Kulturudvalget 2021-22
L 26
Offentligt
2465998_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
21. oktober 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 18. oktober 2021, efter ønske fra Søren Søndergaard
(Ø), stillet mig følgende spørgsmål 1 ad L nr. 26, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er det korrekt forstået, at partshøring er udelukket i kraft af lovforslagets § 2, stk. 5,
hvor der står: ”Forvaltningslovens § 19 om partshøring finder ikke
anvendelse på de op-
lysninger, der modtages som led i whistleblowerordningen i stk. 1.”?
Svar:
Af lovforslag L 26, § 2, stk. 5, fremgår, at forvaltningslovens § 19 ikke finder anvendelse
på de oplysninger, der modtages som led i whistleblowerordningen i lovforslagets § 2,
stk. 1. Partshøring er dog ikke udelukket, jf. nedenfor.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 2, stk. 5, at Slots- og Kulturstyrelsen vil
kunne undlade at involvere en fysisk eller juridisk person i sagen om modtagelse af en
henvendelse om vedkommende gennem whistleblowerordningen, herunder hvis hensyn
til effektiv kontrol og retshåndhævelse taler imod det.
Det fremgår desuden, at en whistleblowerhenvendelse, hvis den beror på konkret viden
om forholdet og en begrundet mistanke, normalt vil resultere i, at Slots- og Kultursty-
relsen foretager en partshøring af den fysiske eller juridiske person, som anmeldelsen
vedrører, hvorefter styrelsen på baggrund af høringssvar fra den fysiske eller den juri-
diske person træffer afgørelse om for eksempel sagsafslutning, krav om tilbagebetaling
eller indgiver politianmeldelse.
Sluttelig fremgår det, at der vil kunne være anmeldelser, som har en så alvorlig og vel-
dokumenteret karakter, at der straks må iværksættes kontrol og eventuelt politianmel-
delse, og hvor forfølgning af lovovertrædelser, efterforskningsmæssige hensyn og hen-
syn til bevissikring mv. taler for, at der ikke foretages partshøring af den omtalte fysi-
ske eller juridiske person, eller at partshøring udskydes til et tidspunkt, hvor disse hen-
syn ikke længere gør sig gældende.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 8986