Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 39) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Justering af fleksibelt ud-
dannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse
af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af
praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af
merbidragssats m.v.) har udvalget i brev af 2. november 2021 efter ønske
fra Katarina Ammitzbøll (KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 6:
"Ministeren bedes redegøre for, om der er indregnet adfærdsmæssige
konsekvenser i form af øget tilgang og lavere afgang fra skolepraktik, når
skolepraktikydelsen øges, og forskellen mellem at være i skolepraktik og
indgå en uddannelsesaftale bliver væsentligt reduceret?"
Svar:
Der er i forbindelse med forhøjelsen og omlægningen af skolepraktik-
ydelsen ikke indregnet adfærdsmæssige konsekvenser. Det er i stedet af-
talt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter årligt i de første år efter
etableringen af den nye model vil følge op på og drøfte aktivitet og varig-
hed af skolepraktikforløb samt udviklingen i udgifter til skolepraktik-
ydelse og drift.
Ved forhøjelsen og omlægningen af skolepraktikydelsen reduceres for-
skellen på skolepraktikydelsen og elevlønnen, der ligeledes stiger henover
hovedforløbet. Herved reduceres den økonomiske forskel på at være i
skolepraktik og have en uddannelsesaftale. Det betyder blandt andet, at
de elever, der mister deres uddannelsesaftale undervejs i deres uddan-
nelse, ikke oplever så stor en indkomstnedgang ved at begynde i skole-
praktik, som i dag. Men elevlønnen i en uddannelsesaftale med en virk-
somhed vil fortsat være højere end skolepraktikydelsen.
Det bemærkes, at skolepraktikydelsen ikke reguleres i dette lovforslag.
16. november 2021
Sagsnr.: 21/22390