Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 27
Offentligt
2473958_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2731
Doknr.
483640
Dato
05-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalget har d. 27. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til L 27 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren kommentere Danske Handicaporganisationers høringssvar,
herunder bekymringen for yderligere afspecialisering, som resultat af, at
kommunerne hellere vil anvende egne tilbud frem for specialiserede tilbud i en
anden kommune?”
Svar:
Den del af lovforslaget, der spørges til, vedrører indregningen af visse
sundhedsfaglige indsatser i taksten for tilbud efter serviceloven. Danske
Handicaporganisationer skriver i deres høringssvar, at de har sympati for
baggrunden for forslaget, da det vil indebære en administrativ lettelse for
tilbuddet og bidrage til en mere helhedsorienteret tilgang til de social- og
sundhedsfaglige ydelser, der leveres på det specialiserede socialområde.
Samtidig er Danske Handicaporganisationer bekymrede for, at det vil bidrage til
en bevægelse, hvor kommuner har incitament til at tilbyde ydelser og tilbud i
egen kommune fremfor at købe specialiserede ydelser i andre kommuner eller
regioner.
Jeg har stor forståelse for Danske Handicaporganisationers generelle
bekymring for afspecialisering, men i forhold til dette lovforslag specifikt er
bekymringen unødvendig.
De sundhedsfaglige indsatser, der med lovforslaget foreslås indregnet i taksten
for tilbuddet, er sundhedsfaglige indsatser, som ydes af tilbuddets personale,
og som tilbuddet kan yde enten efter delegation fra en sundhedsperson, eller
fordi indsatsen ikke er forbeholdt visse specifikke sundhedsfaglige faggrupper.
Det betyder, at der er tale om meget begrænsede sundhedsfaglige indsatser.
Det kan f.eks. være medicinhåndtering eller sårpleje. Der er derfor også tale
om meget små udgifter, der potentielt flyttes mellem kommunerne. Samtidigt er
det meget besværligt, hvis ikke i mange tilfælde i praksis umuligt, for tilbuddene
at registrere og fakturere de omfattede sundhedsfaglige indsatser særskilt,
hvilket betyder, at det også er tvivlsomt, i hvor stort omfang udgifterne i dag
faktureres.
Det er derfor væsentligt at bide mærke i første del af høringssvaret fra Danske
Handicaporganisationer
med lovforslaget vil der blive flyttet en administrativ
byrde fra tilbuddene. Det er tid, der kan gå fra registrering, fakturering og
papirarbejde til kernevelfærd for borgeren.
1
L 27 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministerens kommentar til Danske Handicaporganisationers høringssvar, til social- og ældreministeren
2473958_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2