Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. november 2021
J nr.
2021 - 922
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. november 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 2 til L 28, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL)
Spørgsmål 2 til L 28
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag som indeholder en dispen-
sation fra reglerne om, at kommuner kun må engagere sig i fjernkølingsvirksomhed
inden for de rammer der fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2? Dispensationen skal
give mulighed for at en kommune kan engagere sig i fjernkølingsvirksomhed i en
anden kommune, såfremt det er åbenlyst, at der er et fjernkølingspotentiale, som
kunne udnyttes effektivt, men hvor den pågældende kommune ikke selv har et til-
svarende fjernkøleselskab.
Svar
Et ændringsforslag med det ønskede indhold er vedlagt.
Jeg vil indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg ikke kan støtte ændringsforsla-
get.
Lovforslaget er i tråd med drøftelserne i aftalekredsen i december 2020, hvor der
bl.a. var interesse for den konkurrencemæssige balance mellem kommunale fjern-
kølingsselskaber og private aktører. I den sammenhæng blev det bl.a. påpeget, at
ophævelsen af synergikravet isoleret set vil medføre, at private aktører på køle- og
fjernkølingsmarkedet kan opleve en øget konkurrence fra kommunal fjernkøling.
Bl.a. derfor foreslog regeringen også, at ophævelsen af synergikravet blev supple-
ret ved at indskrive den geografiske afgrænsning af kommunal fjernkølingsvirksom-
hed direkte i loven. Det blev der ikke gjort indsigelser imod fra aftalekredsen.
Det er derfor min opfattelse, at det nuværende lovforslag er hensigtsmæssigt og
sikrer en rimelig balance mellem hensynet til de kommunale fjernkølingsselskabers
mulighed for at udøve effektiv fjernkøling og grundtanken om, at visse erhvervsakti-
viteter er forbeholdt den private sektor.
Forslaget om at indføre en dispensationsmulighed under de foreslåede kriterier, går
efter min opfattelse videre end det aftalte.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/3