Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 6639
Doknr.
458177
Dato
25-10-2021
Svar på spørgsmål fra Susan Kronborg (RV) stillet den 15. oktober 2021.
Lovforslag L 23 - Spørgsmål nr. 1:
”Er
ministeren indstillet på at stille ændringsforslag om opdeling af lovforslaget, såle-
des at følgende elementer skilles i selvstændigt lovforslag: Den ændrede terminologi,
overgangsordningen for hårde ghettoområder gøres permanent, den øgede mulighed
for kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme og forhøjelsen af inve-
steringsrammen til renovering? Vil ministeren i benægtende fald yde teknisk bistand
til et sådant ændringsforslag?”
Svar:
Lovforslaget har til formål at udmønte »Aftale om blandede boligområder
–
næste
skridt i kampen mod parallelsamfund«, som den 15. juni 2021 blev indgået mellem re-
geringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Lovforslaget er derfor blevet fremsat
som ét lovforslag, og jeg kan derfor ikke støtte en opdeling heraf.
Begge de delte lovforslag skal vedtages, hvis vi skal tage næste skridt i kampen mod
parallelsamfund. Det er min opfattelse, at aftalens elementer mest hensigtsmæssigt
bør fremsættes og vedtages i et samlet lovforslag.
Som svar på spørgerens anmodning om at yde teknisk bistand til deling af lovforslaget,
skal jeg henvise til vedlagte bilag 1. Bilaget indeholder et ændringsforlag til det frem-
satte lovforslag, der deler lovforslaget i overensstemmelse med spørgerens anmod-
ning.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag 1:
Udkast til ændringsforslag om deling af lovforslaget