tivt ledede kommuner (42 pct.) end i socialdemokratiske kommuner

(32 pct.).

DR underbygger tabellen med et danmarkskort, hvor man på hjem-

mesiden kan ”klikke” på landets kommuner og se

borgmesterens par-

tifarve og ”udfaldet af klagerne i dit huslejenævn”.

DR hæfter sig ikke ved det forhold, at udfaldet af afgørelserne i kom-

muner med socialdemokratisk ledelse og venstreledelse tilsyneladen-

de er ret ens. Og at forskellen mellem afgørelser til udlejernes fordel

ser ud til at være større mellem konservativt ledede (42 pct.) og ven-

streledede kommuner (28 pct.).

Umiddelbart skulle man formode, at hvis forskellen på afgørelsers ud-

fald i konservativt og socialdemokratisk ledede kommuner tyder på, at

huslejenævnene agerer politisk, må ligheden mellem afgørelserne i

socialdemokratiske og venstrekommuner, og forskellen mellem kon-

servative og venstrekommuner, tyde på det modsatte.

Side 6 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Tabel 2: Medhold i huslejenævnene i perioden 2014-2017 opgjort efter kommunernes

politiske ledelse i samme periode.

Udlejer

Konservative

Venstre

Socialdemokratiet

Gennemsnit hele landet

Lejer

Note: Tallene er angivet i procent af det samlede antal sager i perioden 2014-2017. Udover de angi-

vet procenter er der delte afgørelser og afviste sager. DR tager ikke hensyn til fælles nævn.

Kilde: DR-artikel - https://www.dr.dk/nyheder/penge/lejere-vinder-flere-sager-om-husleje-i-

socialdemokratiske-kommuner-men-taber-oftere-i

Tabel 3 viser DR’s opgørelse af, hvilke fem nævn der har flest afgørel-

ser til henholdsvis lejer- og udlejerside. Faxe havde i perioden 2014-

2017 socialdemokratisk borgmester mens Hørsholm, Frederiksberg,

Gentofte og Lyngby-Taarbæk havde konservative borgmestre.

Det fremgår ikke

af DR’s artikel, at Hørsholm har fælles huslejenævn

med den noget større, socialdemokratisk ledede Fredensborg kommu-

ne.

Relativt få kommuner vælger huslejeformænd, der har et kendt poli -

tisk ståsted. Det ændrer ikke ved, at nævnsformanden skal agere

upolitisk. I Lyngby-Taarbæk, der er konservativt ledet, har den social-

demokratiske viceborgmester været formand for huslejenævnet i flere

perioder. Hvis man følger logikken fra DR’s undersøgelse, burde Lyng

by-Taarbæk således figurere som socialdemokratisk.

Af de fem nævn, der havde flest afgørelser til lejers fordel, havde Thi-

sted og Kerteminde Venstre-borgmestre, mens Favrskov, Bornholm

og Odsherred havde Socialdemokratiske borgmestre. Fra 2018 har

Odsherred, som fortsat har socialdemokratisk ledelse, etableret delt

huslejenævn med Kalundborg, som har

–

og i periode 2014-2017

havde

–

borgmester fra Venstre.

Med ovenstående korrektioner virker tabel 3 knap så politisk opdelt.

Side 7 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Tabel 3: De 5 nævn, der har flest afgørelser til hhv. lejers og udlejers fordel i perioden

2014-2017

Udlejer

Hørsholm

Faxe

Frederiksberg

Gentofte

Lyngby-Taarbæk

Thisted

Favrskov

Bornholm

Kerteminde

Odsherred

Lejer

Note: Tallene er angivet i procent af det samlede antal sager i de enkelte kommuner.

Kilde: DR-artikel - https://www.dr.dk/nyheder/penge/danmarkskort-se-om-dit-huslejenaevn-oftest-

giver-udlejer-eller-lejer-ret

Mulige forklaringer på, at der er kommunale forskelle på, hvor

mange lejere og udlejere der får medhold

Kommunernes boligmarkeder er meget forskellige.

Der er for eksempel stor forskel på udlejningsboligerne. Både med

hensyn til om der er tale om store etageejendomme, ejendomme med

få lejere eller

”privat” udlejning af en enkelt bolig. Der er forskelle

med hensyn til boligernes generelle vedligeholdelsesstandard, og om

de drives af professionelle administrationsselskaber med indgående

kendskab til lejeloven eller af ”privatpersoner”.

Det må antages, at disse forskelle har stor betydning for typen af sa-

ger i huslejenævnene og afgørelsernes udfald.

Det er f.eks. sandsynligt, at der i ejendomme, som administreres af

professionelle udlejningsselskaber, vil være færre sager i huslejenæv-

nene, og at udlejerne i gennemsnit vil få medhold i flere af disse sa-

ger.

I nogle kommuner yder lejer- og udlejerorganisationerne bistand til

deres medlemmer, og sørger for at oplyse deres medlemmer om mu-

lighederne for at få prøvet sagen ved huslejenævnet. Det kan have

indflydelse på hvor mange, der får prøvet sin sag hos huslejenævnet.

Dette betyder også, at nogle lejere og udlejere vil blive vejledt i hvilke

sager, der sandsynligvis kan føre til medhold, mens lejere og udlejere

i andre kommuner er nødt til at få prøvet sagen i huslejenævnet, for

at få dette svar.

Stærke lejerorganisationer vil kunne bidrage til at rådgive lejerne om,

hvorvidt de skal rejse en sag, og hvordan de skal fremstille deres sag.

Side 8 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Disse

–

og en række andre forskelle

–

bidrager til, at sager og sagsty-

per varierer mellem kommunerne, og bidrager ganske givet også til,

hvor mange sager der falder ud til lejers eller udlejers fordel.

Det må herudover antages, at en stor efterspørgsel efter udlejnings-

boliger kan have en effekt på antallet af sager i huslejenævnene. Hvis

udlejerne i perioder med stort pres på boligmarkedet kan opnå højere

huslejer, må man alt andet lige forvente, at det medfører et større

antal sager, og at sagerne i højere grad kan falde ud til lejernes for-

del.

Ideelt set bør en statistisk analyse af udfaldene af huslejenævnenes

sager i forskellige kommuner inddrage disse forhold.

Af nedenstående tabel fremgår, at hyppigheden hvormed lejerne hhv.

udlejerne får medhold i en sag også kan afhænge af, hvad tvisten

drejer sig om.

Tabellen viser, at sager vedrørende lejefastsættelse og lejeregulering

er de hyppigst forekommende. Herudover er der mange sager vedrø-

rende forbrug og forbrugsudgifter, vedligeholdelse og fraflytning.

Tabellen viser desuden, at udlejerne fik hyppigere medhold i sager

vedrørende ”forbrug og forbrugsudgifter” og forbedringer, mens lejer

ne fik hyppigere medhold i sager vedrørende ”lejefastsættelse og leje

regulering”. Dette er en tendens, der genfindes i stort set alle husle

jenævnene.

Forskelle på huslejenævnene mht. vægten af de forskellige sagstyper

kan give forskelle på andelen af sager, hvor udlejer eller lejer får

medhold.

Tabel 4: Udfaldet af de sagstyper, som oftest blev indbragt for huslejenævnene i perio-

den 2014-2017.

Afvist

pct.

Lejefastsættelse og lejeregulering

Vedligeholdelse

Forbrug og forbrugsudgifter

Forbedringer

Fraflytning

Andet

Delt

pct.

Lejer

pct.

Udlejer

pct.

Antal

sager

7370

3777

4184

854

4149

1458

Note: Angivet i procent af det samlede antal sager for hver kategori. Udover de angivet procenter er

der ikke angivet afgørelser.

Kilde: Huslejenævnsdatabasen og egne beregninger.

Side 9 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Videre statistisk belysning

TBST har foretaget en nærmere statistisk beskrivelse af data fra hus-

lejenævnene.

Der er imidlertid grund til ”fra starten” at nævne, at da

taanalysen ikke kan bruges til hverken at be- eller afkræfte en år-

sagssammenhæng mellem partifarve og nævnsafgørelser. Dertil er

datamaterialet ikke fyldestgørende nok.

For eksempel burde de delte afgørelser, hvor nogle falder ud til den

ene side og nogle til den anden side, indgå i analyserne for at sikre at

det fulde materiale indgår. Dette er desværre ikke muligt, da disse

oplysninger ikke findes i databasen. Herudover burde en fyldestgø-

rende analyse inddrage de forhold, som er nævnt i det foregående

afsnit:

”Mulige

forklaringer på

….”,

idet disse forhold (andelen af pro-

fessionelle udlejere og administrationsselskaber, mængden af etage-

boliger, rådgivning fra lejer- eller udlejerorganisationer eller ej, osv.)

formentlig er afgørende, hvis man vil forstå forskellene i afgørelser.

Den statistiske analyse i dette afsnit kan dog blandt andet bruges til

at vise den store spredning i afgørelserne.

Figur 1 viser afgørelser, hvor lejer får medhold angivet i procent af

det samlede antal sager. De grønne prikker viser medhold til lejer i de

konservative ledede kommuner, mens de røde og blå viser medhold til

lejer i kommuner med henholdsvis socialdemokratisk og venstre sty-

re. Den lilla farve indikerer, at der er tale om et fælles huslejenævn

mellem to kommuner med forskellig politisk ledelse.

Side 10 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Figur 1: Huslejenævnenes afgørelser i perioden 2014-2017, hvor der gives medhold til

lejer, angivet som procent af alle sager i perioden

70%

60%

Lejer medhold

Medhold i pct.

50%

40%

30%

20%

10%

Konservative

Kommuner

Socialdemokratiet

Venstre

Fælles huslejenævn

Note: Procentsatsen er regnet som antal sager, hvor lejer får medhold i forhold til det samlede antal

sager i de enkelte huslejenævn, som udover medhold til lejer og udlejer også indeholder delte afgø-

relser og afviste sager. X-aksen angiver kommunerne nummereret fra 1 til antallet af kommuner

med det respektive politiske flertal, som indgår i data. Lilla indikerer de fælles huslejenævn mellem

kommuner med forskelligt politisk flertal.

Kilde: Huslejenævnsdatabasen og egne beregninger.

Figur 1 viser, at der er meget stor forskel fra kommune til kommune

på andelen af lejere, der får medhold. Der er også meget stor spred-

ning indenfor gruppen af hhv. venstre, socialdemokratiske og konser-

vative kommuner.

Der er således ikke en entydig tendens til,

at ”det er sværere at få ret

som lejer” i konservativt ledede kommuner. Ud fra DR’s

gennemsnits-

betragtning i tabel 2 kan det se sådan ud, men af figur 1 fremgår det

tydeligt, at det ikke gælder for alle konservativt ledede kommuner.

Konkret ses det, at der er tre konservative kommuner, som oftere gi-

ver medhold til lejerne end 8 socialdemokratiske kommuner og 24

venstre-kommuner. (I de tre konservative kommuner får over 45 pro-

cent af lejerne medhold. 8 socialdemokratiske og 21 venstrekommu-

ner giver lejerne medhold i færre end 45 procent af sagerne).

Figur 1 viser således, at det ikke gælder for samtlige kommuner, at

det er lettere at få medhold som lejer i socialdemokratiske kommuner

end i konservative kommuner.

Figur 2 viser afgørelser, hvor udlejer får medhold angivet i procent af

samlede antal sager.

Side 11 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Figur 2: Huslejenævns-afgørelser i perioden 2014-2017, hvor der gives medhold til ud-

lejer. Procent af alle nævnenes sager i perioden

70%

60%

Udlejer medhold

Medhold i pct.

50%

40%

30%

20%

10%

Konservative

Kommuner

Socialdemokratiet

Venstre

Fælles Huslejenævn

Note: Procentsatsen er regnet som antal sager, hvor udlejer får medhold i forhold til det samlede

antal sager i de enkelte huslejenævn, som udover medhold til lejer og udlejer også indeholder delte

afgørelser og afviste sager. X-aksen angiver kommunerne nummereret fra et til antallet af kommu-

ner med det respektive politiske flertal, som indgår i data Lilla indikerer de fælles huslejenævn mel-

lem kommuner med forskelligt politisk flertal.

Kilde: Huslejenævnsdatabasen og egne beregninger.

I forhold til medhold til udlejer viser figur 2, at der er 3-4 konservativt

ledede kommuner og 3 fælleskommunale nævn, som ligger højt. De

giver medhold til udlejere oftere end de resterende konservativt lede-

de kommuner og fælleskommunale nævn, og oftere end størstedelen

af de socialdemokratiske og venstreledede kommuner.

Dét huslejenævn, der oftest giver udlejerne medhold, er det fælles-

kommunale huslejenævn for Hørsholm og Fredensborg.

Af DR’s artikel

fremgår det ikke, at Hørsholm har fælleskommunalt

huslejenævn med Fredensborg, der har Socialdemokratisk flertal og er

en ca. dobbelt så stor kommune som Hørsholm. Fredensborg har flest

udlejningsboliger. I artiklen fremstilles det fælles huslejenævn for

Hørsholm og Fredensborg fejlagtigt som værende under konservativt

kommunestyre.

De tre konservative kommuner, der oftest giver udlejerne medhold er:

Frederiksberg, Gentofte og Lyngby-Taarbæk. Disse tre kommuner

trækker gennemsnittet for de konservative kommuner betydeligt op.

Side 12 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Det fremgår af figur 2, at huslejenævnene i en stor del af de venstre-

ledede kommuner tilsyneladende giver medhold til udlejer i færre til-

fælde end de socialdemokratisk ledede kommuner. (Omkring halvde-

len af nævnene i de socialdemokratiske kommuner giver udlejeren

medhold i mere end 30 procent af sagerne. Kun omkring en femtedel

af nævnene i de venstreledede kommuner giver medhold til udlejerne

i mere end 30 procent af sagerne).

Det bemærkes, at seks konservative kommuner giver medhold til ud-

lejere i færre tilfælde end otte socialdemokratiske kommuner. (De

seks konservative udlejere har medhold til udlejerne i færre end 30

procent af sagerne, de otte socialdemokratiske kommuner har større

andel).

Figur 3 viser de delte afgørelse. Også her er der meget stor spredning

mellem nævnene

–

også når der tages hensyn til politisk ledelse.

Figur 3: Huslejenævnenes delte afgørelser i perioden 2014-2017 angivet som procent af

alle sager i perioden.

60%

50%

Delte afgørelser

Medhold i pct.

40%

30%

20%

10%

Konservative

Kommuner

Socialdemokratiet

Venstre

Fælles Huslejenævn

Note: Procentsatsen er regnet som antal sager, hvor lejer får medhold i forhold til det samlede antal

sager i de enkelte huslejenævn, som udover medhold til lejer og udlejer også indeholder delte afgø-

relser og afviste sager. X-aksen angiver kommunerne nummereret fra 1 til antallet af kommuner

med det respektive politiske flertal, som indgår i data. Lilla indikerer de fælles huslejenævn mellem

kommuner med forskelligt politisk flertal.

Kilde: Huslejenævnsdatabasen og egne beregninger.

Af figur 3 ses det, at de delte afgørelser udgør en stor andel af afgø-

relserne i huslejenævnene. De udgør i gennemsnit omkring 25 pct. af

Side 13 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

alle afgørelserne, og i enkelte kommuner udgør de omkring 50 pct. af

alle sager.

De delte afgørelser kan vedrøre sager, som omfatter flere forhold,

hvor lejer og udlejer får medhold i mindst ét forhold hver, eller et en-

kelt forhold, hvor ingen af parterne får fuldstændigt medhold.

Vi kender ikke udfaldet af de delte afgørelser, men en sådan viden

ville ændre markant på ”statistikken”. For det første fordi nævnenes

afgørelser i langt højere grad ville falde ud til enten lejer- eller udle-

jerside (når bortses fra afviste sager). Dernæst ville billedet af ”hvem

der får mest medhold” kunne ændres.

Der er foretaget en simpel regressionsanalyse på partifarvens betyd-

ning for huslejenævnenes afgørelser. Parameterestimaterne og dertil

hørende p-værdi (signifikans), som bruges til at teste, om der er en

systematisk forskel imellem borgmesterparti-”grupperne”, er vist i ta-

bel 5.

Regressionerne indeholder de procentvise medhold til lejer og udlejer

for hvert huslejenævn. Huslejenævnene er opdelt på borgmester-parti

i perioden 2014-2017. Den statistiske sammenhæng mellem det poli-

tiske flertal og afgørelserne beskrives. Derudover indgår en års-

dummy for at klarlægge, om der er en årsvariation. Årsdummyen kan

eventuelt beskrive, at sagerne og afgørelserne afhænger af, om der er

et efterspørgselspres på boligmarkedet.

Det er vigtigt at notere sig, at resultaterne i tabel 5 ikke bygger på en

fuldt specificeret model, som inddrager flere af de mulige forklarende

faktorer, som er gennemgået i de foregående afsnit. Der er som

nævnt tale om simple regressioner, som alene søger at beskrive den

statistiske sammenhæng mellem partifarve og afgørelserne i husleje-

nævnene, men der tages ikke højde for andre relevante forklarende

variable, såsom sagstype og administrator.

Side 14 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

T a b el 5 : Si m p el st ati sti s k s a m m e n h æ n g

n e n e s af g ø r el s e r

L ej e r

m ell e m k o m m u n e n s p a rtif a r v e o g h u sl ej e n æ v -

m ht. l ej e r - o g u dl ej e r - m e d h ol d.

P a r a m et e r

e sti m at

St a n d a r d af vi g el s e

ꭕ

t e st st ati sti k

0. 0 2 1 6

0. 0 1 9 8

0. 0 2 6 9

0. 0 2 5 0

5 0 2. 7 6

1 5. 4 8

1 2. 4 8

0. 0 2

0. 0 0

4. 9 6

<. 0 0 0 1

0. 0 0 0 4

0. 8 9 0 8

0. 9 6 9 9

0. 0 2 6 0

p - v æ r di

K o n st a ntl e d

S o ci al d e m o k r ati et

V e n st r e

K o n s e r v ati v e

2014

2015

2016

2017

0. 4 8 4 2

- 0. 0 7 8 6

- 0. 0 9 4 9

- 0. 0 0 3 4

- 0. 0 0 0 9

- 0. 0 5 5 8

U dl ej e r

P a r a m et e r

e sti m at

St a n d a r d af vi g el s e

ꭕ

t e st st ati sti k

p - v æ r di

K o n st a ntl e d

S o ci al d e m o k r ati et

V e n st r e

K o n s e r v ati v e

2014

2015

2016

2017

0. 2 9 1 7

- 0. 0 3 1 4

0. 0 5 3 8

- 0. 0 2 4 1

- 0. 0 6 3 2

- 0. 0 6 4 5

0. 0 1 9 8

0. 0 1 8 2

0. 0 2 4 7

0. 0 2 3 0

2 1 6. 3 3

2. 9 7

4. 7 5

1. 1 0

7. 5 4

7. 8 6

<. 0 0 0 1

0. 0 8 5 0

0. 0 2 9 3

0. 2 9 5 1

0. 0 0 6 0

0. 0 0 5 0

A n m. : R ef e r e n c e g r u p p e n e r d e s o ci al d e m o k r ati s k e k o m m u n e r, s o m i n d g å r i d at a. R e s ult at e r n e i

t a b ell e n s k al s ål e d e s l æ s e s r el ati vt til e n s o ci al d e m o k r ati s k k o m m u n e. D e f æll e s h u sl ej e n æ v n

l e m k o m m u n er

b y / T a a r b æ k.

Kil d e : H u sl ej e n æ v n s d at a b a s e n o g e g n e b e r e g ni n g e r.

m e l-

m e d f o r s k elli gt p oliti s k fl e rt al e r e k s kl u d e r et f r a d at a, s a mt h u sl ej e n æ v n et f o r L y ng -

I r e g r e s si o n, s o m d a n n e r g r u n dl a g f o r t a b el 5, e r h u sl ej e n æ v n e n e i

s o ci al d e m o k r ati s k l e d e d e k o m m u n e r a n v e n dt s o m r ef e r e n c e g r u p p e .

D e rf o r s k al t all e n e i t a b el 5 l æ s e s r el ati vt til s o ci al d e m o k r ati s k e k o m -

m u n e r. K o n st a ntl e d d et e r m e d h ol d til h h v. l ej e r o g u dl ej e r i d e s o ci a l-

d e m o k r ati s k e k o m m u n e r. E k s e m p el vi s gi v e r m a n i n æ v n e n e i d e s o c i-

al d e m o k r ati s k e k o m m u n e r m e d h ol d til l ej e r i c a. 4 8 p ct. af s a g e r n e.

Si d e 1 5 (2 6 )

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Nævnene i venstreledede kommuner giver medhold til lejer i ca. 8

procentpoint færre tilfælde end i de socialdemokratiske kommuner,

mens de konservative giver medhold til lejer i ca. 9 procentpoint fær-

re tilfælde. Regressionen viser, at begge disse estimater er signifikan-

te, dvs. at der er en statistisk forskel i estimaterne.

I forhold til regressionen for udlejere viser tabel 5, at de socialdemo-

kratiske kommuner giver medhold til udlejere i ca. 29 pct. af sagerne.

Venstre kommunerne giver medhold til udlejere i ca. 3 procentpoint

færre tilfælde. Mens konservative kommuner giver medhold til udleje-

re i ca. 5 procentpoint flere sager end i de socialdemokratiske kom-

muner. Årseffekterne indikerer, at der variation mellem årene både

ift. medhold til lejere og udlejere.

Som nævnt kan der ikke ud fra ovenstående regressioner konkluderes

en årsagssammenhæng. Analysen i de foregående afsnit peger på at

der kan være flere forskellige mulige forklaringer, som det ikke er mu-

ligt at lade indgå i den statistiske analyse.

Side 16 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Bilag 1: Data

Tabellen viser antal sager og udfald af afgørelserne for hvert af de 67

huslejenævn, der indgår i analysen. Desuden vises tal for nævnene i

Guldborgssund og Rebild Kommuner, hvor borgmesterposten i perio-

den 2014-2017

var besat med en kandidat fra ”lokallisten”.

Kommune

Pct. delt

Pct. lejer

medhold

Pct. udlejer

medhold

Antal sager

Guldborgsund Kommune Huslejenævnet

Holbæk Kommune Huslejenævnet

Huslejenævnene København

Huslejenævnet Aabenraa Kommune

Huslejenævnet Aalborg

Huslejenævnet Aarhus

Huslejenævnet for Albertslund og Glostrup

Huslejenævnet Ballerup og Furesø Kommuner

Huslejenævnet for Esbjerg og Fanø Kommuner

Huslejenævnet Faaborg-Midtfyn Kommune

Huslejenævnet Favrskov Kommune

Huslejenævnet Faxe Kommune

Huslejenævnet Fredericia Kommune

Huslejenævnet Frederiksberg

Huslejenævnet for Frederikshavn og Læsø

Huslejenævnet for Frederikssund og Egedal Kommuner

Huslejenævnet Gladsaxe Kommune

Huslejenævnet Greve og Solrød Kommuner

Huslejenævnet Haderslev Kommune

Huslejenævnet for Halsnæs og Gribskov

Huslejenævnet Helsingør

Huslejenævnet Herning Kommune Herning Rådhus

Huslejenævnet Hillerød Kommune

191

226

5254

172

929

2116

235

130

107

171

226

1144

108

156

181

209

343

140

160

Side 17 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Huslejenævnet Hjørring Kommune

Huslejenævnet Holstebro og Struer Kommune

Huslejenævnet for Horsens og Odder

Huslejenævnet Høje-Taastrup Kommune

Huslejenævnet Ikast-Brande Kommune

Huslejenævnet Jammerbugt Kommune

Huslejenævnet Kerteminde Kommune

Huslejenævnet Kolding

Huslejenævnet Lyngby-Taarbæk Kommune

Huslejenævnet Mariagerfjord Kommune

Huslejenævnet Middelfart Kommune

Huslejenævnet Nordfyns Kommune

Huslejenævnet for Norddjurs og Syddjurs Kommuner

Huslejenævnet Nyborg Kommune

Huslejenævnet Odense

Huslejenævnet for Odsherred

Huslejenævnet Randers

Huslejenævnet Rebild Kommune

Huslejenævnet Ringkøbing-Skjern Kommune

Huslejenævnet Ringsted Kommune

Huslejenævnet for Rudersdal og Allerød

Huslejenævnet Rødovre Kommune

Huslejenævnet Silkeborg Kommune

Huslejenævnet for Skanderborg og Samsø Kommuner

Huslejenævnet Skive Kommune

Huslejenævnet Slagelse Kommune

Huslejenævnet Sorø Kommune

Huslejenævnet for Svendborg og Langeland Kommuner

Huslejenævnet Sønderborg Kommune

Huslejenævnet Thisted Kommune

Huslejenævnet Tønder Kommune

107

380

417

194

130

127

149

870

113

1187

100

175

116

156

137

101

294

125

265

163

Side 18 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Huslejenævnet for Varde og Billund Kommuner

Huslejenævnet Vejen Kommune

Huslejenævnet Vejle Kommune

Huslejenævnet Viborg Kommune

Huslejenævnet for Bornholm

Huslejenævnet for Gentofte

Huslejenævnet for Hørsholm og Fredensborg

Huslejenævnet i Assens Kommune

Køge Kommune Huslejenævnet

Kalundborg Kommune Huslejenævn

Lolland Kommune Huslejenævnet

Næstved Kommune Huslejenævnet

Roskilde og Lejre Kommune Huslejenævnet

Stevns Kommune Huslejenævnet

Vordingborg Kommune Huslejenævnet

Kilde: Huslejenævnsdatabasen og egne beregninger.

111

358

206

166

626

238

138

178

153

271

284

190

Side 19 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Bilag 2: Fælleskommunale huslejenævn

Nedenfor vises, hvilke kommuner der har fælleskommunale husleje-

nævn. I parentes er borgmesterens partifarve i perioden 2014-2017

angivet.

I alt er der 32 kommuner, der har valgt at have fælles huslejenævn. I

perioden 2014-2017 havde kommunerne i 9 af disse nævn forskellig

politisk ledelse og i 7 nævn var borgmesterens partifarve den samme.

Fælles huslejenævn

Albertslund og Glostrup

Allerød og Rudersdal

Ballerup og Furesø

Esbjerg og Fanø

Frederikshavn og Læsø

Frederikssund og Egedal

Greve og Solrød

Halsnæs og Gribskov

Holstebro og Struer

Horsens og Odder

Hørsholm og Fredensborg

Langeland og Svendborg

Roskilde og Lejre

Skanderborg og Samsø

Syddjurs og Norddjurs

Varde og Billund

Politisk flertal

(S,V)

(C,V)

(S,S)

(V,V)

(S,Lokalliste)

(S,V)

(V,V)

(S,V)

(C,S)

(V,V)

(S, SF)

(S,S)

(V,S)

(V,V)

Kilde: Huslejenævn.dk og Statsforvaltningens oversigt over formænd i huslejenævnene.

Side 20 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Bilag 3: Nævnsformænd

Tabellen angiver navnene på formanden i de respektive nævn (kom-

munefordelt) i perioden 2014-2017 og 2018-2021. Tabellen viser des-

uden, om der er sket et formandsskifte i det enkelte nævn mellem de

to perioder, og om der er sket et skift i borgmesterparti mellem de to

perioder.

Den samme person kan være nævnsformand i et eller flere nævn.

Det fremgår af tabellen, at der ikke er sammenhæng mellem partiskif-

te på borgmesterposten og et formandsskifte i huslejenævnene.

Formand

Kommune

2014-2017

2018-21

Skift af

formand

Skift i borgme-

sterparti

Assens

Ulla Storm

Hansen

Ulla Storm

Hansen

Hans Engberg

Ingrid Ther-

kelsen

Bo Kolze Tøn-

nesen

Anne Ham-

mershøj Beck

Lars Iversen

Karin Ehlers

Jørgensen

Niels F. Jør-

gensen

Bo Kolze Tøn-

nesen

Bo Kolze Tøn-

nesen

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Hans Engberg

Ingrid Ther-

kelsen

Langeland

Bo Kolze Tøn-

nesen

Middelfart

Anne Ham-

mershøj Beck

Nordfyn

Nyborg

Lars Iversen

Karin Ehlers

Jørgensen

Odense

Niels F. Jør-

gensen

Svendborg

Bo Kolze Tøn-

nesen

Ærø

Henriette

Skouenborg

Billund

Brønderslev

Johan Evensen

Ib Kasper

Munk

Johan Evensen

Mikkel Baltse-

rsen

Side 21 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Fredericia

Nina Lindhardt

Bent Pedersen

Leif Guld-

hammer

Nina Lindhardt

Bent Pedersen

Leif Guld-

hammer

Ole N. Kirke-

gaard

Claus Rohde

Karl-Frederik

Bitsch

Anni Pedersen

Ib Kasper

Munk

Henning Fær-

mann

Marianne F.

Skjødt

Jonas Bjerre-

gaard

Ole Kirkegård

Leif Guld-

hammer

Henning Fær-

mann

Ole N. Kirke-

gaard

Sanne K.

Skovmose

Frederikshavn

Ole N. Kirke-

gaard

Haderslev

Hedensted

Claus Rohde

Karl-Frederik

Bitsch

Herning

Hjørring

Anni Pedersen

Ib Kasper

Munk

Holstebro

Henning Fær-

mann

Horsens

Marianne F.

Skjødt

Ikast-Brande

Lisbeth L. Bis-

gaard

Jammerbugt

Kolding

Ole Kirkegård

Leif Guld-

hammer

Lemvig

Henning Fær-

mann

Læsø

Ole N. Kirke-

gaard

Mariagerfjord

Lotte R. Bruun

Morsø

Norddjurs

Jesper Riis

Morten G.

Berdiin

Jesper Riis

Morten G.

Berdiin

Marianne F.

Skjødt

Jakob Juul-

Sandberg

Odder

Marianne F.

Skjødt

Randers

Jakob Juul-

Sandberg

Side 22 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Rebild

Ole N. Kirke-

gaard

Ole N. Kirke-

gaard

Lisbeth L. Bis-

gaard

Bent Pedersen

Hans Henrik

Edlund

Bent Pedersen

Jesper Riis

Ringkøbing-Skjern

Lisbeth L. Bis-

gaard

Samsø

Silkeborg

Bent Pedersen

Hans Henrik

Edlund

Skanderborg

Skive

Bent Pedersen

Mogens E.

Andersen

Struer

Henning Fær-

mann

Henning Fær-

mann

Morten G.

Berdiin

Michael Bech

Jørgensen

Syddjurs

Morten G.

Berdiin

Sønderborg

Holger Lei

Thisted

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Erik Møller

Steen Bøjlund

Johan Evensen

Steen Bøjlund

Jens Høeg-

Pedersen

Erik Møller

Steen Bøjlund

Johan Evensen

Steen Bøjlund

Jens Høeg-

Pedersen

Tina Kjær-

Christensen

Mogens E.

Andersen

Jens Schultz

Hansen

Vesthimmerland

Ulla Tina Kjær-

Christensen

Viborg

Mogens E.

Andersen

Aabenraa

Finn Krab

Aalborg

Peter Chr.

Damm

Peter Chr.

Damm

Claus Kors-

holm Rohde

Århus Nodre Nævn

Århus Søndre

Nævn

Karsten Juul-

Dam

Side 23 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Albertslund

Allerød

Jane Skovbo

Jens M. Nør-

gaard

Jane Skovbo

Jens M. Nør-

gaard

Sven Nørgaard

Ballerup

Sven Martin

Nørgaard

Bornholms Regi-

onskommune

Brøndby

Per Raunslund

Olsen

Lise Schou

Bredvig

Mette Wedel

Svenningsen

Lise Schou

Bredvig

Stine Fink

Hansen

Dragør

Morten Duus

Egedal

Martin K. An-

dersen

Christina G.

Vastrup

Helle Frejlev

Marianne Dons

Jørgen Gawi-

netski

Christina G.

Vastrup

Sven Nørgaard

Faxe

Fredensborg

Frederiksberg

Helle Frejlev

Marianne Dons

Jørgen Gawi-

netski

Frederikssund

Martin K. An-

dersen

Furesø

Sven Martin

Nørgaard

Gentofte

Karen Riis

Kjølby

Louise H. Feil-

berg

Ulla Terese

Kræmer

Jane Skovbo

Jakob Næ-

sager

Monica Skip-

per

Dorthe L. S.

Hommel

Monica Skip-

per

Mie Puck

Holler

Gladsaxe

Ulla Terese

Kræmer

Glostrup

Greve

Jane Skovbo

Jakob Næ-

sager

Gribskov

Monica Skip-

per

Guldborgsund

Claus Frank

Rewers

Halsnæs

Monica Skip-

per

Helsingør

Jeppe Buhl

Rasmussen

Side 24 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Herlev

Jesper Stor-

skov

Jacob Lund-

gaard

Bente Jersie

Jensen

Bent Pedersen

Jens L. Ras-

mussen

Benny Kirke-

gaard

Marianne Dons

Mads S.

Frandsen

Bent Pedersen

Hillerød

Bente Jersie

Jensen

Holbæk

Hvidovre

Bent Pedersen

Jens L. Ras-

mussen

Høje-Taastrup

Benny Kirke-

gaard

Hørsholm

Ishøj

Marianne Dons

Mads S.

Frandsen

Kalundborg

Søren Baa-

strup

København

Lene Sadolin-

Holst

Helle Hastrup

Lene Sadolin-

Holst

Peter Lind

Larsen

Peter Lind

Larsen

Søren Axelsen

Kirsten

Schmidt

Karsten Hen-

riksen

Køge

Kaj Asbjørn

Pedersen

Lejre

Jens Axel Pe-

dersen

Lolland

Vagn-Aage

Nielsen

Lyngby-Taarbæk

Simon Pihl

Sørensen

Næstved

Niels Chr. Jør-

gensen

Odsherred

Jette Kastrup

Fontenay

Karsten Hen-

riksen

Arne T. Chri-

stensen

Jens Axel Pe-

dersen

Vagn-Aage

Nielsen

Simon Pihl

Sørensen

Niels Chr. Jør-

gensen

Bent Pedersen

Side 25 (26)

L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre huslejenævnenes uvildighed, til indenrigs- og boligministeren

Ringsted

Flemming

Marquard

Anne Marie

Hertzum

Jens Axel Pe-

dersen

Jens M. Nør-

gaard

Trine Agner

Nielsen

Bent Pedersen

Roskilde

Jens Axel

Pedersen

Rudersdal

Jens M.

Nørgaard

Rødovre

Marianne

Stigborg

Slagelse (OBS-

OBS)

Solrød

Bent Pedersen

(?)

Jakob

Næsager

Jakob

Næsager

Bent Pedersen

Helle Frejlev

Jeppe Wahl-

Brink

Camilla Kisling

Martin

Vestergaard

Sorø

Stevns

Tårnby

Bent Pedersen

Helle Frejlev

Jeppe Wahl-

Brink

Vallensbæk

Vordingborg

Camilla Kisling

Martin

Vestergaard

Kilde: Statsforvaltningens oversigt over formænd i huslejenævnene (september 2018)

og ”Danske

borgmestre 1970-2018”

af Ulrik Kjær og Niels Opstrup, SDU, Kommunalpolitiske Studier Nr.

33/2018.

Side 26 (26)