Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 3
Offentligt
2465953_0001.png
Side1af
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
20. oktober 2021
Svar på Indenrigs- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 3 (L 3) af 15.
oktober 2021 stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson
(V).
Spørgsmål
Vil ministeren genoverveje forslaget, som nævnt i flere af høringssvarene, om at
indsætte en maksimumgrænse for hhv., hvor lang tid en midlertidig nedlukning af
driften i omstillingsperioden må vare, og hvor lang tid en midlertidig begrænset
adgang i omstillingsperioden må vare? I benægtende fald bedes ministeren
begrunde dette.
Svar
Det har været nøje overvejet, hvorvidt lovforslaget skal konkretiseres med henblik
på at fastsætte nærmere tidsgrænser for de foranstaltninger, der efter lovforslaget
kan indføres for at understøtte den mest effektive og sikre overgang til fremtidige
digitale postløsninger.
Det fremgår flere steder af lovforslaget, at ”den midlertidige
omstillingsperiode vil
blive holdt så kort som muligt, for at begrænse forstyrrelser i driften med gene for
brugerne til følge.”
Det vil således efter lovforslaget altid være
et væsentligt fokus-
punkt at sikre en kort omstillingsperiode.
Det kan oplyses, at Digitaliseringsstyrelsen i sin kommunikation til myndighe-
derne vil indskærpe, at borgere og virksomheder, der måtte blive negativt påvirket
af omstillingsperioden skal hjælpes bedst muligt for at afværge, at de som følge
heraf stilles ringere, end hvis omstillingsperioden ikke havde været der.
Den konkrete omstillingsperiode ved overgangen fra e-Boks’
til Netcompanys løs-
ning vil som oplyst vare fire dage bestående af to hverdage i forbindelse med sid-
ste weekend i november.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K