Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 15. oktober 2021 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
L 32 spørgsmål 2
Kan ministeren oplyse, om EU-direktivet om barsel, som regeringen er i gang med
at implementere i Danmark om rettigheder til barsel, betyder, at det bliver muligt at
gå på barsel både under uddannelsen, og igen når man kommer ud på arbejds-
markedet? Og vil det i givet fald også komme til at gælde for vandrende arbejdsta-
gere?
Svar
Reglerne om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption har oprindeligt sin
baggrund i reglerne om barselsorlov på arbejdsmarkedet. Der er dog væsentlige
forskelle mellem de to regelsæt, idet den uddannelsessøgende ikke holder bar-
sels- eller forældreorlov i den traditionelle forstand, men kan vælge at være studie-
inaktiv i den periode, hvor den uddannelsessøgende får udbetalt ekstra SU i for-
bindelse med fødsel og adoption.
En forælder, der har haft ret til ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption,
og som ikke har modtaget barselsdagpenge på baggrund af indkomst fra et fritids-
job under uddannelse, og som efterfølgende bliver lønmodtager vil
efter EU’s or-
lovsdirektiv få ret til ni ugers øremærket forældreorlov med barselsdagpenge.
Vandrende arbejdstagere vil have den samme rettighed, hvis de ikke har udnyttet
retten i et andet EU-land.
Det følger af ”Aftale om implementering af EU’s orlovsdirektiv og ligestilling af or-
lovsrettigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov”
af 26. oktober 2021,
at de ni ugers orlov skal afholdes inden for barnets første leveår. Hermed forven-
tes ’dobbeltretten’ til barsel på en offentlig ydelse,
samt adgangen til danske bar-
selsdagpenge for vandrende arbejdstagere, der har fået børn, før de kom til Dan-
mark, begrænset betydeligt.
11. november 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2021-4917
Side 1/2