Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
9. november 2021
2021-3220
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. november 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 46 – Forslag til lov om ændring af
postloven (Hjemmel til at sanktionere overtrædelse af indberet-
ningsforpligtelser efter forordning om grænseoverskridende pak-
keleveringstjenester), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren redegøre for, hvilke pakker der skal rapporteres data
for, og hvordan disse skal opgøres, jf. at der ifølge høringssvarene
er betydelig usikkerhed herom i branchen?
Svar:
Indledningsvis skal det slås fast, at de indberetningskrav, som er
nævnt i lovforslaget, er fastsat i forordning (EU) 2018/644 af 18.
april 2018 om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester (for-
ordningen). Der er derfor ikke mulighed for at ændre i omfang og
indhold af indberetningskrav. Lovforslaget ændrer ikke de faktiske
krav til eller omfanget af indberetningsforpligtelserne, som har væ-
ret gældende siden 2019.
Ud over grundlæggende basisoplysninger om virksomheden, som
nævnt i forordningens art. 4.1, indgiver alle pakkeleveringsvirk-
somheder i medfør af art. 4, stk. 3, senest den 30. juni i hvert ka-
lenderår følgende oplysninger til den nationale forvaltningsmyn-
dighed i den medlemsstat, hvor de er etableret, medmindre den
nationale forvaltningsmyndighed allerede har anmodet om og
modtaget sådanne oplysninger:
a) den årlige omsætning for pakkeleveringstjenester i det foregå-
ende kalenderår i den medlemsstat, hvor de er etableret, opdelt i
indenlandske, indgående og udgående grænseoverskridende
pakkeleveringstjenester