Transportudvalget 2021-22
L 22
Offentligt
2479952_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. november 2021
2021 - 2968
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. oktober 2021 stillet mig følgen-
de spørgsmål vedrørende L 22 - forslag til lov om ændring af jern-
baneloven, lov om elektrificering af jernbanen og ligningsloven,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der tages afsæt i en grænse på
55 dB for nattestøj som udgangspunkt for genhusning og kompen-
sation, når WHO opererer med en grænseværdi for nattestøj på 40
dB?
Svar:
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslå-
ede § 37 b, stk. 3 til jernbaneloven og 14 b, stk. 3 til lov om elektrifi-
cering af jernbanen, at grænsen for, hvad der må anses for at være
tåleligt (og dermed kompensationsudløsende såfremt niveauet
overstiger denne grænse), afgøres af transportministeren efter for-
handling med miljøministeren i forbindelse med beslutning om, at
krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven, og regler
fastsat i medfør heraf ikke finder anvendelse.
Det fremgår videre af de specielle bemærkninger, at det ikke med
den foreslåede ordning er tiltænkt, at der skal ske en ændring af
den eksisterende kompetence til at fastsætte den naboretlige tåle-
grænse. Denne kompetence varetages i dag af domstolene og i visse
tilfælde af Ekspropriationskommissionerne.
Det er rigtigt, som spørgeren også er inde på, at tilbud om ophold
uden for eget hjem eller kontant kompensation primært forventes
tilbudt i tilfælde, hvor støjniveauet rammer en gennemsnitligt
grænseværdi på over 55 dB målt på facaden. Dette skyldes, at 55
dB, er den støjgrænse, som Ekspropriationskommissionen i sin
principbeslutning af 10. juli 2013 fandt var den naboretlige tåle-
grænse for døgnarbejde i forbindelse med metrobyggeriet.
L 22 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorfor der tages afsæt i en grænse på 55 dB for nattestøj som udgangspunkt for genhusning og kompensation, når WHO opererer med en grænseværdi for nattestøj på 40 dB, til transportministeren
2479952_0002.png
Side 2/2
I forbindelse med Ekspropriationskommissionens behandling af
sagen, fremhævede de endvidere følgende:
"WHO har endvidere i en rapport fra 2011 Burden of disease from
environmental noise konkluderet, at det bør tilstræbes, at der ikke
er støj om natten på over 45 db(A) målt udendørs. Det anføres
dog, at en grænse på 55 db(A) målt udendørs anses for acceptabel
i en periode i tilfælde af, at andet kun vanskeligt kan lade sig
gøre."
Jeg vil dog for god ordens skyld minde om, at grænseværdien på 55
dB i forbindelse med metrobyggeriet var konkret begrundet og der-
for alene skal betragtes som rettesnor, hvorfor der i de konkrete sa-
ger efter omstændighederne kan fraviges fra denne rettesnor, så-
fremt konkrete omstændigheder taler herfor.
I overvejelserne om fastsættelsen af den naboretlige tålegrænse
kan indgå de elementer, der ligeledes fremgår af de specielle be-
mærkninger til henholdsvis § 37 b, stk. 3 og 14 b, stk. 3. Jeg vil også
minde om, at metrobyggeriet var et længerevarende projekt der
ramte den samme personkreds over en meget lang periode. Med
dette lovforslag er der tværtimod tale om kortvarige arbejder, hvor-
for de sundhedsskadelige virkninger alt andet lige vil være mindre.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht