Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 34
Offentligt
2474471_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 34) Forslag til Lov om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lære-
pladser og entydigt ansvar) har udvalget i brev af 28. oktober 2021 efter
ønske fra Kenneth Mikkelsen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 7:
Hvad er ministerens kommentar til, at knap 400 aftaler skal indgås inden
afslutning af grundforløbet, for at omlægningen bliver indtægtsneutral
hos uddannelsesinstitutionen NEXT?
Svar:
Ministeriet har ikke haft mulighed for at gennemgå de nærmere forud-
sætninger for det indsendte estimat for NEXT. Ministeriets modelbereg-
ninger viser dog en væsentligt mindre konsekvens, og dermed behov for
væsentlig lavere vækst i antallet af uddannelsesaftaler indgået under
grundforløbet, end spørgeren henviser til. På baggrund af spørgsmålet vil
ministeriet gå i dialog med den pågældende institution om de forventede
effekter af omlægningen på institutionens økonomi. Jeg henviser i øvrigt
til mit svar på spørgsmål 6 vedr. hensigterne med omlægningen samt me-
kanismen bag den nye udbetalingsmodel for tilskuddet for aftaler indgået
under grundforløbet
Det bemærkes, at omlægningen af erhvervsskolernes tilskud ikke regule-
res i dette lovforslag, men fremsættes for Folketinget som en del af æn-
dringsforslagene til finanslovforslaget for 2022. Enkelte elementer af om-
lægningen vil senere blive indarbejdet i materiel lovgivning.
Med venlig hilsen
Dato: 8. november 2021
Sagsnr.: 21/22113
Pernille Rosenkrantz-Theil