Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3481
Doknr.
552783
Dato
19-09-2022
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 16. september 2022.
L 210 - Spørgsmål nr. 6:
”Er
ministeren enig i, at såfremt man vælger en mere målrettet støtte mod de af hus-
standene i de berørte boligtyper, der modtager boligstøtte og har det største behov, og
man fx antager, at det foreslåede loft skulle have medført en reduktion i huslejen på 5
pct.point (ud fra nettoprisindeks på 9 pct. og loft på 4 pct.), men at man i stedet vælger
at give husstandene i boliger med boligstøtte en check på 5 pct. af den gennemsnitlige
husleje på 8.000 kr.
–
svarende til knap 5.000 kr. årligt
–
da vil det koste ca. 240 mio.
kr. før tilbageløb? I så fald vil der være tale om en langt mere målrettet lempelse mod
de husstande, hvor behovet er størst.”
Svar:
Det foreslåede loft over huslejestigningerne på 4 pct. vil begrænse huslejestigningerne
i de private lejemål, hvor lejerne vil være hårdest ramt af stigninger i deres husleje.
Nettoprisindekset som reguleringsfaktor blev indført, idet der var en forventning om,
at det er retvisende i forhold til udlejerens driftsomkostninger. Gennem 2022 har der
imidlertid kunnet konstateres meget store stigninger i nettoprisindekset set i forhold
til indekset for 2021. Fx var der en stigning i nettoprisindekset på 8,8 pct. fra juli 2021
til juli 2022. En huslejelejestigning på 8,8 pct. vil for de fleste indkomstgrupper være
meget betydelig
–
også for de husstande, som ikke modtager boligstøtte.
Forslaget om et loft over huslejestigninger indebærer en omfordeling fra udlejer til le-
jer, således at byrden ved de høje prisstigninger bliver mere ligeligt fordelt mellem
disse to grupper.
En model, hvor boligstøttemodtagere kompenseres for de stigende huslejeudgifter
over boligstøtten, f.eks. ved en check på 5.000 kr., vil medføre offentlige udgifter til
den målrettede check. Herudover vil huslejestigningerne (hvis de ikke reduceres af lof-
tet) i sig selv medføre øgede boligstøtteudgifter. Omkring 35 pct. af beboerne i de om-
fattede nettoprisindekserede boliger skønnes i dag at modtage boligstøtte. En check på
5.000 kr. til 35 pct. af 160.000 husstande vil medføre statslige udgifter på omkring
280 mio. kr. Hertil kommer eventuelle stigninger afledt af de almindelige boligstøtte-
regler.
De ekstra statslige udgifter vil skulle finansieres. Ufinansierede statslige udgifter vil
medvirke til et inflationært pres.